Lykkelig eng? Hah. Nu mere den deprimerende. //Andy <3.

Tid: Der omkring ved irl o:
Dato - Dag: irl.
Vejr: Koldhed.
Sted: Den 'lykkelige' eng.
Omgivelser: Visne græsstrå og blomster. Ooooog Pandora.
Påklædning: En hvid lidt for stor hættetrøje, sorte converse og nogle laksefarvede jeans.

Blomsterne og græsstråene var ret så visne. Det gjorde den rimelig.. ja. Deprimerende. Når der var sommer og alt det der kunne man vel godt kalde den lykkelig, men nu. Der var den altså deprimerende. Nok derfor hun var taget herhen. Hun havde været rimelig nede efter hun havde bidt Zach. Og forvandlet ham. Hun kunne virkelig ikke klare det. Hun syntes nu det var ret så synd for ham, og da han havde skreget af bare smerte ærgede hun sig over at hun ikke kunne gøre noget. Det havde været forfærdeligt at skulle høre på det. Men det hørte jo med til den der forvandlings proces der var.
Hun sukkede og traskede hen af engen, fuldstændig væk i sine egne tanker om hvorfor hun havde gjort det og alt mulig. Tja, hendes tidligere sult var da blevet stillet. Ret så meget, men hun havde jo også selv mistet lidt blod.
De sultne blodrøde øjne som de havde været før, var blevet erstattet med de normale blågrå.
Da hun kom til et nogenlunde ikke besneet sted, satte hun sig ned og kiggede ud over engen. Nu hun tænkte over det savnede hun sin bedste ven. Det var lang tid siden de havde snakket sammen.. Det samme med Rose. Hende savnede hun også. Hun sukkede. Hvad skulle hun også gøre? Krigen var tæt på at bryde ud, og vampyrerne og dæmonerne var ikke så gode venner.. Se det var deprimerende.. Hun kunne ikke engang beskytte sin egen ven.

Andy havde en af de der dage hvor han bare måtte væk, de kom jo oftere og oftere og det var tæt på at han bare havde lyst til at forsvinde hver dag. han havde mistet alt for meget hvis man kunne sige det sådan? hans venner var forsvundet ud i den blå luft, som om at han ikke betød nået som om de var kommet videre i deres liv og glemt ham.
han gik bare mod den lykkelige eng, med sine hænder begravet så langt ned i sine lommer som det var muligt. der lå en halv smøg i hans mundvig, hvor røgen bare stod let op af udover de gange hvor han tog et sug. hans blik var rettet ned mod hvor han gik, ned mod jorden hvor græsset ikke så helt så lækkert ud som det burde.

Pandora kunne høre skridt. Hun tænkte ikke over det. Det var sikkert bare et eller andet dyr, eller sådan noget, men da de kom tættere på og blev mere tydelige drejede hun hovedet og en velkendt duft slog hende lige i ansigtet. Var det?.. Ja det var! Det var Andy.
Hun rejste sig med det samme op og begyndte at løbe over til ham, mens hun råbte hans navn. ''Aaaaaandyyyyyy!'' skreg hun af glæde og smilede.
Gud, hvor havde hun savnet ham. Det var helt vildt. Der var ikke så langt i mellem dem, men hun ville lade ham reagere før hun overhovedet overfaldte ham i et kram eller sådan noget. Hun havde mest af alt bare lyst til at kramme ham helt vildt, for hun havde altså savnet ham helt vildt! Han var jo ligesom en af dem der betød allermest for hende.

Andy gik bare i sine egne tanker før at han hørte hans navn, og så hurtigt op da han jo fik et chok og fik øje på Pandora der kom løbende. han gik hurtigt et skridt tilbage da det havde overrasket ham meget, og han ikke viste hvordan han skulle reagere på det. han kom dog hurtigt til sig selv igen og tog sine arme op af lommerne, og lag dem hurtigt omkring hende da hun var kommet helt over til ham "Pandora" sagde han bare og var alt for overrasket af at se hende, til at han viste hvad han skulle gøre og derfor lag han bare sine arme om hende. hans øjne var store og der var ikke nået ansigt udtryk i hans ansigt, han var lykkelig inde i selv om det var svært at få det ud og blive vist.

Pandora var virkelig virkelig glad for at se ham og krammede sig ind til ham. Hun så op på ham og smilede kort. ''Hvad er der galt?'' spurgte hun stille og bed sig lidt i læben. Det var lang tid siden de havde set hinanden, så det kunne jo selvfølgelig være at der var sket noget siden sidst. Hun så på ham med et lidt bekymret blik og puttede sig bagefter ind til ham.
Hun havde lyst til at glemme alt om hvad der var sket og sådan, men det kunne hun kun hvis hun var sammen med dem hun elskede.
Det lignte ikke rigtigt et sted Andy ville komme, men.. Okay..

Andy så bare på hende og holde hende tæt ind til sig, han rystede hurtigt på hovedet for at komme mere til sig selv "ikke nået" sagde han og lag sit ansigt ned i hendes hår og trykkede hende bare tætter ind til sig "jeg er glad for at se dig" mumlede han mod hendes hår, og viste ikke hvad han ellers skulle sige. han var blevet som et sten inde i og viste jo knap nok hvor han skulle gøre af sig selv, ikke kun pågrund af at han mødte Pandora igen, men også alt andet som skete i hans liv. han trak hende så tæt ind til som muligt, og havde ikke tænkt sig at give slip på hende. ikke i et stykke tid, det havde han savnet hende alt for meget til at kunne gøre.

Pandora blev bare glad da han trak sig tæt ind til ham og bed sig i læben. Det var dejligt at kramme en som hun virkelig elskede. Han var jo også hendes bedste ven, så selvfølgelig var det dejligt at se ham igen. Hun kunne ikke lade være med at smile og nikkede så.
''Okay. Bare du ikke er ked af det..'' mumlede hun stille ind mod hans bryst. Han var stadig irriterende høj efter hendes mening, men hun voksede jo nærmest ikke mere. Noget der uheldigvis hørte med til det evige liv. ''Jeg er også glad for at se dig'' hviskede hun stille og lagde hovedet ordentligt så hun ikke kiggede ind i hans trøje.
Der var sket så meget siden de havde set hinanden sidst. Hun var blevet mere vampyr agtig, men hun havde ikke glemt noget om at være menneske. Et eller andet sted var hun mere menneskelig end flere af de andre koldblodige vampyrer. Hun sukkede, og kneb øjnene sammen. Hun ville slet ikke tænke på det når hun var sammen med Andy.

Andy havde ikke nået at sige, han kunne ikke sige sandheden at han følte at hans liv var ved at falde fra hinanden. det kunne man vel ikke bare sige til sin bedsteveninde? han sukkede let og nikkede bare "lyder godt" sagde han og kunne ikke få flere ord frem og træk hende bare tætter ind til sig, der var ingen tvivl om at han havde savnet hende. der var et stykke af hans liv som blev samlet, bare ved at se hende igen og holde hende ind til sig "jeg har sådan savnet dig" hviskede han frem og kyssede hende i håret, som han nu altid gjorde og kunne ikke lade være. hun var vel som en lillesøster for ham, den person som man kunne hade så frygteligt men som man stadig ikke kunne leve uden.

Panda smilede bare da han trak hende noget mere ind til sig og så op på ham efter han havde kysset hende i håret som han plejede at gøre. Hun elskede at være sammen med ham, for hun blev altid så glad når hun så ham. Ligefrem lykkelig. Hvis det var ordet. ''I lige måde.. Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig og dine kram..'' mumlede hun stille og bed sig i læben. Noget hun elskede ved hans kram var at han var så varm! Det var noget hun ikke var så vant til, når hun selv var virkelig kold. Dog ikke noget hun lagde særlig meget mærke til.

//Blev altså ikke lige det længste.. ._. <3//

Andy havde sådan en stor lyst til at råbe og skælde hende ud over at han ikke havde set hende længe, men på den anden side så havde han savnet hende for meget til at skændes. han så bare på hende med et lidt lykkeligt blik, selv om det blot var gemt smerte inde i hans krop "lyder jo bare godt" hviskede han helt stille og lag sit ansigt ned i hendes hår

//det er okay, min krea er heller ikke hvad den har været//