Skovens hule lyd//Zack.

Tid: 16:11.
Dato: 22 Januar.
Dag: Lørdag.
Vejr: Solen er ved at gå ned
Sted: Den triste skov.
Omgivelser: Træer, buske, kratte, stier som snoer sig og du let farer vild på.
Tøj: Lange stramme sorte bukser, dog elastiske. Sort top med en brun vest udover som er bundet stramt til hendes krop. Bue handsker, sort læder halsbånd.


Alane stod ude i skoven, hun havde haft en bue hele hendes liv men hun havde aldrig lært at bruge den. Så nu havde hun besluttet sig for at gå ud i skoven, hun boede jo ikke ret langt fra den. Så hvorfor dog ikke? Hun stod lidt med buen i hånd. Hun havde fundet et gamelt rådent træ. Hun ville ikke skyde på de andre træer. Hun hev en pil frem af det pilekogger hun havde på ryggen. Hun havde aldrig skudt med bue før så hun var en smule nervøs. Lngsomt hævede hun armen og strammede bue strengen. Hun havde en flot holdning og vinkel. Langsomt sigtede hun mod midten af træet, kiggede dog omkring sig for at se om der var noget levende hun kunne komme til at ramme i stedet for. Men skoven var helt død så der var ikke nogen fare for at hun ramte nogen. Hun slap pilen som susede gennem luften, med en hul lyd borrede den sig ind i træet, dog ikke i midten, snarre nede i buen, næsten nede i jorden. Roligt gik hun over og hev pilen ud af træet. Kiggede på den. Lod sin finger glide hen over spidsen af pilen, en rød dråbe af blod piblede frem på hendes finger. Hun stod bare der og betragtede blodet.

Zack var på jagt som han havde været næsten konstant de sidste dage, siden krigen var brudt ud og rygterne sagde at der var en mindre gruppe varulve der plejede at samles i skoven her, dog havde han ikke fundet nogen, men da han havde gået lidt rundt for at sikre sig, så han rimeligt pludseligt en pige skyde med bue, pilen ramte rimeligt dårligt.
Et skævt smil fandt frem til Zacks ansigt, han var nok mesterbueskytte i forhold til denne pige, faktisk i forhold til de fleste.
Zack havde en sort cottoncoat på, et par sorte militærbukser, en sort strikket sweater med bornholmermønster og et par militærsko, han havde også en elefanthue i lommen.
"Du gør det forkert." sagde Zack højt og tydeligt til pigen.

Hun sukkede og så på træet, lod så sine fingre kører over det hul som gik idn i træer hvor pilen havde sidet. Man kunne ikke se Alane var en varulv. Hun lignede et helt almindeligt menneske. Dog vidste hun godt at det ikke var normalt at en pige rendte rundt ude i skoven. Hun gik hen og stilte sig samme sted som hun stod før. Langde igen pilen mod buen og spændte den. Hun fik et chok og vendte hurtigt rundt mod den fremmede. Pilen pegede direkte på hans ansigt. Langsomt sænkede hun den så da hun så det bare var et menneske. Dog kunne man ikke være for forsigtig. Hun ville ikke dø, ikke på grund af den dumme krig som rassede. Hun bed sig i læben og så hen mod træet. "Det ved jeg godt men jeg har aldrig skudt med bue og pil før så jeg ved ikke hvordan man gør"

Da pigen fik et chok og derfor pegede på Zack med pilen havde Zack fjernet sig lige i det hun fik sigte på ham, Zack var meget hurtig af et menneske at være, han var jo også dusørjæger, så han havde utroligt meget træning i forhold til almindelige mennesker.
"Peg på mig med den pil igen, og jeg tvinger dig til at sluge den." advarede Zack i en rolig tone, han hævede ikke engang stemmen, men truslen stod ved magt alligevel.
"Prøv at ræk mig buen, så viser jeg dig hvordan man gør." Zack strakte armen ud så hun kunne række ham buen.

Alane knurrede lavmældt, lavt nok til at intet menneske ville kunne høre det, ikke engang en dusør jæger. Hun så over mod ham og stod bare. Hun var ikke svag selv, bare fordi hun så lille og uskyldig ud betød det ikke at hun var det. Hun så på buen i hendes hånd og rullede øjne. "Held og lykke med det. Du skal vide. Du skræmmer mig ikke den mindste smule" Hun så op og så ham direkte i øjnene. Hendes tag om buen strammedes en smule og hun så ham i øjnene, før hun langsomt gav ham den efterfulgt af pilen. Pilen var ikke lavet af sølv. Bare ganske almindeligt stål.

Zack greb buen satte pilen til, trak i strengen og slap pilen, det havde taget en to-tre sekunder højst og pilen sad i midten af træet, det kunne godt ligne noget fra en film, men havde man boet et halvt år i Amazonas hos en stamme, hvor man udelukkende jægede med bue og pil, så vidste man hvor vigtigt det var at kunne skyde både hurtigt og præcist med sin bue.
Zack rakte buen tilbage og sagde "Det er da godt jeg ikke skræmmer dig. Det betyder bare at jeg får mere fornøjelse ud af det, når du finder ud af jeg rent faktisk mente det." Zack talte stadig i det rolige og meget normale toneleje, man kunne nok regne ud at han ikke var psykopat, men sociopat, og derfor måske ikke var den klogeste at irritere.
Zack gik hen til træet og pillede pilen ud, før han kiggede på den.. Pilen var noget lort, hun skulle også have nogen bedre pile, og styrefjerene på pilen var heller ikke den bedste kvalitet, men det gad han ikke engang sige til pigen, Zack gik bare hen og rakte pigen pilen.

Hun rullede med øjnene. Det var jo kun det rene blær. Hun lærte jo ikke noget af det, den eneste grund til at han ville vise hende det var for at blære sig. Hun så på ham og tog imod sin buen igen som hun svang om på ryggen sammen med koggeret. Buen var en utrolig god buen men pilene var meget gamle så de var ikke rigtig noget værd mere. "Jaja" Hun gad ikke høre på hans trusler mere. Hun kunne ikke se hvorfor hun skulle være bange for dem. Det var ikke første gang folk troede hende. De gjorde bare aldrig det som de sagde så hun var holdt op med at frygte trusler. Hun frygtede det først når de udførte dem, hvis hun da frygtede dem. Hun tog imod pilen og lod den glide ned i pile koggeret. "Så hvad var det meningen jeg skulle lære ud fra det. Ifølge det jeg så var det ikke andet end blær" Hun satte sig selv ned i græsset og krassede sig bag øret derefter ned på halsen. Hun så op på ham og lagde nu først mærke til det sorte stof som stak ud af hans lomme.

Nu var det Zacks tur til at rulle med øjnene "Kiggede du slet ikke efter, hvordan jeg holdt buen, pilen og trak tilbage i strengen?" Havde hun været dusørjægerelev havde hun fået det vist én gang, højt sansyneligt sådan her og så havde hun fået lov at prøve selv, men det var hende her jo ikke, så vis hun ville have det kunne han godt vise hende det én gang mere.
"Men dine pile er heller ikke tiptop kvalitet, de er en del af grundene til du rammer så dårligt. Skaf dig nogen bedre pile og prøv igen, eller bliv rigtig dygtig og køb nogen pile derefter.".

Alane så på ham og rullede øjnene. Jo hun havde set det men ikke rigtigt fordi han havde sænket armen så hurtigt. Hun tog en pil frem og så på den, den var flere år hundrede gammel, "De her pile er flere århundrede gammle. De har tilhørt et familie medlem flere generationer tilbage så det er klart de ikke er i fin stand længere" Hun så på ham og trak på skulderne. "En eller anden måde skal jeg jo kunne forsvare mig på" Hun tog stadig rollen som uskyldigt lille menneske. Han skulle ikke finde ud af at hun var en varulv. Hendes øjne blev igen fanget af det sorte stof fra hans lomme og først nu gik det op for hende hvad det var, "Hvorfor bære du rundt på en elefant hue?" Hendes øjne blev en smule skeptiske, men dette var jo kun et skuespil fra hendes side af.