Peace and sunning day - Fie

Tid: 16:00
Dag: Tirsdag
Årstid: Forår
Måned: April
Vejr: Solrigt, lille smule køligt men ikke noget vildt koldt, lidt overskyet hister her og der og en brise en gang i mellem
Omgivelser: Træer, grønt græs, mennesker, hunde, Familier, en lille smule overfyldt, men ikke det store

Påklædning: Påklædning: Han havde en meget mørkeblå, næsten sort trøje på og uden over havde han en; http://www.internationalhero.co.uk/v/vanhels2.jpg(kun frakken som går ham til anklerne) han har et par sorte vandre støvler på som gik ham til lidt under skindebenet, et læder bælte med to hylster med en 6-løber i hver, gemt af vejen under frakken for andre folks øjne, nogle sorte hansker og en Cowboyder lignde hat i sort og et par lange mørkeblå jeans.


Altair var taget til parken fordi han havde brug for at slappe, han havde for en uge siden været ude og rejse langt væk fra alt og alle i Transylvanien, han var ude og vandre for sig selv da han kom til en lille landsby i middle of nowhere, han overnattede på kroen.
Men lige netop den dag var fuldmåne fremme, den lyste ind af vinduet og ramte Altair i ansigtet, månestråler drog varulven så meget til vanvid at den brød ud af hans indre bur som han styrte, om han vil forvandle sig eller ej. Men denne gang forvandlede hans sig, som alle de andre gange han har forvandlet sig har han ikke kunne styre sin varulve-form da varulven i ham er en meget sjælden varulve-race men som stadig er i familie med dem på fire ben.
Denne her gang kunne han bare ikke selv bestemme, Altair fik vækket det meste af landsby-beboere med sine smertes skrig, resten af byens beboere blev dog vækkede af et ulvehyl som fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Den nat lyste natte himlen rødt, alle i landsbyen var blevet dræbt for de mest forfærdelige måde og nogle enkle blev spist, nogen mere end andre.

Altair havde været under fuldmånens virkning en hel uge og havde strefet om i Transylvaniens landskab og dræbte alt og alle på hans vej. Den uge havde taget ret hårdt på ham, han havde aldrig været i sin varulve-form i så lang tid, så derfor trængte han til at slappe lidt af i pakken da der ikke var overfyldt med mennesker.
Altair gik med hænderne i sine bukselommer og kiggede efter et sted og sidde ned, måske ved et træ eller en bænk var os lige så godt, han skulle bare ned og sidde. Endelig, han fandt et dejligt og roligt siddeplads ved et stort træ, der var ikke særlig mange mennesker tæt ved hvor han sad.
Han lændte sig tilbage med hænderne om bag ved hovedet, hans cowboyder-hat skubbede han lidt fremad så det dækkede for hans øjne og med benende strakt ud og krydset, lagde han sig til at tag en lille lur.

En letter lav og spinkel pige iført et par jeans som var blevet klippet om til et par lårkorte shorts, en rød tank top som sad ind til hendes krop så man lettere kunne se hendes spinkle krop, ud over side arme havde hun en blå trøje som var lynet helt op. Hun sad lænet op af et stort træ. Hun sad i skyggen så hendes krop ikke blev ramt a sollyset. Hun pillede lidt ved sine sorte converse imens hun lavt nynnede lidt for sig selv. Hun havde siddet ved træet længe og ville sikkert også komme til at sidde der længe endnu. Hun kunne ikke gå nogle steder hen så længe solen var der. Hendes sorte hår var sat op i en hestehale, og hendes blå pandehår var gledet ned foran hendes øjne som betragtede hendes sko. Hun bed sig i læben, og sukkede lavt. Dagen virkede så lang, det havde nu heller ikke lige været den mest geniale plan at tage ud tideligt om morgenen for at undgå solen, og så bag efter være fanget i parken uden at kunne komme nogle vejne får solen var gået ned.
Pigen som faktsik bare sad og prøvede at gøre sig uset hed Fie. Hun var vampyr, hvilket også var skyld i at hun var meget smuk, men også meget bleg. Hun havde haft svært ved at blive ignoreret af dem der var gået forbi fordi at hun meget let tiltrak mennesker og andre racer. Fie bed sig i læben, og så lidt rundt med et håbløst suk. Hun skulle bare have været blevet der hjemme! Så havde hun aldrig været havnet der! Desuden kunne det være at Demetri var hjemme? Uff... Han ville sikkert ikke være videre stolt over at en af hans vampyre var fanget i parken af sin egen dumskab?

Altair var faldet lidt hen i dvale tilstand, han havde stadig krydsede sine arme hvilket gjorde at han ikke havde noget at stytte sig ved hvis han væltede til en af siderne.
Han havde en underlig drøm som heletiden fik en kvinde til at vise sig og forsvinde, nej det var mere en teenage pige, men han så aldrig rigtig hvordan den pigen så ud, han vågnede til sidst, hvilket han gjorde hver gang han havde den drøm, det var ikke altid han havde den men det skete nogle gange og det var ved at drive ham til vanvid fordi han aldrig fik lov til at se hvem den pigen var. Han satte sig op og fik den smule søvn som havde sat sig i øjne på ham.
Altiar fik lige strukkede sig en ekstra gang og fik rejst sig op, han havde halv-sovet det meste af tiden, han så sig rundt, stadig en del mennesker, men der var lidt fortyninger på menneske-mængden end som da han kom. Han fik dog øje på en person, han kunne ikke lige se hvordan personen så ud da han fik solen i øjne. Altair begyndte at nærme sig hende og stoppede et benlængdes afstand, han så ned mod hende med hænderne i frakkelommerne, "hej" sagde han og smilede roligt men venligt ned til hende, hun så ikke ud til at være særlig gammel.

Fie strøg sit pandehår til siden, og lyttede bare til hvad der skete omkring hende. Hun trak sine ben helt op til sig, og lagde hagen mellem sine knæ. Hun pustede kort ud, og lukkede så øjnene. Hun kunne sagtens følge med i hvad der skete omkring hende selvom hun havde lukkede øjne. Måske hun skulle kaste sig ud i at komme hjem? Neeej! Der var stadig for meget sol. Hun mærkede sit pandehår glide ned foran sine øjne igen, og sukkede. Det var ved at være for langt... irriterende. Hendes pandehår mistede hurtigt en cm. Et tilfreds smil dukkede op på hendes læber. Hun elskede sin evne, det gjorde det så billigt at skifte udseende! En lille brise bragte lugten af Varulv med sig, men hun reagerede ikke på lugten. Hun var ligeglad. Hun kunne alligevel ikke gøre noget. Hun var fanget i skyggen af et træ.
Fie smilede bare roligt da hun hørte en stemme som hilste på hende. Hun lod dog sine øjne være lukkede alligevel. "Hej"lød det lavt fra hende imens hun ikke bevægede sig overhovedet!
Fie havde allerede gættet hvem der snakkede til hende, mest fordi at lugten af varulv var meget strækere.

Altair satte sig ned på hug foran hende, men stadig en smule fra hvor hun sad så deres ansigter næste var i samme højde, eller så ikke helt alligevel, han sad stadig på hug lige foran hende, "hva' laver en vampyr som dig her?" Spurgte han lidt nysgerrigt, det var første gang han havde set en vampyr være så rolig, hun sad jo og slappede af med lukket øjne, han kendte efter hånden til en del til vampyre, at han vidste godt at de ikke sov. Han havde sine underarme vilende på sine lår mens han stod på sine tær.
Hun var meget ung og smuk, det måtte han give hende, selv om hun var en vampyr, men han havde vendede sig til vampyres skønhed da han brugt tid sammen med en anden en, *heh det er stadig underligt at se en vampyr så roligt* tænkte han og smilte lidt for sig selv.

Fies ansigt kunne næsten ligne en maske, fordi hun ikke bevægede sig. Hun lyttede bare roligt til alle de lyde han lavede. Selv den mindste lyd hørte hun. Et smil dukkede dog så op på hendes læber. "Jeg venter"sagde hun stille, og fugtede kort sine læber. Hun kunne mørke hvor tæt på han var, men gjorde intet. Hun kunne ikke se nogen grund til at slå ud efter ham eller noget. Han havde jo ikke gjord hende noget?
Fie havde haft brug for at slappe lidt af, mest fordi hun havde brugt tid på at være i kamp hist og her, og hente oplyninger til vampyrene. Hun gad ikke lige mere nu, så hun opfattede det som en hvile dag.
Fie sad bare helt stille, og overvejede at lege lidt med sin evne, bare for at se ulvens reaktion. Men hun lod hver, det ville være dumt. Hun vidste jo ikke hvad han ville hende endnu? Hun bed sig i læben, og åbnede så sine øjne og så ham lige i øjnene med sine egne smukke og dybe mørkegrønne øjne. "Har du aldrig set en vampyr før siden du stirre sådan på mig?"spurgte hun kort i en stadig helt rolig tone.

"Nope, du er ikke den første vampyr jeg har set, men hver vampyr er forskellige" svarede han, han modtog hendes blik med sine egne hazzelbrune øjne. Altair satte sig ned foran i skrader stilling og kiggede videre på hende, han havde lændt sig lidt ned til højre med håndfladen på kæben og albuen på inder siden af knæet, og så sad han og kiggede grundigt på hende, som om han søgte efter noget, han syntes at han havde set hende før, kropsbygningen passede faktisk på pigen i hans drøm overraskende nok. Hans lange frakke gik lidt ud fra skyggerne og blev ramt af solens stråler, "er du kendt her omkring?" Spurgte han så da han kom til sig selv, da han var fladet lidt hen fordi han tænkte.
Hun lignede ikke en pige som kom her omkring så tit for at slappe af, eller gør hun? Han havde stadig lidt problemer med at regne vampyre ud, da det var lidt svært at se på deres ansigtudtryk begrund af de er døde.

Fie smilede bare roligt på grund af hans svar. hun blev dog alligevel lidt undrende over at hans stirrede sådan på hende? Hun smilede dog alligevel roligt og sødt. Hun betragtede ham lidt da det så ud til at hans øjne blev fjerne. Hvad mon han tænkte på? Og hvordan kunne det optage ham så meget? Fie lukkede bare igen sine øjne og ventede på at han kom til sig selv igen. Hun hørte spørgsmålet, og smilede. "Nej, jeg holder mest til i Werclare, men jeg er her af og til. Men dog mest om aftenen"sagde hun roligt. Når hun endelig var i parken var hun der for at tjene penge, ergo, hun dansede. Men hun gjorde det ikke så tit mere.
"Kommer du her da tit?"spurgte hun og åbnede igen sine øjne. Hun havde det godt, hun havde næsten lige spist hvilket fik hende til at være så afslappet som hun jo var. Hun rettede sig op, og strøg en hår igennem sit blå pandehår så det gled til siden.
Hun var gled for at hun havde gidet forkorte sit pandehår, hun havde brugt lang tid på at tage sig sammen til det.

"Jah nogle gange nåh jeg har brug for at være væk fra larm og storbyer" forklarede han og smilte halvt til hende, han prøvede stadig at finde ud af hende.
Altiar tog sin sorte cowboyderhat af og lagde den ved siden af sig så hans lange sorte bølgede hår blev taget af vinden som havde lagt sig lige lidt kort tid over parken, der var begyndt at samle sig flere og flere skyer op på himlen, hvilket gjorde det koldere og solen ikke viste sig særlig meget mere, dog var klokken ikke særlig mange og det var heller ikke ved at være mørkt, men vinden fik det til at blive koldere.
Folk var begyndt at gå fra parken, dog var der stadig nogen som blev med deres hunde, men familier og en mas andre mennesker begyndte at forlade parken, Altair kiggede op mod himlen og så at skyerne var blevet mere mørke og bulrene end da han kom, "hm.. ser ud til at det danner op til uvejr, måske regn" sagde han og så tilbage på pigen.

Fie nikkede bare roligt som svar på hans lille forklaring. Hun så lidt op på alle bladende som beskyttede hende mos solen. Men hun kunne dog lige ane himlen imellem nogle blade. Hun smilede bare glad over at det var begyndt at blive overskyet. Det betød bare at hun snart kunne komme væk. Som vampyr behøvede hun ikke og bekymre sig over hvor varmt det var, hun kunne ikke fryse. Så det var ligegyldigt for hende.
Fie rettede sit blik mod ham igen da hun hørte hans stemme. Hun rejste sig op, og lænede sig ind mod stammen på træet imens hun smilede til ham. "Uvejr... Dejligt"lød det med en meget glad stemme. Hun betragtede ham lidt, og børstede sig så af bagpå.
Fie overvejede det lige, men hun ture ikke kaste sig ud i at forlade sin skygge endnu. Hun bed sig i læben og så ned af sig selv. Hendes ben var lange og slanke, for ikke at tale om blege. Hun så ud på en af stierne hvor der gik en dame med sin hund. Fie smilede over det, og kunne faktisk godt se sig selv med en hund, men hun ville sikkert bare ikke passe den så godt, da hun ikke så tit var hjemme.
"Jeg hedder forresten Fie"sagde hun, og så på ham med et smil.

"Altair" svaret han og rejste sig op mens han kiggede hende dybt i øjne, *arh hvor er det dog svært at regne vampyre ud* tænkte han lidt irriteret. Han stod nu oprejst og så på Fie igen, "må man spørger hvorfor det er godt?" Spurgte han lidt nysgerrigt og krydsede sine arme, ikke fordi han frøs, det kunne han ikke.
Vejret blev værre og et ordenligt tordenbrag lød over byen hvilket fik Altiar til at se op og væk fra Fie, hele himlen var hvid i et kort øjeblik og så blev den grå igen efter det hvide på himlen forsvandt igen. Han blev ikke rigtig bange for braget, men det var der andre som gjorder. En hund kom med en høj pive lyd og gemte sig bag sin ejer. Altair gik nogle skrit tilbage så han kunne se den åbne himmel, det var næsten som om at der forgik en krig mellem flyvemaskiner og at de fyrede missiler efter hinanden som sprang og lavede alle bragende.

Fie så på ham og smilede imens hun kort nikkede. "Altair..."mumlede hun kort til sig selv for bedre at huske det. Fie betragede ham lidt og smilede skævt over hans spørgsmål. "Så kan jeg komme væk her fra"sagde hun og fik det til at lyde som det mest normale i verden? Hun hørte tordenbraget, og smilede bare roligt. Hun så op mod himlen, og grinede lidt af hunden, det virkede ret komisk, det var ikke ondt ment af hende at hun grinede over det.
Fie så lidt op mod himlen, og smilede. "Nu ser det ud til at blive godt hver"sagde hun og smilede glad. Solen var endelig væk og himlen var blevet ret mørk i det, på grund af skyer. Fie så på ham, og smilede. "Vil du med hen og have noget at drikke?"spurgte hun og smilede venligt og roligt til ham. Hun vidste at hun ikke kunne komme i problemer fordi at varulvene var neutrale i krigen, så der skete intet ved at hun var sammen med Altair. Fie tog hurtigt sin elastik ud af sit hår så det hang ned til midten af ryggen på hende. Hun smilede roligt og hendes hår blev så skulder kort uden at hun gjorde noget særligt.

Han smilte bare til hendes kommentar til 'nu ser det ud til at blive godt vejr'. "Tjo, det ku' jeg vel godt trænge til, Fie så ud til at være en pige som var meget intressant, så hvorfor ikke? Han havde godt hørt om denne krig men havde ikke rigtig gidet at finde ud af den så meget, den krig vedrørte ikke ham på nogen måde.
Altair begyndte at følge efter hende og kom op på siden af hende, "nåh, hva' laver du så ud over at slappe af her?" Spurgte han og smilte venligt til hende, hun så ikke særlig gammel ud, måske de 16-17 år? Måske ældre? Der var nu næsten ikke nogen mennesker tilbage i parken, hvilket Altair syntes var dejligt. Tordenvejret ville nok vare hele resten af dagen og aften, sikkert os hele natten.

Fie så på ham, og smilede bare glad til ham da han havde sagt ja til at tage med ud og drikke lidt. Hun vidste dog ikke helt hvor hun skulle gå hen, for selvom hun kom i parken kendte hun ikke resten af byen særlig godt, men mon ikke at de havde en bar et eller andet sted? Hun smilede bare roligt over tanken om en by uden en bar. Hun gik bare roligt imens hun lyttede til vejret som hun sjovt nok syntes var meget hyggeligt. Hendes takt i mellem sine skridt var meget fast, og rolig.
"Mig?... Ud over at slappe af her, så kommer jeg har en gang i mellem og danser, og jager"sagde hun roligt. Hun havde intet imod at tage et menneskes liv, da hun ikke havde noget imod fødekæden, også selvom den var lidt brutal. Men hvad pokker, nogen skulle jo dø?

"Danser?" Spurgte han lidt overrasket, tja det var vel osse en ting man kunne gøre. Altair fulgte bare efter Fie, eller gik ved siden af hende med hænderne borrede ned i de to frakkelommerne som sad forest i frakken. Torden bulrede derud af, det blev en smule værre efterhånden som de kom ud af parken, han var ikke selv så kendt igen i byen her, han kendte dog godt lidt af byen, han fare hvert fald aldrig vild.
Han har altid haft en god stedsans hver gang han var et sted, men det var dog begrund af hans varulvegener at han var så god til at finde rundt nogle steder som almindelige mennesker ville havde svært med at finde rundt i.

Fie så på ham og fortsatte roligt. Hun lyttede roligt til den høje og bulrende torden som lød højere og højere. Hun smilede bare over det, det var ret hyggeligt at høre på. Også selvom det virkede underligt så syntes hun det var hyggeligt. Hun så på Altair og smilede roligt. "Ja, jeg danser"sagde hun og smilede til ham.
Fie fik øje på en lille bar efter de var kommet lidt længere ind i byen. Hun gik med hastige skridt der ind, og fandt hurtigt et bord de kunne sidde ved. Hun nægtede at gå ud igen, men heldigvis var der det ene bor ledigt. Hun strøg blidt en hånd igennem sit hår imens hun kort så på Altair men hun begyndte så at lede efter en hun kunne betile noget hos.

Altair fulgte bare efter hende til baren, det fik ham til at tænke på hva' for noget slags dans hun lavede, for der var efterhånden pænt mange danse som var opfundet.
Da de havde sat sig kiggede han på hende og holdte sine mod hendes, "hva' for noget slags dans er det du danser?" Spurgte han en smule nysgerrig og smilte roligt, uden at kigge andre steder end på hende. Han fik dog lige sat sig tl rette da han ikke sad så godt, hvilket betød at han fik taget sin frakke af og lagde den ved siden af sig. Han havde ikke rigtig tænkt over at det faktisk gjorder så hans hylster med hans revolver i blev synlige for Fie. Men Altair tog det ikke så tungt, da han var ret sikker på at hun ikke vil blive skræmt eller noget da hun nu var vampyr.