Saaaas my darling - Sas.

Dato: IRL.
Dag: Tirsdag.
Vejr: Der er mørkt uden for, men ingen skyer, dvs stjerneklart, og månene er fremme, dog er den hverken hel eller halv. Tempaturen ligger lige over frysepunktet, så det er ret så koldt.
Årstid: Vinter.
Årstal: IRL.
Tid: 22:03
Påklædning: Sorte Converse sko og billedet... --->
_________________________________________________________________________________________________________________

Alias tak lidt ned i trøjen og lod sig bare falde stiv som et bræt og lanede på den hårde jord, men så bare føles som blød mod ham. Han trak vejeret dybt og nød stilheden omkring sig, endelig bare at være alene uden.. han kunne ikke lugte noget dødelig væsen, hverken mennesker, engle eller andre slags, heller ikke andre vampyere. Han var bare helt alene og det var på en måde utrolig rart når man havde så mange tanker som ham. en dag ville han tage langt langt væk sammen med en eller anden sød pige måske, og så skulle de bo helt ude i en jungle eller sådan noget et eller andet sted, så han ikke behøvede bekymre sig om alle andres tanker kun sine egne og hende. En drøm der nok.. var alt for usædvanelig. Han havde godt nok kun været vampyr i de.. 13 år ca. Og han havde aldrig været forelsket i en alder af 19.. altså krops år. Det var også underligt og ikke normalt man ikke blev bare en smule forelsket. Men det var svært når det eneste man havde lyst til sammen emd sin kæreste var at flænse hendes hals op drikke hendes blod til sidste dårbe og dermed slå hende ihjel.. ikke nemt.

Sas gik hen af den øde landevej med blikket rettet op mod himlen. Stjernerne blinkede og hun kunne se sin ånde stige op som små skyer der steg op. Et lille smil viste sig på hendes mund, mens hun gik helt alene i stilheden. Ikke at det generede hende, hun nød faktisk lidt ikke at være omringet af halvfulde gamle mænd der bare prøvede at få noget på den dumme. Hun kunne godt lide mænd der var ældre men når de var i den tilstand ville hun hellere være fri.

// vi er på en eng xD ikke en landevej søde skat (; //

Alias åbnede langsomt øjnene og stirrede op mod den smukke stjernebesatte himmel. Ville sådan ønske han kunne række ud og røre ved en af dem, bare.. strejfe, de lignede små safir der på den mørke natte himmel. Kun oplyst af månene og de tuisende små stjerner der blinkede rundt omkring på himlen. Kulden påvirkede ham ikke på nogen måde og han nød bare at ligge i sine egne tanker og slappe af. Tænke på randomme ting og ikke alt det så man så absolut var tvunget til at tænke på når man var i andres selvskab. Han lukkede øjnene i igen og trak luft i lungerne, de virkede.. lidt rustende, som hvis man i laaang tid ikke havde lavet armbøjninger og så begyndte igen.. så undt gjorde det nærmest at trække vejret. Men han nød det alligvel alt den kølige friske luft der susede ned i lungerne på ham.. fantastisk og pinefuldt.

//Nej men hun er på en landevej der går LANGS engen XD det skal jo ligesom være lidt tilfældigt ikk ;)//

Sas så ud over engen som grænsede op ad vejen. Der var rim på alle blomsterne og planterne. Det lignede et hav af diamanter og ædelstene. Hun kunne ikke dy sig. Hun hoppede ned mellem planterne og gik, til at begynde med igennem engen med hænderne nede så hun rørte ved de planter hun passerede. Når hun slap dem igen gav de en lille sky af den frost der endu ikke havde frosset sig fast så et langt spor af glimmer viste sig efter hende. Det fik hende til at smile, meget.

Alias satte sig op med et ryk da duften af engel nåede hans lungere. Det lokkede ham som en sindsyg, og han vidste endelig ikke hvor han skulle gøre af sig selv, skulle han skynde sig væk eller blive.. måske finde englen? Han havde sådan lyst til engel, at skære dens hals op og drikke dens regne blod. Ikke fordi engle blod var godt endelig, det var bare så sødt og smagte som slik eller noget i den stil, bare beder og det kunne man jo ikke lade være med at lokke en. Så stærk var hans vilje styrke altså heller ikke. Han så sig om på engen og søgte med sit syn i den retning der kom svage lyde fra.

Sas løb rundt og 'legede' i al uskyldighed. Hun havde ingen anelse om hvad detteglitrende hav af planter gemte nedenunder sin smukke overflade, og hun skænkede det ikke en tanke. Hun løb rundt i former så skyerne dannede hjerter, stjerner, cirkler og spiraler. Hun grinede lidt og satte sig så til sidst ned. Planterne var så høje at hun faktisk blev helt gemt når hun sad ned. Hun lagde sig så på ryggen og kiggede op på stjernerne på himlen.

Alias kom endelig hel op at stå og var ledet i et hav af begærd mod denne engel, unge engel han kunne lugte det. Han gik mod hende og forholdte sig lydlys på vejen, da det jo ikke var af egen fri vilje han gjorde det, det var hans vampyr instinker der havde taget over, og han var voldsom sulten.. som ahn selt ikke havde været for nogen minuttet siden. Han stoppede op da han så en krop komme til syne der mellem det høje græs, det var en kvinde, en ung en. Han sugede duften ind i lungerne og satte et selvsikkert smil op. "Godaften" sagde han højt og klart til den uneg kvinde der lå der på den kolde vinter jord. Han havde slevtilliden i orden, han kunne ikke lade være med at grine lavt da han sikkert havde skærmt hende lidt.

Sas gav et lille hvin fra sig da hun hørte nogen tale. Hun satte sig op og så rundt, men kunne ikke se noget, eller nogen. "Hv-hvem der?" hviskede hun ængsteligt. Hun brød sig ikke om det, nogen kunne se hende, men hun kunne ikke se dem? "V-vis dig!" Sagde hun med den modigste stemme hun nu kunne finde på i sin tilstand.

Alias smilte bare og gik lidt nærmer hende så hun kunne se ham i måne skæret. Han smilte roligt ned til hende, og duften af engel fyldte hans lungere hver gang han trak vejret ind. Det var ubehaligt lokkende. "Jeg er lige her" mumlede han og så ned på hende med et munteret smil. Som han stod der i sin sorte cardigan med opsmøget ærmer og tynde busker, mit i vinterens kulde. Han frøs ikke, lang fra selv om han avr iskold. "Harj" sagde han og virkede endelig som en hver anden genert teenagter der var faret vild her ude på engen.

Sas havde haft en lidt ubehagelig oplevelse en gang for længe siden på denne eng så hun var blevet rædselslagen da hun hørte stemmen. Hun slappede dog lidt mere af da hun så at det bare var en ung mand og ikke den person hun havde frygtet det ville være. "G-Godaften" Svarede hun med et lille smil. "Hvem er du?"

Alias løftede hovedet mod pigen på jorden, han havde lyst til at hjælpe hende op, ligesom at trække hende op til sig op at stå, han brød sig ikke om at være så meget hævet over hende, sådan som han stod der og følte sig allermest egoistisk af alle på jorden. Han smilte dog forsat for havd kunne han også gøre ved det, han kunne jo lide det inderst inde, ikke noget andre havde behov for at vide, de havde ikke behov for at vide noget som ehlst om ham, overhovedet. "Alias Brody Yahweh" savrede han til hendes spørgsmål. "Frøken" sagde han lidt efter og bukkede sig ned imens han rakte håndne ud mod hende så han kunne præsentere sig på ordnelige mannere, selv om det var gammeldags, emnd et var det han elskede ved at være vampyr, man havde lov til at være gammeldags når man stammede fra en anden tid.

Sas så op på ham, en smule forbløffet, men ikke bange. Hun så på hans hånd og overvejede i et kort øjeblik sin situation hvorefter hun kom frem til at sådan en lille dreng nok ikke kunne gøre den store skade. Til sidst tog hun så frygtløst imod hans hånd og lod ham hjælpe hende op på benene. "Sas" Sagde hun med en blid og venlig stemme. Hun følte sig altid som en slags storesøster når de lidt yngre mænd henvendte sig til hende. "Hvad laver du dog herude midt om natten?" Spurgte hun undrernde. "Er du blevet væk fra nogen?"

// Lille og Lille O.o han er ældre end dig xDLOL!XD //

Alias smilte venligt til englen, hun virkede.. frisk endelig, sådan imødekommende, forhold til hun havde været lidt bange for lidt siden. LILLE?! Gu var han da ej lille, han var højre end hende og ældre end hende.. eller sådan fysisk set var han i hvert fald! Det kunne godt være hun havde levet længer end ham, men han havde levet flere menneske år end hende! Han hævede kort øjnbrynet.. Sas? det kunne han sgu da ikke kalde hende, hva fandne var det for et navn.. ej altså. "Har du intet efternavn?" spurgte han undrende. "Jeg kunne stille dig pærcis det sammen spørgsmål, og ingen af os ville sige snadheden alligvel" sagde han imens han nedstirrede hende total, sur over hendes frstødene tanker.. han skulle vise hende skulle han! Ældre, stærker, hurtiger, kloger, højre!

//ja men det ved hun ikke XD Men hun mener at alle under 25 er unge XD//

Sas trak lidt på skuldrende "N-nej..." "Jeg er aldrig blevet kaldt andet..." Hun så overrasket på ham over hans pludselige fjendelige tone. "Nej...du har nok ret..." Hun så lidt irriteret på ham. Hvad bildte han sig ind? Hun havde da ikke sagt noget fokert havde hun?

// nøh fornærm aldrig en sulten vampyr!xD //

Alias så så lidt bæk og overvejde det, så måtte han jo kalde hende ved hendes foran, det brød han sig virklig ikke om. "Jeg kan ikke lide at kalde dem ved deres fornavn" mumlede han stille og så forvirret væk, frøken Sas. Det gik vel, hvis hun ikke havd enoget efternavn kunne han jo ikke gøre så meget andet ved det. Alias grinte bare da Sas svarede på den måde, hun forstod nok ikke helt havd han mente og der for knælede han ned til hende og bøjede sig over hende, et fjentligt blik var i hans øjne og et lumsk smil lå over hans læber. "Nå fortæl mig så frøken Sas. Hvad laver de, en ung pige som dem, helt alene her ude om natten.. er du klar over hvilket forfærndelig ting der kunne have hendt dem" sagde han stille og så hende bare i øjnene og holdte blikket mellem dem fast.

Sas kravlede en anelse bagud da han lige pludselig var så tæt på hende. "Hmm... nyder stilheden" Svarede hun. Det var løgn, det vidste hun. Men hun kunne ikke fortælle sandheden, ikke til ham, ikke til nogen. "Hvad kunne der da have været hendt mig?" Spurgte hun. Han var spøjs, den måde han snakkede på, i det hele taget hans væremåde. Som om at han stammede fra en anden tid. Idet samme øjeblik gik det op for hende hvad han måske var. Hun kravlede yderligere lidt længer bagud og forventede nu bare at han skulle komme mod hende med spidse hugtænder og tømme hende for blod. Hun havde haft erfarringer med vampyrer. Erfaringer der havde fået hende til at ønske at hun aldrig mere skulle møde en vampyr.