((Macey))

Tågen lå i tykke skiver et par centimeter over jorden, varmt var der ikke, men koldt var der heller ikke, en blanding mellem det ' lunt ' vinden var hård, og kold, den gjorde at man ikke kunne mærke den smule varme der faktisk var i luften. Den mørkhårede vampyr kom gående fra en side vej, en lys åbning til Den triste skov viste sig, men hun havde ikke den vildeste lyst til at gå der ind nu. Men hvad skulle ellers få dagen til at gå med. Lygterne var tændt, over hende var en lygte der var kortsluttede, så kort efter blev det mørkt for hende. Den rolige vampyr stoppede op, da de tændte lygter i skoven, så mere slevskabelige ud, måske skulle hun bare vælge at gå en lille tur i skoven. Det var meget hyggeligere, men det var sådan noget hun gjorde da hun var et kedeligt menneske, nu var hun et væsen, som hun havde ønsket sig, men i starten ønskede hun det ikke, men først da hun havde været det i et stykke tid vidste hun hvor dejligt det var at være en sjælden art. Hun trådte ind på grussen, den gav en lille lyd i hendes sko, den ødelagde 'trip trappe' lyden af hendes stilleter. Hun kiggede tilbage og så de afmærkede i det fugtige grus. Det satte sig fast om hælen. Hun sukkede og fortsatte, så vidre. Den eneste intresante lyd var træerne der hviskede i mørket.

Var det nu træerne der hviskede i mørket? En høj skikkelse med sort fra top til tå, sad oppe i et træ. Hans karamel farvede øjne, var på en måde kun det der lyste op. Godt nok var det ikke overdrevet meget mørkt, men man skulle dog vende sig til det. Drengen der sad heroppe hed Macey. Han var næsten ny her, hvis man kunne kalde det. Han rykkede sig lidt tilbage i træet, da den stilling han sad i gjord lidt ondt. Hans umenneskelige flotte øjne fulgte pigen der gik nedunder ham. Han lag hovedet let på skrå, så hans brune pandehår ramte hans ene øje. Hvad mon hun lavede herude så sent? Ude og jagte forhåbentligt. Hvem det end så var. Macey sad heroppe på grund af, at han lige havde fanget tre dæmoner. Godt nok var de allerede drænet for blod, men der var penge over det. Nu sad han så her, og hvilede. Orkede ikke så meget som at rykke en muskel. Hans sorte sko lå nedunder træet, fint placeret så en være idiot kunne tage dem. Hans tøj bestod af nogle sorte jeans med en sort/hvid T-shirt. Det var jo ikke særligt koldt herude. Han mumlede stille for sig selv, mens han ikke slap pigen ud af synet.

Hun stoppede op, da en lugt af et menneske satte sig fast i hendes næse. Hun kiggede lige ud og vidste der ikk ekom nogle bagfra. Hun vendte sig om, ikke en skikkelse, Hvor kom lugten så fra? Arghh den kom ikke inde fra byen, det var vel for langt væk...? Denne lugt var i skoven, men hvor?... Der var ikke en levende person på denne grund her... hun sukkede da hendes næse tog fejl af dette menneske hun havde ikke fået øje på fyren i træet. Hun troede ikke at nogle ville klatre i træer på denne tid. Hun var egentlig ikke sulten, da hun lige havde spist. Lugten blev sidene og hun havde det som om der var en eller flere der sad og kiggede på hende, men hvor? det var spørgsmålet.

Macey smilede stille for sig selv, da pigen nedenunder ham blev forvirret. Hun måtte vel være en vampyr, eller noget i den stil siden hun så meget fokusere efter nogen. Macey rejste sig op i træet, mens han fik en lille tanke. Han satte sig baglæns på træet, mens han lod sin hoved dingle ned, så den var til syne. Hans ben holdte ham fast i nogle tykke grene, så han faldt ikke. Dernæst smilede hans skævt til pigen, som nu stod på hovedet. Det gjord hun naturligvis ikke, men det så nu bare sjovt ud. ”Godaften” sagde Macey roligt, mens hans pandehår var ved at røre jorden. Så langt var det faktisk blevet. ”Hvad laver sådan et smukt køn herude så sent på aften?” da han sagde de ord, hoppede han elegant ned fra træet, og stod nu foran hende. Hans rettede sin pandehår til den rigtige side, mens han lod sine hænder gemme sig i hans bukselomme. Hans karamel farvede øjne så på pigen, som han regnede med var en vampyr.

Nitaki så lidt ned i grussen, men da hun løftede hovedet igen, hang en fyr på hovedet, han dinglede. Så det var derfor hun ikke kunne få øje på ham overhovedet, hun var chokeret over at hun ikke havde kigget oppe i træet " Hej " Sagde hun med et lidt undrende blik, hvad lavede han selv herude? Hun kiggede på ham " Jeg... Gik vidst bare en lille aftens tur og står nu og snakker med dig" Tilføjede hun til sit lille ord for et par sekunder siden, hendes øjne var réttet mod ham, kunne han finde på noget. Var han et ganske normalt menneske, ville hun ikke være bange, men vis han var dusørjæger, ville han være en trussel. Hun kiggede på ham med et smil, endelig stod han på sine lange ben.
" Hvad laver du selv ude så sent?" Smilede hun og kiggede så lidt hen på ham.

Han lo stille, mens han lænede sig lidt frem imod hende. ”Jamen det var da dejligt” sagde han over hendes svar. Han havde stadig sine hænder i lommen og hans ryg var nu helt bøjet, da han på en måde lænede sig frem imod hende. Hans øjne var fyldt med sorgmodige gnister, mens han læber smilede bredt til hende. Sådan havde Maceys øjne altid set ud. Altså det triste blik, men alligevel det blændende smil, som enhver kunne knække under. ”Hvad jeg laver herude? Forskrækker smukke kvinder” lo han, mens han rettede sig op. Han fjernede noget af sin pandehår fra øjnene, mens han fugtede sine læber. Han vil ikke jage nu, selvom man nu kunne få træng til det. Det var bare det, at han ikke havde brug for penge lige nu. ”Men mit navn er Macey. Victoria” han rakte sin hånd imod hende, mens han smilede skævt. Hans næste sætning ville have været: Men De må meget gerne kalde mig Tiger. Men han udlod det i dag. De fleste kaldte ham Tiger, fordi han mindede så meget om en når han jagede. Og hans øjen farve var det samme som tigernes. Sjovt.

hun kiggede lidt på ham og bøjede ryggen, mens han bøjede sig. Hun kom nærmest helt ned, sånu måtte hun lige støtte med hænderne. Hun stod i bro, men kom hurtgt op på benene igen, da han fik rettet sig. Hun stod helt uden balance lige nu, men kørte bare en smule rundt i cirkler, man kunne ikke se det. " Det er da ikkr lykedes endnu " Lo hun, men fjernede hurtigt smilet. Hun ville undgå øjenkontakt, for det var det værste ved en vampyr, øjenfarven... Rød... " Hey macey, mit navn er så Nitaki " Sagde hun og kiggede så lidt ned i jorden, og undgik at kigge hen på ham , men det kunne også være svært at se de røde øjne da de jo var i mørke. Så hun slog dem helt op og kiggede venligt på ham. Hun vill eikke angribe, hun ville prøve at vise sig venlig.

//Må logge, men svare når jeg igen kommer på//

// DET ER FINT :)//