Just a dream! I wish there was an angel - Macey

Sted: Inde i domkirken Wareclare.
Tid: Om aften. Det er hverken for tidligt eller forsendt. Perfekt tidspunkt.
V: Det støvregner udenfor.
Omgivelser: En klaver midt i den store sal i kirken. Klaveret er sort, og udsmykket med de pæneste symboler. Den udskiller sig meget. Rundt omkring klaveret står der stole, i rækker og røde roser er spredt ned på gulvet. Og levende lys over alt! Så der er dejligt varmt.
Dato: IRL


Mørkets arme havde taget fat om domkirken. Men alligevel var det som om, at mørket ikke helt kunne trænge ind. Som om der var nogen der stod og holdte mørket i selskab. En engel?
En høj pige, med lysebrunt hår, og rød kjole kom gående. Hendes hår dansede med vinden som nu søgte syd på. Det støvregnede, men det gjord intet. Pigen som kom gående imod kirken hed Jewel. Hendes øjne havde en slags 'død' gnist. Hendes læber var trukket et tyndt lang lige streg. Hendes hænder bevægede sig i takt med hendes fødder, og hele hende så død ud! Hun lod hånden ramme kirkens dør. Det knirkede, da ingen var her. I et kort sekund følte Jewel sig fri på en måde. Den varme vind kærtegnede hendes allerede røde kinder. Jewel bukkede sig ned, for at tage sine sko af. Bare for at vise respekt. Efter det, lag hun dem ude i siden, mens hun trådte over en slags ledning, men det var det ikke. Hendes øjne skimmede hurtigt stedet. Smukt. Man kunne ikke engang sætte ord på! Jewel gik direkte til pianoet, da hun elskede klaver! Hun satte sig ned, mens hun skubbede sin røde blod kjole til rette, og lod sine tynde lange fingre ramme pianoet. Det lød meget højt! Hun smilede mildt, mens hun ellers gik i gang med at spille. Og hele kirken lød af den melodi.
Nu kunne hun mærke det! Englen ved hende side.. eller??
De levende lys begyndte at svaje fra side til side, mens en af dem længere væk gik ud.

Macey's hår som allerede sad nedover hans karamel farvede øjne, var nu mere klistret i det, da han kom gående ved domkirken. Han bar knækort jeans som var rød. De var ikke stramme, men bare løs i det, så han bedre kunne bevæge sig. Han kunne nemlig ikke lide noget der strammede. Det var så irriterende at gå med. Fra knæet af og ned ad, var hans ben nøgne. Macey hadede at gå med fodtøj, da han følte sig bedre uden dem. Hans overkrop bare en lang ærmet hvid trøje, med hans navn skrevet på. Han havde rullet ærmerene, da han følte sig varm i det. Hans karamel øjne flagrede til døren der førte ind i domkirken. Macey satte sin hånd imod håndtaget, mens han lukkede sine øjen. Hørte en lille klaver lyd, og smilede skævt til sig selv. Der var altså en derinde? Det kunne være sjovt, at møde personen. Hvem det nu var, vidste han naturligvis ikke. Marcey åbnede den store dør, mens han trådte ind. Han fjernede sit hår fra øjnene, mens han med det samme fik øje på en pige ved klaveret omdannet af de levende lys. Han lod sine hænder gemmer sig ved lommerne, mens han stille lod sine øjne hvile sig på hende. Hendes hårfarve mindede om hans, og tøjet matchede også hinanden. Han prøvede at ikke fokusere på hende, men det var ret umuligt da hun spillede vidunderligt, og fangede hans opmærksomhed. Han fik også øje på roserne der flød rundt. Underligt egentlig. Havde der været bryllup her? Macey trak en af hans hænder fra lommen, og bukkede sig ned til rosen. Han samlede den op, og satte sig på en af de mange stole som lå rundt om klaveret. Han satte sig bag pigen, som spillede. Han lod rosens tårne stikke sig på fingeren, mens hans dyb seriøse øjne betragtede den ukendte piges ryg. Flot.

Jewel havde ikke hørt så meget som fodtrin. Hendes øjne forblev lukket, mens hun lod varmen fylde sig. Hun lod sine lange klaver fingre løbe frem og tilbage. Den samme melodi som altid. Hun åbnede munden, for at trække mere luft. Der var ingenting der var bedre end at spille klaver, alene. Man kunne lukke sig ude fra alt andet. Det dårlig. Ja selv det gode. Når hendes fingre rørte klavret, gik det seriøst lige i hjertet. På hende selv. Det var som om at ende i intetheden. Det gode intethed! Jewel satte sig bedre til rette, mens hun et sekund lod være med at spille. Hun havde seriøst ikke lagt mærke til andre. Som sagt. Hun var helt væk når hun sad her. Det var som om, at det var hendes liv. Uden problemer. Hendes brune hår hoppede i takt med, at hun træk vejret. Hun stoppede dog med at spille, da hun følte at hendes fingre blev lidt ømme i det. Hun lo stille, mens hun lod hovedet falde på klavret, og der lød en forfærdelig lyd. Det fik hende til at rejse sig op, mens hun lukkede klavrets-ting. Hun skubbede den lille stol væk, mens hun lod sine nøgne fødder træde ud. Hendes kjole flaprede stille, velvidne der ikke var noget vind. Jewel drejede lidt op sig selv, mens hun kom til at træde på en af roserne. Heldigvis var det ikke på tornet. Hun satte sig ned, og tog den op til sig. Hun løftede sit hoved, og så direkte imod en dreng der sad ved en af stolene. Hendes lyse brune øjne blev store, og hendes tunge røg med det samme over til læben. Rosen som hun holdte om faldt ned. Plask. Hendes øjne gled rundt på drengen. Han .. lignede hende? Hans øjne var en undtagelse, men tøjet håret.. hvad? Jewel lag hovedet på skrå, mens hendes fortskrækkede blik forvandlede sig til et nysgerrigt et. Hun lod pegefingeren ramme sine fortænder, mens hun betragtede ham uden så meget som et ord.

Han lag mærke til, at hun ikke havde opdaget ham. Han lænede sig bare tilbage, mens han lod til at lege med rosen, som for være gang hun trykkede på klavret, faldt ned på hans røde jeans. Han blik havde fået et fjernt udtryk. Han stirrede godt nok på hendes ryg, og lidt lange hår, men alligevel var der noget over den melodi hun spillede, som fik ham til at glemme småting. Som fx hvorfor han var kommet her. Da hun med ét slog sit hoved imod klavret, fik han et mindre chok, mens han satte sig tilbage. Rosen fra hans hånd faldt ned på hans nøgne fødder. Hans så underene på hende, da hun klappede låget sammen, og skubbede stolen væk. Han smilede skævt, uden et lyd. Lænede sig dog igen roligt tilbage, mens han lod sine albuer støtte sig til stolen arme, som om han var kongen her. Han betragtede hende dog, mens hun snurrede rundt om sig selv, og samle rosen op. Han var ikke i tvivl op, at hun før eller siden vil opdage ham. Og der gjord hun så. Han lag hovedet kort på skrå, mens han så på hendes blik, da han tabte rosen, og derefter lægge hovedet på skrå som ham. Hendes ansigt. Hun havde heller ikke sko på. Selvom Macey så ud til at more sig, var han inderst inde, ligeså forundret som hende. De lignede da lidt hinanden. Da hun ikke sagde noget, rejste Macey sig op. Man kunne høre stolen skrabe sig på gulvet, da han rejste sig dovent op. Han fjernede kort sit hår fra øjnene, mens han ikke slap øjenkontakten. Han bøjede sig ned til hende, og samlede hendes rose op, og lod den være imellem dem. ”De tabte noget, frøken” sagde han stille, mens han lo inde i sig selv. Bare den måde hun sad på. Ikke andet.

//Må se at smutte lidt. Men svare når jeg igen kommer ^^//

//Skulle liiiiiige til selv at skrive det xD
Men så ses vi da//

Jewels øjne slap dog ikke hans, selvom hun havde løst til at blinke. Hun kneb dog øjnene sammen, da drengen rejste sig op. Det var just ikke lydløst, ligesom da han kom. Jewel bevægede dog hovedet, da han nærmede sig hende. Var han mon ny her? Han lignede ikke en, der var fra byen. Eller det vidste hun jo ikke, hun gættede jo bare! Bare fordi hun ikke havde set ham før, betyder det jo ikke at han er ny? Ligesom mødet med ham der dæmonen og Sir. Hun smilede stille over tanken om hans 'navn'. Jewel rystede stille på hovedet, da drengen havde bøjet sig ned til hende, og lod rosen være imellem dem. "Ja. Men held og lykke med at samle resten op" drillede hun, mens hun tog fat op rosen, og passede på ikke at røre de spidse torne. Hun rejste sig op, mens hun stille lod rosen være mellem hendes tænder. "Hyggeligt at møke kej" sagde hun med rosen i munden. Hun rakte sin hånd imod ham, mens hun håbede stille på, at han forstod var hun sagde. De lød jo som at hun havde mad i munden. Det havde hun så, men det var en rose! Hun så afventende på drengen. Vil han tage imod hendes hånd? I så fald, hvis det er et nej.. er han en dæmon! Ha! Det var sådan Jewel adskillede folk fra hinden.. nogle gange gik det. Og andre gange.. næppe.

Maceys rolige øjne iagttagede hende, da hun lavede en lille joke, ud af det han sagde. Han smilede skævt, da hun tog imod rosen. Det var faktisk et godt pointe hun havde fået sig. Han løftede dog det ene øjenbryn, da hun puttede rosen i munden. Han kløede sig stille på panden, mens han lo stille. Han rakte sin hånd imod hende, mens han hev sig selv dovent op. Han slap ikke hendes hånd, mens lod dog sin frie hånd, tage fat om rosen i hendes mund, og fjerne den. ”Ja. Det er også hyggeligt at møde.. kej” sagde han, og gjord en lille grimasse, for at ligne hende. Han slap hendes hånd, mens han kløede sig bag nakken. Kiggede lidt på hende, mens han nikkede kort tid efter. ”Navnet er, Macey Mio. Men kald De mig bare, Tiger” sagde han, som om det var det normaleste i verden. Men Macey elskede ligesom dyret tiger, også var det også det hans dusørjæger kaldte ham! Tiger Mio. eller noget i den stil.

Da hun mærkede hans hånd, smilede hun for sig selv. Sikkert ingen dæmon. Men der var dog et eller andet der fortalte hende, at ham her gutten her var på hendes 'hold'. Hun mærkede hvordan han fjernede rosen fra hendes mund, og Jewel smilede flovt. Hun lo stille, da han slap hendes hånd og sagde noget. Hun kiggede på ham, og skulle lige til at klø sig på nakken, inden han gjord! Hey! Det var sgu da det Jewel altid gjord. Hun kløede sig dog på nakken, mens hun lænede sin ryg fremad imod ham. ”Jewel Magus her” sagde hun, mens hun lod sine hænder mødes bag ryggen. Hun smilede stille, og hendes brune hår gled over øjnene på hende. ”Så lover jeg at kalde dig.. Tiger” sagde hun, mens hun snerrede for sjovt. ”Og du skal love, ikke at tiltale mig 'Dem' eller 'De'”
Hun rettede sig op, mens hun pegede imod klavret. ”Spiller Tiger piano?” spurgte hun, mens hun stille gik over til klaveret. Hun satte sig ned, mens hun gjord plads til ham.

Macey legede stille med de to piercing han havde på hver sin side af læben. Han havde faktisk aldrig tænkt over de sad der. Han kom stille i tanke om, dengang han fik dem. En eller andet random pige fik ham til det, da han var fyldt tretten år. Hendes kulsorte hår og meget mørke øjne var ikke til at glemme. Hans forældre var ikke just dem der tog det pænt. Hans mor besvimede og faren var ved at dø af grin. Macey kunne huske hvor sur han faktisk blev, men nu da han tænkte over det, så burde jo være ham der var bange. Men de smerter der var der, dengang han fik sat dem i, vil han aldrig glemme. Nu turde han knap at tage dem af. Det var ligesom om at piercingende havde taget plads i hans liv. Blevet hans 'nye' læber. Macey så på pigen, Jewel. Han lo stille, mens han nikkede. ”Fornemt. Så lover jeg det” han prikkede hende stille på panden, da hun lænede sig frem imod ham. Hendes øjne var ikke så karamel farvet som hans, men alligevel glødede de som hans. Sådan havde han det. Han så hvordan hun træk sig væk, og gik imod klavret. Han slængede sig af sted efter hende, mens han roligt satte sig ned ved siden af hende. ”Altså min mor er en pianist. Så jeg kan vel nogle få tricks” sagde han, mens han trykkede på klavret. ”Det lød faktisk godt lige før” det var mere som et mumlen, mens han stille spillede en melodi, som han havde lært. Det eneste melodi han kunne. Han holdte op med at spille, da han kom i tanke om noget. ”Er du en dusørjæger?” spurgte han. Helt ærlig, nu da de havde så meget tilfæles så var der ikke flere overraskelser ar hente fra hende. Men det kunne nu være rart, at vide hvem han sad ved siden af og spillede på klaver med. Eller piano som hun sagde det på fransk.

Jewel smilede, da han satte sig ved siden af hende. Hun rørte sig stille på panden, mens han så ud til at tænke. Da han snakkede prøvede hun ikke at fokusere på hans bevægende piercing. Altså de to der sad på hans underlæbe. Hver sin side. Gjord det ikke ondt at få sådan nogle? Og i så fald, hvorfor havde han nogen? Det var jo ikke ligefrem noget der var kønt. Maceys piercing var ved at 'forsvinde' ned i huden. Altså på en måde! Hun havde nemlig ikke opdaget dem da hun så ham. Kun mår man var så tæt på, kunne man faktisk se dem. ”Aha” sagde hun, da han var færdig med at tale, og begyndte at spille. Hun lukkede øjnene, mens hun prøvede at lytte efter, om hun kendte melodien. Men det var så om hun svævede væk. Til skyrene. Al den sødme der kom fra hans fingre som kørte rundt. Hun åbnede dog det ene øje, da et eller andet ramte hendes øre. Havde han sagt noget? Hun træk på skuldrene, mens hun kiggede ned på hans fingre der hurtigt arbejdede. Hun kiggede op på ham, da han stoppede med at spille. Hun lag godt hovedet på skrå, mens hun kiggede dybt inde i hans øjne, da han spurgte til, om hun var en dusørjæger. Hun var ikke engang overrasket over, hvis han var det! Hun nikkede stille, mens hun fugtede sine læber. ”Er du også en?” så er det lige der, hvor man skal spørge sig selv.. hvorfor man spurgte! Hun lag stille sin hånd på den lille 'bænk' de sad på, mens hun vare kiggede nøje på ham. Han lignede ikke en evig problems barn. Bare en der kedede sig al for meget. Men alligevel var der et eller andet over ham. Mindede han ikke lidt om Miki? Miki Jason? Hendes bedsteven på jorden? "Hvor kommer du fra, Tiger?" spurgte hun kort, mens hun satte sig lidt tilbage, og begyndte at spille en sagte melodi. Det var ikke sådan, at det vil forstyrre dem. Bare en lille baggrundsmusik.

Han så hendes ligeså dybt inde i hendes øjne. Veg ikke eller noget. Selvom han faktisk virkede al for fjern fra deres lille mindre samtale. Macey ruskede stille i hans hår, mens han dog stille fjernede øjenkontakten, men vendte dog tilbage til hende. Han prøvede egentlig at skyde alle tanker borte, og fast gjord sig selv til bænken her. Ved siden af den nye pige han havde mødt. Diamanten Jewel. Han smilede stiller over hendes navn. Ikke fordi det var sjovt som så, men mere andre årsager. Navnet var nemlig på hans fjerne nummer et. Jewel Augustin. Da hun nikkede som svar. Smilede han kort. Hvorfor overraskede det ham ikke. Han var ved at grine højt, men udlod det. Det vil da ødelægge hans image. Han så kort på hendes hånd, som lå på bænken, mens han smilede skævt. ”Ja. Jeg er også en jæger. En af de hotte endda” han kiggede på hende, mens han undrede sig over, at hun blev ved med at kigge sådan på ham. Hendes øjne gjord ham tydeligvis ikke noget, og han havde ikke noget imod at hun kiggede.. men hvorfor? Han kom tilbage til jorden igen, da hun begyndte at tale, og samtidig spille på klavret. Han satte sig bedre til rette, og lænede sig en smule fremad, imod klavret. ”Jeg er født i Italien, men begge mine forældre er fra Spanien. Taler derfor spansk med en italiensk dialekt” han lod den lille melodi hun spillede, fylde rummet og sig selv. Det var meget beroligende. ”Jewel” sagde han stille, mens han lod sine fingre spile i takt med hendes lille melodi. Det klingede faktisk godt. ”Vil du høre en lille historie?” hans øjne så på hendes kind, og op til hendes hår og noget af hendes øje. Hun så faktisk godt ud.. fra siden. Hun så bare godt ud i det hele taget. Måske hun lige netop mindede om ham? Han smilede stille, mens han kiggede ned på sine fingre igen. Deres fingre. ”En lille baggrundshistorie”

Jewel lo over hans første bemærkning. Hendes brune hår fløj stille frem og tilbage, da hun nikkede langsomt. Jep. Hun blev ved med at kigge på ham. Han havde jo ikke ligefrem noget, som mennesker ikke kunne have. Det var bare det, at han lignede hende. Det der fik hendes hjerte til at hoppe, af og til. ”Det skal du jo sige” besvarede hun hans første bemærkning kækt. Da han gik videre til hans næste besvarelse åbnede hun halvt munden. Spanien huh? Det var måske derfor han mindede hende om hende selv? Hun kom jo selv fra Spanien. Hun kiggede stille på hans fingre, som spillede i takt med hende. Sjovt egentlig. Hun så dog hurtigt på ham, stadig med den forvirrede udtryk, da han sagde hendes navn. ”Sí” sagde hun. Spansk ord for ja. Da han savede hende, smilede hun stille. ”Dile!” så er det der, hvor man håber at han kan sit spansk. Jewel lo stille, mens hun vendte tilbage til klavret og små tanker løb forbi hende. Som summende bier.

Han løftede det ene øjenbryn da de små spanske ord kom ud af hendes læber. Han fugtede stille sine egne læber, mens han lo med hende. ”Bueno dios” sagde han, og rejste sig fra det lille bænk de sad ved, og lod hende spille alene. Han lo stadig, mens han bukkede sig ned og tog en rose op. Macey lod stille pille tornene af den. Derefter lod han rode lidt rundt med Jewels brune hår, og lod rosen sidde fast ved den ene side af hendes hår. Han gik stille foran klavret, mens han lænede sig frem imod klavrets bræt. Han lod sine hænder støtte sin hage, mens han nærmest overgav sig til klavret. Derefter lod han sit brune hår kaste sig tilbage, mens han karamel farvede øjne betragtede Jewel ved klavret. ”Hermosos ojos” mumlede han stille, og smilede skævt. Derefter rettede hans sig op. ”Jeg var ikke ældre end de ti, da min familie flyttede hertil. Min forældre var jæger, og de satte stor pris på det. Så mødte jeg en pige. Se enamoró de ella.. du ved? Fandt dog senere ud af, at hun var en dæmon. Vi blev fjender og ved du hvad?” Macey sad nu ved siden af Jewel igen. ”Hun hed også Jewel” egentlig var det ikke en baggrunds historie, men for at sige sandheden, havde han glemt hvad det var han skulle snakke med hende om. Altså den rigtige emne!

Jewel var holdt op med at spille. Eller det vidste hun ikke, fordi da Macey lag rosen i hendes hår, havde hun helt glemt hvad hun sad med. Hun kiggede på ham, da han mumlede at hun havde smukke øjne. Hun smilede dog bare skævt, mens hendes blik fik et lille fjernt udtryk. Så han kunne tale spansk, som han sagde. Bare med et dialekt. Men hun fortod ham da. Men da han forklarede sin lille historie til hende, lyttede hun intenst med. Det var jo ikke noget der ved kom hende, men nu da han fortalte hende, måtte det da være vigtigt? Hun nikkede stille, da han forklarede at var faldet for pigen, som var en dæmon. Jewel kiggede nøje på ham, da han stillede et spørgsmål. Hun nikkede med at ryste på hovedet. Da han satte sig ned ved siden af hende, kunne hun ikke skyde blikket væk. ”Jewel?” gentog hun og smilede usikkert. ”Så er det dårligt at jeg hedder, Jewel?”

Macey grinede. Han begyndte seriøst at grine, så man kunne se hans hvide perle tænder der sad perfekt. Ikke et eneste der var skæv, eller lignede at have blevet slået ud. En tåre gled ned af hans kind, mens han kiggede på Jewels forvirrede udtryk. Han lag sin pande imod hende, mens hans tørrede det våde plet fra hans øjne. ”Det var ikke det jeg mente. Jeg vil bare fortælle, at du er den anden Jewel jeg møder. Og hende her ser godt ud. Ikke andet, my lady” sagde han, mens han løsrev sin pande fra hende, og lod kort fingeren glide i en cirkel om hendes kind. Det var ikke derfor nej. Det vare fordi, at hun måske ikke lignede nogen han nogensinde havde kendt før. Hun virkede anderledes livlig på en måde. Måske vil Jewel åbne døren for ham, som de andre havde ladet være lukket? Han vil gerne fortælle hende, men de ord så bare ikke ud til at komme ud. Han sad bare og aede hendes kind. Hvem hun var eller ikke var anede han ikke. Sad og aede bare en fremmede piges kind.. velvidne at han måske kendte? "Amigo?" spurgte han hæst.

Jewel så uskyldigt på ham, da han begyndte at grine. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre udover at se forvirret ud. Hun havde selv løst til at grine, fordi han så så sød ud. Vidste ikke rigtig tankerne kom fra, men hun smilede bare for sig selv. Da hun mærkede hans hånd på hendes kind, så hun for alvor forvirret på ham. ”Macey” mumlede hun stille, da han lag sin pande imod hendes. Hun lukkede stille øjnene sammen, da rosen stille gled ned af hendes hår, da han stadig aede hende på kinden. Hun tog stille hans hånd, mens hun trykkede den barnligt. ”Amigo!” smilede hun med hele ansigtet, og rejste sig op på det lille bænk. Hun hoppede op på klavret, mens hun satte sig i skrædderstilling med sin røde kjole. ”Amigos” mumlede hun, mens hun så varmt på ham.

Han smilede mat, mens han betragtede hendes smil. Hendes øjne fyldt med varme, og hendes rødlige læber, der overdøvede ham. Han kunne ikke lade være med at smile mat. Kunne han overgå hende med hans smil? Nej, vel? Han strakte stille sin finger imod hendes hårspidser, mens han smilede skævt. "Det er jeg glad for, Jewel" sagde han, mens han legede med hendes brune hår. Han stoppede dog et stykke tid efter, mens han rettede sig tilbage. Han kiggede stille på hende, mens han fugte læberene. Hans øjne betragtede hende med al den opmærksomhed de nu kunne klare, og dog virkede han fjernt. Den holdning han havde. Han lænede sig stille frem, mens han stille støtte sin pande imod hende. Lukkede sine øjne, og mumlede noget ufostålig. Hans læber blev ved med at bevæge sig, indtil han stille kom til at ramme hende, da han bevægede sit hoved forkert. Dog var det ikke som så et kys, men mere kom til at snitte hendes underlæbe med hans. Han træk sig væk fra hende, mens en mat rødlig skær skinnede på hans kinder. Ikke så tydeligt, som de fleste. Men dog akkurat lige til at anse den. "Undskyld, Jewel"sagde han, og lod en pegefinger køre over hendes underlæbe, som at fjerne noget beskidt derfra.