Sort i det grå. -Cath&Malachi

Personen trådte gennem sandet, med en fast rolighed. Blikket hvilede mod standens fjerne ende, der bugtede sig og forsvandt bag en klippe, velvidende at det grå-hvide sand ville forsætte, så snart personen nåede denne klippe, der i dette øjeblik stod i vejen, for det store overblik.. Fjernt. Standen var stor, og synes at strække sig oceaner af kilometer. Kilometer, der kun var befolket af hættemåger, muslinger og tang. De sidste mennesker var lagt bag denne mørkklædte person, og det tomme ventede forude. Personen var ung. Den blege hud bar ikke på rynker af alderdom eller slid. Håret var sort. Ingen grå hår, til at spætte den ravnesorte kulør. Personen var en kvinde. Med rank ryg lod hun sig ikke stoppe af vinden, der rev i jakken og fik håret til at danse om det dødningeblege ansigt. Nej, hun gik blot fremad, som bemærkede hun ikke disse døde omgivelser, der synes at være så stille og tyst. Kun vandet, der slikkede op af det grå-hvide sand, brød igennem. Selv mågernes klagende skrig, blev båret væk, længe før det menneskelige øre ville opfange det. Men denne person, dette hunkønsvæsen, var intet menneske.

Små skridt bragte roligt den lille vampyr gennem sandet. Hun betragtede stedet med et lettere køligt blik. Det lange lyse hår var for en gangs skyld sat en lille smule op, med et par fletninger der gik fra tendingerne og om til baghovedet, hvor de blev flettet sammen, og holdt på plads med en hvid sløjfe. Den slanke barnekrop var klædt i en let hvid bluse og er par normale jeans. Alt i alt en meget normal beklædning for et otteårs barn. Men Cath var bare ikke et normalt barn. Langt fra.
Forude kom en mørk skikkelse tættere og tættere på. En vampyr at dømme på lugten. Cath smilede let. Hun brød sig godt om andre vampyrers selskab. De var oftest så sjove, om så de var venligt eller fjendligt stemt. De unge vampyrer var oftest de sjoveste. De mente ofte selv at de kunne erobre hele verdenen...