Nyt sølv...

Vejr : Okay... Det kunne være meget værre. Skyerne dækker kun en smule for solen, så den dukker op nu og da.
Sted : Ved en gammel bod med en gammel dame.
Dato : 14 November.... Vinter.
Tid : Lidt over eftermiddag.
Dag : Lørdag.
Omgivelser : En Million mennesker som bare køber ting og sager.

Gabriel stod og ventede ved boden, mens damen hun rodede rundt i kasserne og blev ved med at gentage på mandarinsk. "Jeg ved den er her"
Han gabte kort, han havde stået så længe at han nu kunne nærmest adskille lugtende.
Der var en fisker med eksotiske fisk der stank langt væk af rådne æg.
En boghandler i nærheden havde bøger hvor man næsten kunne smage i luften papiret.
Han slog næven i bordet og kiggede surt på kvinden.

Valencia kom stille gående ned mellem boderne og de mange mennesker, hun havde en sort øh hvid kjole på der var bundet på ryggen som en corset (http://imgs.inkfrog.com/pix/lingeriecart/145_7.jpg) m Hun vidste godt hun skilte sig ud, men sådan var hun jo bare, hun stoppede lidt op ved en bod og så på nogle smykker, hun tog en sølv halskæde op med et smukt led i, Hun betragtede det lidt og tænkte.

Gabriel lod sit glide dovent rundt.
Damen rejste sig endelig og rakte ham en lille kasse med et spanskt skrifte tegn på som de brugte til kirken.
Han greb det glad og bukkede for hende.

Valencia lagde forsigtigt smykket tilbage og gik vidre, hun så sig lidt omkring på pladsen og mærkede ikke andre racer end mennesker udover hende, og det gjore hende godt tilpas, hun smilte lidt, men smilet forsvandt hurtigt da en lille dame stak et brød lige i ho´vedet på hende og sagde "Brød! Kun 20 kroner!" hun skubbede frastødende brødet væk fra sig og bfik kvalme af bare lugten, hun gik hurtigt vidre og kørte en hånd gennem håret.

Gabriel hørte hendes stemme over alt det andet.
*Jeg kan jo ikke gøre noget... Der er for mange mennesker* tænkte han lidt surt, men skubbede det fra sig med et skuldertræk.
Han takkede damen igen og fulgte så efter Valencia

Valencia fik færten af alle mulige mad lugte og fik det endnu mere dårligt, Hun gik lidt væk fra markedt og stilte sig op af en væg i en lille gyde, Hun holdte sig lidt for munden * Menneske mad .. Klamt .. * hun bed sig lidt i læben og så op på himlen.
Hun åndede stille ud og fik det lidt bedre.

"Goddag" sagde han venligt og stod for enden af gyden med en hånd på Colten.
Hans anden hånd holdte om kassen.

Valencia så hen mod ham og sukkede dybt "Jamen goddag .. " sagde hun stille og rettede sig lidt op, egentlig orkede hun ikke at skulle til at slås med ham, men hun havde nok intet valg, hvis hun ikke ville dø, eller hvad ahn nu gjore ved sådan nogen som hende når han først havde stukket kanylen ind i dem.

"Det undre mig lidt" sagde han snakkesaligt.
"At en Dæmon går rundt et sted blandt menneske mad, når de får det dårligt af menneske mad" sagde han henkastet som om de snakkede hvilket tøj hun gik i.

Valencia rystede en smule på hovedet og så på ham "Der er trosalt også andet på markedt .. Og andre dæmoner kan godt klare lugten .. jeg har bare aldrig rigtigt spist menneske mad og kan ikke tåle det" Hun så så lidt usikkert på ham og tog hånden op til sin mund, hun fortrød virkelig at hun havde sagt det da hun kom til at tænke over hvad hun lige havdet sagt, hun havde lige afsløret en af sine svaghed, for en dusørjæger, hun knugede svagt hænderne og så på ham.

"Spar dig... Jeg vidste det jo allerede... Du var jo ved at brække dig da kvinden rakte dig brødet" sagde han og smilte over hendes chokerede ansigt.


//Skal ud med hundene//

Valencia skulede lidt til ham og så væk fra ham "idiot" hviskede hun lavt ud mellem sine sammen bidte tænder, hun gik så helt hen til ham og lagde hænderne på hans skuldre og smilte stille, hun førte en isende kulde ud fra sine hænder og ned i hans krop "Spar dig, Du for alligevel aldrig set mig død" hvisked hun stille med et lille smil i mundvien.

Han kiggede på hende med et koldt blik.
*Ironisk* tænkte han og stak Colten ind i maven på hende og klikkede på aftrækkeren...
Han kunne kun nå det 3 gange inden Kulden tog til i armene og hans fingre fik for stive led og han knalede en hånd direkte op i kæben på hende.

Valencia bukkede sig lidt sammen men blev skubbet op da han slog hende, hun holdte stadig sine hænder på han skuldern, Hun tyggede tænderne hårdt sammen og sank lidt sammen i knæende, hun prøvede på ikke at se for forpint ud, da folk ikke skulle opdage dem, hun lænte sig så frem mod ham og pressede læberne mod hans, hun udgav en isende kulde fra sine læber og holdte kysset, da hun vidste han ville få for frysninger i hjernen og dø, hvis hun holdte det længe nok.

Han blev overrasket over hendes måde at gøre det på.
Allerførst tænkte han hvad det var hun lavede, men da han mærkede kulden.
Han åbnede sine svømmende øjne og kiggede hende direkte i øjne.

Valencia så ind i hans øjne og pludseligt stoppede kulden og kysset var helt normalt, hun vidste ikke helt hvad hun gjore, eller retter sagt hvad han gjore hun lukkede kort øjnene, hun følte sig hypnotiseret, hvad var det her for noget? *Hvad sker der med mig .. hans .. øjne?* hun så ind i hans øjne og følte en underlig fornemmelse af at hun smeltede ind i dem.

*Nu slapper du helt af* Sagde han til hende gennem tankerne til hende.
Han blev ved med at kigge hende i øjne og fik langsomt oplydninger om hendes liv sådan.

Valencia blev helt rolig i kroppen og havde kun lige få krafter til at holde sig op, hun så ind i hans øjne og følte at der ikke var andet i hele verden end hans øjne, hun havde hænderne på hans skuldre men de hvilede der kun, ingen kulde eller ligne, hun følte sig følelses løs.

//skal jeg skrive noget om hendes fortid eller oO?//

//Det må du selv om... Eller du kan sende mig det over PM//


Han stoppede kysset, men kiggede stadig i hendes øjne.
"Tak for kysset... Nu begynder du langsomt at falde i søvn... Og når du vågner, så vil du ikke kunne angribe mig igen" sagde han venligt.

Valencia så en sidste gang i hans øjne inden hendes øjne faldt i og hun faldt hen i en dyb søvn, om hun væltede eller ligne, nåede hun ikke at mærke.

//Sender en PM//

Han greb hende inden hun ramte jorden og lod hende ligge der på jorden og sove.
"Tjoooh... Det gik jo okay" sagde han til sii selv.

//Hvor længe sover hun sådan ca.?//

Valencia var helt væk og hendes krop var helt slap, hun var som en kludedukke og hendes ansigt var helt roligt og fredligt.

//Indtil hun vågner XD... Nej når du selv vil vågne^^//


"Du ser jo helt sød ud når du kke prøver at slå mig ihjel" sagde han og satte sig ved siden af hende.
Hun havde jo haft et hårdt liv... Et der kunne måle sig med hans.

Valencia bevægede sig en smule, men sov stadig, hun lagde sig lidt op af ham og tog en arm om ham, hun vågnede så stille og åbnede øjnene lidt og så op på ham, hun blev en smule overasket og åbnede øjnene helt "Dig?!" sagde hun forbavset og satte sig ordentligt op, hun følte af en mærkelig grund ikke trang til at dræbe ham, hun tog sig lidt til hovedet og trak benene indtil sig "hvad er der sket?" spurgte hun lidt forvirret over at hun sad ved siden af en jæger, uden at ville dræbe ham.

"intet særligt... Du faldt, jeg så dig og længere er den vel ikke" sagde han med en skuldertrækken.
Han kiggede hende i øjne med sine normale øjne og smilte svagt.
*Hun vil opføre sig normalt, men vil ikke dræbe mig... Det er jo okay, jeg har ikke ødelagt hendes liv og hun har heller ikke dræbt mig* tænkte han lidt glad.