De smukkke bjerge.

Tid: Irl
Sted: Midt i bjergene
Dag: søndag
Dato:6. december
Omgivelser: ingen, et par træer og sne over alt!
Vejr: Det er koldt, og blæser lidt

Alec stod på en klippe og nyd landskabet. Hun synes at sne var så smukt, hun havde taget en tegneblok med. Hun var ikke god til at tegne, men nu synes hun det var på tide hun lærte det. Hun begyndte at lave grund linjerne, mens hun nynnede den ene julesang efter den anden.
Alec trak ikke vejret, det havde hun ikke brug for og så kunne hun konsentraer(staves) bedre. Hun så en ørm skrige, og hun tegnede den med på billedt.

Chiroptera gik hen gennem den tygge og iretterende, men meget flotte dønge sne, med sin tegneblok og blyant. *Gad jeg havde nogle venner, jeg er så ensom* tænkte hun, og gik besværligt videre.

Alec havde ikke bemærket den ny ankommende. Hun sad og nynnede videre. Hun kiggede på bjergene igen og fandt altid en ny detajle. Det var som om hun aldrig blev færdig, men nu havde hun også al den tid i verden der skulle til.

chiroptera havde heller ikke opdaget den sidende vampyr, og begyndte ligge pluselig at fryse ugenkendeligt meget. Hun gik frem mod udgangen fra de høje, og fuldstændig over overdyngede træer.

//Kan ikke fryse xD//


Alec tegnede videre og nynnede. Hun mærkede en dæmon tæt på, men gad ikke tage sig af det. Hun trak vejret nu. Hun ville ikke virke mistænkelig, men vidste at anstrengelserne ikke ville bære frugt. Dæmonen kunne mærke hun var vampyr.

Nu kom Chiroptera helt over til vampyren, hun vidste ikke at hun var der, for hun var så overdækket med sne at hun bare lignede en af de almindelig sten. Hun gik videre, kom til at vælte over hende, så vampyren sagde højt : AAAAVV!!!! så højt at alt hun havde i hænderne faldt ud, nu lå hun bare der med hovedet i den en halv meter høje, iskolde sne.Og hun rystede. Både af skræk og af sneen, hun var bange for hvad der nu ville ske...

//Er jeg dækket af sne?//


Alec rejste sig op, forundret. Hun lo over den komiske situation. Hun rakte hånden fem for at hjælpe dæmonen op. "Hej, jeg er Alec! Dig?" hun lo lidt igen.

//Det er du altså bare!//


hun så op, rækte hånden ud efter vampyren, og blev trukket op. `Chiroptera´ svarede hun genert. Rejste sig op og begyndte at samle sine ting op...

Alec grinte lidi igen. "Chrioptera ikke flagermus på latin...?" Hun synes hun kunne huske noget om det, men hun var ikke sikker....?

jo det er, flagermus på latin, svarede hun let og hurtigt. Da hun havde samlet sine ting op, spurte hun med en meget genert stemme, kan vi måske være venner?

Alec trak på det "Tjaa, vi kan da prøve" hun smilede opmuntrene. Vinden rørte på sig, hendes lange, sorte hår, flagrede bag hende. Og undertrykte hendes smil.

Chiroptera kunne ikke lade være med at smile tilbage. Hun så på Alec, og så at hun havde en tegneblok magen til hendes egen, "Skal vi tegne sammen? spurte hun forsigtigt, mens hun så hende i øjnene.

Alec lo over at det skulle være en dæmon med samme interrasse som hende. "Ok.... Hvad kan du li' at tegne?" Alec så spørgende på hende.

mest dyr,og mennesker. Svare hun, og så på Alec. Det er ved at blive mørkt...

Alec trak på skuldrene, hun havde igen problemer med at se. Klokken var jo ikk' mange. "Jeg kan li' at tegen landskab og dyr... Jeg tegner når jeg har tid, og det var jeg jo meget af!" hun lo stille "Ok, dårlig joke" hun satte sig til rette på en sten og begyndte at tegne videre.

Chi så spørgende på Alec,"hvad tegner du?"...

"Bjergene, at tegne er en god måde at falde ned på!" så ned på sit papir og kontraret (staves). *Jeg inprovisere..!* .

...

"jeg er stadig igang med min tidligere tegning" sagde hun, og satte sig på en sten ved siden af...

Alec nikkede og koncentrede sig om sin tegning og lagde noget skygge på.

Chi fandt sin blyant frem fra hendes skuldertaske, og bladrede i sin tegneblok, til hun fandt den næsten færdige tegning. Som baggrund havde hun tegnet en tæt mørk skov, og i midten en sort rose, helt alene, fyldt op med blod, og det flød. Hun manglede at tegne noget af baggrunden, og farve den bare skovbund. Hun startede med at farve de små kryp der gik på den mørke skovbund...

Alec's tegning bestid af en enkelt rose. Den var sort og meget detaljeret. Morgendråberne flød rundt på dens blade og faldt ned på jorden... Ligesom tårere... Hun smilede for hende var denne tegining et symbol på død. Sort: sorg, tristhed, indelukkelse... Rosen glæde... men rosen grad og var kulsort...

Chi så på Alec´s tegning hun så at de begge tegnede en sort rose, og hun så på Alec. "Vi har vist samme interrese?" sagde hun lidt ligegyldtigt, men aligevel lidt nysgerrigt... *Jeg tror hun blir en af mine bedste venner ever* tænkte hun, mens en glædes bloddråbe gled ned på den sorte rose...*endlig*...

Alec smilede og kiggede på Chi's tegning "Ja!" udbrud hun og smilede stort. *Jeg tror jeg har fundet min bedste veninde...*.
Hun kiggede igen ned på sin tegning, bloddråben havde været prikken over i'et.
Dråben var lannet på rosens ene blad, og havde gjordt det helt rødt. Hun smiled og kiggede op på Chi.

"undskyld det med bloddråben, jeg fejler ikke noget, men når jeg græder glider der blod frem istedet for tårer" Der kom enu en bloddråbe frem fra hendes øjenlåg. "Hvad er din evne enig?" spurte hun så sødt som muligt. Hun så dybt ind i Alec´s øjne, og mærkede vinden blæse Chi´s sorte lange hår tilside...