De smukkke bjerge.

Da vinden rørte på sig pustede den til, både Alec's og Chi's sorte hår til at virke som levende slanger.
Mens vinden blæste i deres hår, skriftede til Alec's hår- og øjenfarve til både over- og naturlige hår farver.
Men snart var vinden væk og håret og øjnene fik deres normale farver. Alec smilede skævt og kiggede på Chi med et spørgende blik.

"Sej evne... bare jeg havde den, men jeg kan jo kun have sort hår, og øjenfarve, og kun skifte til rødøjenfarve når jeg bliver sulten" sagde hun mens hun så smilende på Alec...

Alec gengældte stort smilet, hun elskede når folk blev overrasket over hendes evne.
Hun smilede stadig da hun sagde til Chi "Tja.. det kan godt være, men den er ikke meget værd i en kamp.... nogle gange er det et enormt minus!" hun smilede svagt og til følgede: "Hvad er din evne Chi?"

"Øøøøhhmmm... det ved du faktisk allerede vis du kigger på den rose, som jeg græd på" sagde hun mens hun var ved at lægge op til nogle flere tåre...

Alec rynkede brynene og fik et forvirret blik.
Hun kiggede ned på rosen for at finde svar. Hun kiggede på bloddråben, der var faldet fra Chi's øje.
Da hun tænkte over det, det endtligt lidt mærkelig...
"Så... din evne er at græde... blod?" hun kiggede på på Chi med et usikkert og stadig forvirret blik - *Kan det passe?*- hun kiggede intenst på Chi.

"ja... jeg græder blod... men det er ikke det hele..." Chi så på Alec med et meget afslappet blik, men aligevel så hun lidt trist ud. "jeg kan også bruge blod i kamp... jeg er anderledes..." hun så ud i horisonten, og lukkede øjnende. Hendes sorte meget meget lange hår blev slynget op i luften, og gled hen af hendes ansigt. "*Pift*" sagde hun, og en fuldvoksen han snetiger kom frem fra sit skjul. "kom her" sagde hun til snetigeren, og åbnede øjnende. "det her er snefnug..."

Alec smilede til snetiger. Den var enorm, smuk og hurtig. Dens krop var fuldt af muskler.
Alec smilede "Hvad hedder den?" hun kiggede hurtigt på Chi og så tilbage på tigeren. Hun ville helst ikke lade være med at kigge på den.

"Den hedder Snefnug, jeg fandt den i parken. Den var lille og hjælpeløs, så jeg tog den til mig" hun så blidt på snefnug. Hun var stoppet med at græde, så hendes kinder var helt smurt ind i blod efter nogle par tåre, hun havde stadig luften i håret, men lagde ikke mærke til det så meget...

Alec smilede ved synet ad Chi's blodfuldte ansigt.
Hun kiggede igen på snetigeren. Dens øjne, så nærmest menneskelige...

"du må helst ikke stoppe mig" Chi tog sin Kunai(ninja kaste kniv) op af sin skulder taske. Kunai´en havde masser af blod pletter de fleste steder, og skaftet var næsten hlet rødt. "dem har jeg flere af" sagde Chi tomt, mens hun var ved at finde et sted hun kunne skære. Snefnug viste godt hvad der skulle ske og den lagde sig ned; "go´ Snefnug" sagde hun stadigt meget tomt. Hun fandt et sted. Sin højre under arm. Man kunne se at hun havde gjort det på begge håndflader og den venstre overarm, de var bundet ind i forbinding, og noget af blodet var gået igennem. Hun begyndte at skære en dyb, lang, og smertefuld rille i underarmen. Hun løftede den blodige arm, lidt efter noget blod havde sivet ud. Den blev løftet helt op i luften, og på mærkeligvis fløj noget blod op i luften, stille, og friskvarmt, blev der sivet en stor mængde blod ud af armen, og det blev transformeret til pille, sylleskarpe, og blodrøde, fløj ind i et træ, og havde næsten pentred det helt igennem. Blodet sev ligeså stille tilbage til hendes arm, og hun skyndte sig hurtigt at finde noget forbinding frem...

Alec så på uden at fortrakke en mine. Hendes ansigt viste ingen følelser, men inden i hende skreg en stemme 'STOP HENDE!!!! NU!!!' me hun holdt amene langs siden.

nu havde chi bundet noget forbinding om sin hånd, og så nu på AC, med sine sorte iskolde øjne. "Bare rolig, jeg healer senere" hun så på Snefnug, den havde rejst sig op igen, den var igang med at slikke sig, den havde fået lidt blod på sig. Chi kiggede ned på sin tegneblok, den var stdig ikke tegnet færdig. " skal vi tegne videre, eller skal jeg bare gå?" spurte hun koldt, mens hun stadig så iskoldt på tegneblokken...

Alec rynkede brynene over chi's underlige humorskifte, det var en ting hun hadede inderligt. "jeg kan godt lide dit selskab... men om du vil eller ikke vil blive her er din egen beslutning" hun skrabede nervøst til sneen med fødderne.

Chi så ud i horisonten, det var begyndt at sne. Hun var helt opslugt af sine egne tanker, og hun hørte en stemme, en stemme som hun ikke rigtigt kunne få fod på hvad var, men blev ved med at viske *blod... mord... lyst... smerte... monster* inde i hendes hoved. Hun prøvede på at enurere det, men det blev ved, hun satte sine kolde hænder på hovedet, og bukkede sig. Det ville ikke stoppe, hendes greb blev hårde, og hårde, til sidst kunde man se de små blod dråber fra hendes hud, glide ned af hendes mega lange sorte hår...

Alec kiggede på Chi ud af øjenkrogen. Hendes ansigt biste ingen følelser.
Alec prøvede at finde ud af, hvad der lige var sket. Chi var blevet så fjern, hva' det hendes evne? elller var det en bivirkning? hun rystede på hovedet.

Chi havde ondt i hovedet af alle de stemmer, og hun mærkede en trang til at flænse et menneske op. "Er det bare mig eller er jeg bare sulten?" sagde hun mens hun holdte på sin mave for at den gnavende føelse af tomhed i den ikke skulle overilde. Hun så dybt på Ac, og ventede på reaktion...

Alec smilede ubekymret uden, at vise følelser. "Hvis du vil ud og drikke vil jeg gerne med" nu da hun tænkte over det var det faktisk lang tid siden hun havde spist/drukket.

"jamen så lad os da finde en løber eller måske en bjergbestiger?" sagde chi opmuntrende og gav et lille smil fra sig, lagde sine ting ned i sin taske, og rejste sig op.

Alec smilede og grinede indvendig "no program".
Så sprang hun op på klippen og smilede drilsk til Chi "følg med hvis du kan", hun fortsatte i rask løbetempo og halvt ventede på Chi.

chi løbede smilende op til AC og løb så videre med hende. "se!" sagde chi da hun så to bjergbestigere lidt længere op af bjerget, og smilte drilsk til AC for at gøre gengæld.

Alec smilede og gjorde tegn til, at hun tog den bjergbestiger, der var længest væk.

Chi forstod tegnet og begyndte så at løbe så hurtigt hun kunne imod den nærmeste bjergbestiger, fik hurtigt skiftet til røde øjne, kløer ud af knoerne, og halen lavede et hul i hendes sorte jokingbukser, hen af vejen. Hun tog et fast greb om bjergbestigerens liv og åbnede munden så meget at den næsten gik i kramper og borede så sine sylespidse tænder ind i dens højre side af halsen, og rev hovedet af med hjerne, øjne, rygrad og det hele. Rygraden blev revet ud som en sabel der blev trukket ud af sin skede til kamp; resten af kroppen kollapsede af rygrads mangel, og væltede ned på ryggen der ikke var så meget af mere. Hun tog sine kløer frem fra knoerne og begyndte grådigt at flænse offeret op, det væltede med friskt blod i den kolde sne, og hun begyndte at stikke hovedet ned i den åbne mave og startede så med hjertet.

Alec lo; både af Chi's vilde angreb og den aden bjergbestiger, der lignede et spøgelse -pænt sagt. Hun elskede at 'lege' med sit bytte. Hun skubbed bjergbestigeren ned af bjerget. Der lød mange knæk, af brækkede knogler. Hun stoppede ham og kastede ham op i luften og greb med munden. Hun grinede og sank blodet. Det var varmt og frisk. HUn kiggede på manden, der gispede og stønnede efter vejret.
HUn beskulede på om hun skullle gøre en ende på hans lidelser.
Der et endnu et dæmpet knæk, da hun brækked ehans nakke. Kroppen sank sammen og blev slap i hendes arme. HUn slukkede sin brændende tørst, der kun var blevet værrede af hun kunne lugte det. HUn lød dn tomte krop ned af bjerget og tænkte på om han ville blive fundet. Der var noget blod, der løb af den ene mundvige, men gad ikke tøre det væk. Så løb op til chi, men for blev tavs.

Chi havde allerede blevet færdig med involdene, og var begyndte nu at æde kødet. det bedste selvfølgelig, for hun gemte jo altid det bedste til sidst. Hun havde masser af udtværet blod i hele ansigtet, bogstaveligtalt havde hun det i hele hovedet, selv i hendes sølvfarvede hår som faktisk passede ret godt til hende med blod i, hun havde og lidt kød rester på den højre kind men gad ikke til at slikke det væk, men startede så med at sutte sine blodige fingre af. Hun stirrede på den tavse Ac.

Alec kiggede på Chi's ansigt, og kam til at grine. "Du nyder det, ik'?" hun smilede til Chi.