Motorcykel tur på gaden.

Eddie var træt af sin mors konstante plagen om at han anskaffede sig en hustru. Han stod ved sin spritnye motorcykel og valgte at tale en tur ned af gaderne i la Sunisha. Han elskede at mærke den kolde brise i hans halvlange mørkebrune hår. Han tænkte meget over den hustru han forhåbenlig snart ville finde, han stræbede utrolig meget efter en at dele sit liv med.

Allie stoppede op ved den lave knurren af motorcykelens motor. Hun så forskræmt, men samtidig nysgerrigt, efter lyden. Hun trådte frem fra den rene gyde af og fik et hurtigt glimt af manden der kom kørende. Hun måtte tilbage holde et gisp og slog hånden for hjertet. I et øjebliks vanvid fik hende til at stille sig midt ud på vejen foran det brølende køretøj.

Eddie kørte helt i sine egne tanker, og lagde ikke mærke til pigen der stod lige forand hans motorcykel før det var forsent. *Shit, hvad gør jeg* han bremsede hårdt op, så han faldt af motorcyklen og den gled sidelæns hen af gaden. Eddie skyndte sig hen til den fremmede pige: " Er du okay?" Han hev efter vejret.

Hun vidste ikke hvad der var sket, det ene øjeblik kom motorcyklen brølende imod hende, det næste lå hun på jorden. Hun trak vejret i hæse, paniske træk. Hun så op på den fremmede mand som så bekymret på hende. Allie så modvilligt på den fremstrakte arm og stilte sig op alt for hurtigt, så hun var ved at miste balancen igen. Hun holdte en hånd ved hovedet, som dunkede kraftigt i takt med hendes hjertes voldsomme banken. Hun gispede efter vejret og mumlede undskyldninger uden at få øjenkontakt med den fremmede.

Han så på hende med bekymrede øjne, og gentog sit spørgsmål:" Er du okay?" Han lagde en hånd på hendes skulder. "Er du kommet til skade? "

Allie trak sig afvigende væk fra hånden, og kigger med vilde øjne op og svarede som mekanisk: "Jeg har det fint". Hun kiggede forlegent væk og mumlede undskyld igen. Hun så imod sin vilje op på den fremmede. Hun så bekymret på ham, hun så over mod den væltede motorcykel og regnede sig frem til de meter han måtte ha været faldet. "Undskyld! Undskyld, undskyld!" Hun så bedende op på ham. "Det må du virkelig undskylde, er du okay?

Eddie smilede skævt. " Jeg har det fint, men det er nok meget sagt om min motorccykel" han løb hånden igennem sit hår. " Det skal du ikke tænke på" Han tog hånden væk fra den fremmede pige. "Du burde kigge dig for, du skal helst ikke komme til skade" sagde han og grinede lidt for sig selv.

"Det er jeg altså virkelig ked af" Allie så ned på sine hænder, hun havde lange hud afskrabninger på håndfladerne og blodet var langsomt begyndt at pible frem, det sveg lidt. Hun kiggede på manden med store øjne, begyndte at lægge mærke til hans træk. *Gud hvor er han charmerende* Hun sukkede højlydt og tungt, og farven begyndte at blusse op i hendes kinder. Allie så flovt igennem sine lange vipper på den flotte mand.

Eddie så ned på Allies hænder. " Skal jeg tage dig til skadestuen? " Hans mine blev mere stiv.

Allie trak sig med et ryk tilbage. "Nej," svarede hun tørt, "jeg klarer mig... ellers tak." Det sidste blev kun til en svag mumlen, da hun allerede var vendt om og begyndt at gå væk. Hun valgte at lade være med at kigge tilbage, *Rigmænd bringer kun problemer* tænkte hun ved sig selv. Hun bed sig nervøst i læben, som for at holde sig selv tilbage for at tage et sidste glimt.

Eddie så efter Allie "Fint.." mumlede han fornærmet. Han gik over til sin motorcykel og begyndte at studere skaderne.. * den er totalt smadret* tænkte han for sig selv. Han sukkede højt.

Allie slap sin læbe og vende sig stædigt om. Hun vandrede hen og stilte sig ved siden af den tilskadekomne motorcykel. "Jeg beklager altså virkelig med hensyn til din... maskine." Allie fastholdte den fremmedes blik. "Undskyld," hun rakte hånden frem, "jeg hedder Allie. Tak fordi at du ikke dræbte mig... eller noget." Et skysmil viste sig på hendes ansigt.

Han så på Allies hånd. "Jaja, jeg har jo allerede sagt det ikke betyder noget" Han tog hendes hånd og rystede den let, " Edward, men du kan bare kalde mig Eddie" Han smilede stort.

Hun trak en grimasse, da han klemte hendes hånd. Men hans smil smittede og hun kunne ikke lade være med at smile stort tilbage. "Jeg beklager altså virkeligt meget alligevel. Jeg kan på ingen måde betale den tilbage nemlig," sagde hun enkelt og let.

Hans smil blev kun venligere:" Det er der ikke brug for, jeg er fra en velhavende familie " hans stemme lød håbløs ved det sidste ord.

"Ja se det havde jeg aldrig regnet ud," svarede hun lettere sarkastisk, med himmel vendte øjne. Hun så ned på den bunke skrot der nu lå på vejen. Hun sparkede let til maskinen med den ene fod. Hun skar en grimasse ved tanken om hvad sådan et monster kostede. Hun kørte en hånd igennem det let filtrede krøllede hår. Det var penge hun aldrig nogen sinde ville kunne andet end forestille sig. Hun kiggede lidt bekymret på Eddie, og tænkte ved sig selv om han var helt rask, en normal reaktion og hun ville være død nu, hvilket ikke skræmte hende så meget som dette gjorde.

Eddie så på Allie med underlige øjne. "Skal jeg følge dig hjem?" Sagde han og kiggede på hende med spørgende øjne. " Det er det mindste jeg kan gøre, efter næsten at have påkørt dig" sagde han med en smule skyld i stemmen.

"Oh. Jeg bor ingen steder," svarede hun automatisk, i samme øjeblik fortrød hun og kiggede vagtsomt på ham. Efter et øjebliks stilhed sagde hun så:"Det jeg mener... altså... jeg finder selv hjem..." Hun så afventende på ham. "Men det var hyggeligt at møde dig... og tak for tilbudet." Hun så på ham igennem de lange øjenvipper og smilte skævt.

Eddie så forvirret på hende. " Du er svær at finde ud af, men det var godt at møde dig" Han smilede, vendte sig om og begyndte at gå mod byen.

Allie slog træt hænderne om sig selv. En pludselig nervøsitet overvældede hende. "Behøver du at gå?" Hun slog blikket skamfuldt ned et øjeblik, men rejste hovedet lidt på skrå og smilede skævt til ham, med et drillende glimt i øjet. Hun kørte stadig hænderne op og ned af sine bare arme, som for at fjerne kulden.

Han vendte sig om for at kaste et sidste øjeblik på Allie. Han smilte en ekstra gang, han havde egentlig ikke lyst til at gå og forventede at hun ville ændre mening..

Allie smilede stort til Eddie da han vendte sig om mod hende. Det var et kækt grin der oplyste hendes ansigt. "Eller er du nødt til at gå hjem til din moaar?" Hun sørgede for at trække det sidste ord ud langt og med en barnlig tunge, imens hendes øjne spillede drillende. Et svagt kuldeskælv slog ned igennem hendes rygrad og hun begyndte energisk at rubbe sine arme, stadig med et sagte smil om munden.

Eddie grinede let. "Ej, tror nok hun overlever hvis jeg kommer hjem efter sengetid" Han blinkede sødt. " Skal vi gå?" Han ragte sin arm ud.

Allie gik forsigtigt nærmere og placerede så sin arm i hans. Hun smilede op til ham kækt. "Er du nu helt sikker?" Hun kunne lugte hans deodorant, lugte den blande sig med det bløde læder, hun indsnusede begærligt duften. Hun 'mmm'ede svagt for sig selv, og håbede inderligt at han ikke hørte det. Hun førte en hånd op og satte håret på plads omme bag øret., med den frie hånd.

Eddie smilede for sig selv. "Vi kan også spise et eller andet, jeg er sulten og har brug for noget andet en fisefornemt 5 retters middag, vil have en pizza eller noget.. Jeg giver?" Han kiggede hende i øjnene og smilede.