Motorcykel tur på gaden.

Hun brød ud i en nervøs latter, efterfulgt af et hosteanfald. Efter at hun var kommet sig smilte hun op til ham. "Hvad folk ikke ville gi' for 5 retters menu, men jo, pizza er helt fint, hvis du giver." Hun sendte et smil tilbage uden videre, imens hun gik og bandede over sig selv i sit hoved.

Han så på hende med et undrende smil, men prøvede at skjule det med et akavet smil. "Der ligger et sted tæt på her hvis der". Han begyndte at gå, og regnede med at hun ville følge efter.

Allie slap forsigtigt Eddies arm og begyndte at følge trop efter ham. "Pizza er helt fint, som jeg så fint sagde," hun rullede øjne bag hans ryg. Det var et godt sted at stå, der omme bag hans ryg, så kunne han ikke se hendes øjne klæbe sig fast til ham. Hun måtte holde sig selv igen for ikke at røre de små fine krøller der sad på hans hoved, eller røre hans blege hud. Et skælv gik igennem hende og hun skuttede sig i sin t-shirt.

Han vendte sig om og lagde mærke til de fine små hår der rejste sig på hendes arme. "Fryser du?" spurgte han og så spørgende ud. * dumt spørgsmål, hvem ville ikke gøre det i det her vejr?" Han tog din jakke af og gav hende den på. Han smilede

Hun prøvede at sige fra, men duften der omgav hende da jakken blev lagt om hendes skuldre gjorde hende tavs. Hun nærmest løb op på siden af ham og gik i stilhed ved hans side. Varmen var dejlig, og når hun troede at han ikke kiggede indåndede hun duften fra hans læderjakke. "Men kommer du ikke til at fryse nu?" spurgte hun med det ene øjenbryn højt hævet. "Orv! Og forresten er vi der snart?" Spurgte hun ivrigt, med et frækt glimt i øjet.

Eddie grinede " Jeg klarer mig" og smilede. Han pegede 5 meter hen af gaden hvor restauranten lå " og ja, det kan man vist godt sige" Han tog fat i hendes hånd og småløb ind i restauranten og fandt et bord i det fjerneste hjørne.

Hun satte sig tungt ned på en af stolene og sukkede. Duften af pizza fyldte hele rasturanten og fik hendes mave til at knurre højlydt. Allie begyndte at fumle med den lille lilje der stod i en vase på bordets midte. Hendes hånd blev svagt oplyst af et stearinlys der stod ved siden af, det varmede svagt hendes kolde hånd. Hun så op på Eddie igennem flammens lille skær. Hun studerede hans ansigt i det svage lys. Hun kunne næsten ikke tilbage holde et dybt suk, som kom ud som et "wauw".

Han så overrasket på hende " hvad?" sagde han smilende.
Da de to pizzaer kom, kastede han sig som et vildt dyr over den. Dog kiggede han stadig op på hende med pizza i munden.

Allie holdte en hånd for munden for at stoppe en fnisen, da Eddie kigger op på hende med pizza mellem tænderne. Hun tog en slurk af det store glas cola der var blevet stillet foran hende. Hun sukkede da hun stillede glasset tilbage på bordet. Hun smilede forlegent og begyndte at nippe af sin egen pizza. Halvvejs igennem den første bid, stønnede hun blidt "Mmmmmmmmmm". Og rødmede så svagt, imens et smil lyste op på hendes ansigt. "Edward... Jeg mener... Eddie må jeg spørge dig om noget?"

Han rødmede lidt og tog en serviet og fjernede det stykke skinke der havde sat sig om hans mund. Han smilede charmerende og løb en hånd gennem håret. "Ja, selvfølgelig"

Allie så lidt forlegen ned. "Hvor gammel er det du er?" Hun kiggede op igennem sine lange vipper på ham. Hun sad og pillede pizzaen lidt nervøs i stykker, imens hun indtog miniature stykker. Håret satte hun om bag øret i en vant bevægelse, og smilede lidt kækt. "Når du sådan stadig bor hjemme hos din moaaar, og sådan," hendes smil var drillende, og hun havde et frækt glimt i øjet.

"19.. Jeg bor på et slot med min mor, jeg blev bare nød til at komme væk derfra.." Han sukkede lavmælt. "Hvor gammel er du?" sagde han med et forsigtigt smil.

*Whoa, så gammel?* Et smil bredte sig på hendes læber, "Jeg er 18 år og er lige flyttet fra et børnehjem" løj hun behændigt. Hendes blik borede sig ned i pizzaen, for ikke at afsløre sig selv. Hendes blik fløj hurtigt op til hans ansigt, hun smilede automatisk, og røg så ned igen. Hun fumlede lidt nervøst med hænderne, hun nippede videre af sin pizza.

"Hvor bor du så nu?" spurgte han ihærdigt.

"En lille fin lejlighed..." hun undgik hans blik, og fortsatte sin stirren i bordpladen. Hun kløede sig nervøst på panden og smilte stille. "Hvordan er det så at være rigmandssøn?" Hun begyndte at dreje lyset rundt. Billederne på væggen var ikke særlig specielle lagde hun mærke til, i sin kamp for at undgå sandheden. Læderjakken sad Allie stadig med på, hun indsnusede duften endnu engang og trak den lidt tættere om sig.

Han flakkede lidt med øjnene, og kiggede dybt ind i flammen fra starinlyset og lod sig hypnotisere af flammens dansen "Ikke specielt fedt.. Jeg ville ønske jeg havde et liv som dit, et stille og roligt liv, hvor du har ansvar for dit eget liv. Min mor snakker altid om at jeg bør finde mig en kone og føre slægten videre, vi har været en rigmandsfamilie i generationer, men jeg har bare ikke fundet den rette for mig, min mor vil have mig til at gifte mig med en rig pige, men jeg ønsker bare et normalt liv, på den anden side, hvis jeg havde en pige ville jeg elske at give hende alt hendes hjerte kunne begære.." Han lagde mærke til hvad han lige havde sagt og rødmede rigtig meget, han prøvede at gemme sit ansigt bag det store glas med cola og med et akavet smil.

Et smilt oplyste hendes ansigt. "Hvor er du sød," svarede hun enkelt. "Men ansvar er en hård ting, og hvis alt du har at bekymre dig om er en hustru, er det virkelig så slemt?" hun sukkede dybt, "hvis det var mig, der kun skulle bekymre mig om at finde mig en rig ægtemand ville jeg til hver en tid tage den mulighed, alt er bedre end det liv jeg har lige nu." En kort stilhed, et øjeblik til at trække vejret og tænke over tingende. "Men man ønsker sig altid det man ikke har, ikke?" Hendes øjne var store da hun så på ham, hun havde bare for det øjeblik glemt alt om sin pizza, og bekymringerne om hvor hun skulle tilbringe natten. Hun sukkede tungt og smilede så til ham. "Hvordan er din drømme pige så?" Det vante frække smil gled over hendes læber.

Han smilede. "I det mindste forstår du mig." Han så hende i øjnene. " Det har jeg egentlig aldrig tænkt over, men jeg vil gerne have en der er forstående, smuk personlighedsmæssigt, og en der ikke er overfladisk" han tøvede et øjeblik. " Det vigtigste er at hun er oprigtig og ærlig" han fjernede et lille hår fra hendes skulder.

'Oprigtig og ærlig' ordne sved. Det var underligt at føle sig SÅ skyldig over for et menneske hun knap nok kendte. Den store klump der sad i halsen, sank hun, inden hun fjernede blikket fra bordet og så Eddie lige ind i øjnene. "Jeg har ikke været helt ærlig..." Et kort øjeblik til at tage mod til sig, "Jeg er altså kun 16 år... og jeg har virkelig ingen steder at bo." Skam? Var det, det hun følte? Hun hadede at føle sig så sårbar. Hun sad helt stille imens hun ventede på at han skulle flippe ud og gå, og hun så skulle sidde der helt alene. Hun smilte ikke engang, hun sad bare helt blank og ventede.

Han så på hende med et underligt blik.
" Du.."
Han kunne mærke raseriet stige ham til hovedet. Han skulle lige til at blive sur, men så slog det ham.
"Jeg vil ikke lyde uforskammet, men.. jeg ved at du kun lyver fordi det er et desperat råb for hjælp.. lad mig hjælpe dig" Han lagde sin hånd på bordet og tog fat i hendes hånd og så på hende med et spørgende blik.

Hun så fornærmet på ham. "Et desperat råb for hjælp?" Vreden steg op i hendes øjne, og hun skulle lige til at rejse sig og gå, da han tog hendes hånd. Alt i hende stoppede og hendes hjerte begyndte at hamre da deres hud mødtes. Hun tog sig sammen, "et desperat råb for hjælp ville jeg måske ikke lige kalde det..." hun sukkede og så længselsfuldt på ham, længselsfuldt efter forståelse, "jeg vil bare hellere være en jeg ikke er, hvis du forstår?" Hun så ham længe ind i øjnene, prøvede at få ham til at forstå hende.

Han så på hende "Ja, jeg ved godt hvordan det er " sagde han og sukkede. " Man vil altid have det man ikke kan få ikke?" sagde han og grinede lidt.

"Ja nemlig," hun brød ud i en perlende latter. "Hvilke visdomsord hvor har du dog dem fra?" Spurgte hun med et glimt i øjet. Hun klemte blidt hans hånd og smilte stort til ham. Stearinlyset flakkede og sendte små skygger over hans ansigt. Pizzaen var for længst blevet kold og forlængst glemt. Hun så ind i hans krystalblå øjne, fortabt i dem. Uden at tænke over sin handling lod hun sin frie hånd strejfe hans kind. Hun tog den dog hurtigt væk, forskrækket over sin egen handling. Hun så bekymret på ham, bange for at have afskyet ham.

Stemningen blev akavet og han trak sin hånd til sig. Han så ned i bordet, men kiggede hurtigt op igen.. " Øh, jeg må hellere snart tage hjem.." han så på hende

Hjertet stoppede langsomt sin galoperende gang, imens skuffelsen skyllede ind. "Ja. Du har ret," sagde hun mekanisk og undgik at kigge op. Hun havde trukket hånden til sig. Hun sank klumpen der sad i halsen og kiggede ned i bordet. *Jeg skulle ikke ha' fortalt ham det. Jeg er jo kun et barn i forhold til ham* Hun mærkede øjnene begynde at svig, og tårerne presse sig på, men prøvede at holde dem tilbage. Hun rejste sig langsomt fra stolen af.