Udkig ned til byen.

"Nåh, nej. Du har ret" Svarede han og satte sig ned på en sten "Ikke kun vampyre eller lignende gør onde ting mod dem. De er jo det rene kaos alene?".
Han skrabede lidt til den tørre jord med sin fod, og så på hende igen.

Alec nikkede "Det er endtligt synd for menneskerne.... De aner ikke en skid!!!" hun smilede lidt og kiggede tilbage på ham. *Det er der rene kaos...* hun sukkede stille.

"Hvorfor må menneskerne ikke kende til os? Vi ville da have det nemmere ved at være os selv, hvis de fik lov.." Sagde han stille og satte sig så ned.

Alec trak på skuldrene. Hun havde aldrig ønsket at menneskerne kendte noget til racerne. Hun rystede på hovedet og kiggede på ham "Men... prøv at tænke på, at hvis de kendte os.... mange ville leve i frygt og holde sig skjult. Og frygt avler had... en hel verden af dusørjæger." hun smilede kort "Det er ikke nogen glad tanke".

"Nej, det kan de jo ikke. Det er jo forbudt at dræbe. Selv dyr" Svarede han "Dusørjægere ville bare blive kriminelle, og antages for at være psychopater". Han rejste sig lidt igen og så på sit ur. "Her er ret så koldt.."

Alec smilede kort "Det kan jeg ikke mærke..." hun smilede igen "Men vampyre er jo praksis taget døde, og det er jo os de hader mest så...2 hun trakpå skuldrene og tilføjede "Og hvis alle mennesker er dusørjæger kan det jo ikke være forbudt at slå ihjel, vel?" hun kiggede ud over de sneklædte bjerge og tilbage på Eolith.

"Man slog godt nok de sorte ihjel engang fordi de så anderledes ud..." Sagde han tænkende og så op i himlen "Men verden har jo skiftet synspunkt. De vil ikke slå os ihjel, hvis vi ligner dem".
Han så ned på hende igen, og ville netop ønske at han kunne lukke kulden ude.

Alec smilede "ja, så der er ingen mening i at fortælle dem sandheden." hun så tænkende ud og skævede til Eolith.