Venter på bagagen

Dato : 5. December
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag
Vejr : Sådan... Koldt
Sted : Den store hal...
Tid : 00.05
Omgivelser : Øde

Anna lænede sig træt op af muren mens hun ventede på at bagagen skulle komme på rullebåndet.
Hun så lidt på Casper, der sad på hendes arm og sov tungt, og kyssede ham blidt på panden. Det havde været en lang og anstrengende rejse, men hun kunne ikke rigtig komme videre uden deres kufferter. *Sådan noget forbannet møg* tænkte hun træt og så igen på rullebåndet.
Hun løftede blikket og så rundt i den øde hal, men så ikke noget det fangede hendes interesse.

Eolith gik rundt udenfor lufthavnen og kiggde på alle de forkellige typer, der kom forbi. Mange var ikke nødvendigvis mennesker, der var også mange vampyre, engle, varulve, dæmoner og elvere og så videre.
Han nød at være i selskab med folk, selvom de aldrig rigtig snakkede til ham.

/Undskyld det tog lidt tid. Mit internet hoppede lidt//

Anna sukkede højlydt ogg opgav at vente længere på bagagen. Hun hankede op i håndbagagen og begyndte at gå hen mod døren ud mod pladsen foran lufthavnen. *Det var da også utroligt* tænkte hun irreteret og rystede lidt på hovedet.

Han så sig lidt omkring, og ledte egentlig efter nogle af hans egen slags. Det ville være rart, at tale med en engel for engangs skyld. Han havde været engel altid, men aldrig havde han haft mulighed for at tale med nogen eller lign.
Han gik lidt rundt og spejdede, og fik så øje på Anna, midt i mængden af mennesker.

Anna mærkede blikket og så direkte på ham. Hun sendte ham et lille smil da hun blev klar over at han var en anden engel. Det kunne dog tydeligt ses at hun var træt og irreteret over noget, men på den anden side havde hun også en tung, sovende dreng på armen, og to tasker i hånden..

Han skævede hen til hende, men valgte ikke at sige noget, da hun så så travlt optaget ud. Han sukkede lidt og tænkte, og kiggede en på hende igen. Han endte med at gå hen til hende alligevel, og stadsede ved hende.
"Goddag" Sagde han høfligt, og håbede på, at hun lagde mærke til, hvilken race han var.

"Hej..." sagde og med et let smil og betragtede hans ansigt et øjeblik. *Ikke ret gammel... Omkring udskolings alderen* konstaterede hun hurtigt i tankerne, men var ikke sikker. Selv var hun omkring de 150 selvom hun lignede en på 19 år... Det var aldrig til at gætte folks alder ud fra deres udseende...

"jeg vil ikke trænge mig på" Sagde han og så ned på hendes dreng "Jeg tænkte bare, at.. her er ikke så forfærdelig mange engle her i omegnen, så det ville være rart for mig, at snakke med en". Han så op på hende, og ledte efter nogle spørgsmål han kunne give hende til senere, hvis det var hun var interesseret. "Jeg kan hjælpe med taskerne?"-

"Det må du meget gerne." Hun smilede taknemligt over hans venlighed, og ragte ham den ene af taskerne. "Mit navn er Anna.." sagde hun da hun følte det var en smule akavet at snakke med nogle hvis navn man ikke kende.

Han havde det på samme måde, og plejede ellers altid at være den første til at præsentere sig. "Mit navn er Eolith" Svarede han og smilte lidt. Han tog imod tasken og bar den for hende "Hvor er du rejst fra?"

"Illinois, USA... Har du boet her længe?" svarede hun og så lidt på ham, med et lille smil. Hendes tanker gled et øjeblik tilbage på den lille landsby de havde boet i der, men hun blev hurtigt nærværende igen. Hun brød sig ikke rigtig om at tænke for meget tilbage endnu...

Han trak lidt på skuldrene mens de gik. "Det har jeg vel nok. Jeg blev født her, og har boet her lige siden jeg kan huske det". Han tog tasken over sin skulder, så den var mindre belastende at holde.
"Her er vidst ikke rigtig nogle af de der dusørjægere, så jeg tror man er i sikkerhed her".

"Skønt..." sagde hun lettet og drejede. Hun havde tydeligvis fuldstændig styr på vejen, selv om hun kun lige var landet med flyet. I hovedet gennem gik hun igen og igen den rute hun havde fået fortalt allerede før hun steg på flyveren.

Han fulgte hende, og havde som altid ikke noget imod fremmede personer. Han følte næsten at han havde mødtes med et familiemedlem eller noget, og ikke bare en fremmed. Det var noget andet, når personen var af samme race som ham selv. Fornemmelsen fik ham til at føle sig hel.
Han sagde ikke noget, men gik med hendes taske, ved hendes side.

"Hvor gammel er du?" spurgte hun for at bryde tavsheden. Hun var ikke vild med tavshed, da den kunne betyde alt for meget forskelligt... Noget mindre behageligt end andet... Ikke at hun troede nogen om Eolith, det var bare tavsheden i sig selv.

"Jeg er meget ung" Svarede han og så på hende "Jeg er 17 i både menneske og engleår". Han vendte blikket ud mod fortorvet igen og fulgte blikket mod vejen "men hvad med dig så? Er ham drengen din egen?"

"Jeg er 143 år, og ja. Casper er min dreng." sagde hun og smilede lidt da hun sagde det sidste. *Jamen så havde jeg ret... I udskolings alderen...* "Går du så i skole, eller er du droppet ud af den?" spurgte hun og smilede til ham.

"den har jeg forsømt for længst" Svarede han, og ville helst være så ærlig som overhoved muligt "Jeg har nogle personlige problemer, der optager al min tid". Han undgik at se på nogen, men fortsatte bare med at gå "men jeg kommer snart på benene igen, tror jeg".

Hun nikkede lidt. "Det må vi håbe..." sagde hun stille og så ned i jorden. Hun bed sig svagt i læben, af gammel vane og drejede igen.

Han nikkede lidt, og følte sig ikke tilpas ved emnet, da det omhandlede hans dårlige sider. Han rømmede sig kort og fortsatte ved hendes side, uden at sige noget.

Anna ville ikke spørge om mere da hun ikke ville virke påtrængende. "Jeg droppede også ud af skolen.." sagde hun mest for at fortælle ham at han ikke var den eneste der gjorde det. Men selv om hun manglede folkeskole eksamnen, var det alligevel lykkedes hende at få en udannelse, så hun vidste at der var håb for Eolith hvis han fik rettet op på sine problemer.

Han smilte stille til hende, men uden at sige noget. "Det går nok i den sidste ende.." Sagde han, mest for sig selv. Han så ned i jorden mens de gik.