En stille nat

Dato : Irl.
Årstid : Efterår
Dag : Søndag
Vejr : Koldt og lidt små regn
Sted : Ved havnen
Tid : Irl.
Omgivelser : Ingen

Kala fløj langsomt ved til havnen. Det var ved at blive et af hendes yndlings steder. Der kom næsten aldrig nogen om aftenen eller om natten fordi alle vidste det kunne være farligt. Hun skulle være mest opmærksom, da hun jo var engel og dermed også yndlingsføde for de fleste vampyre der levede i Werclare. Det eneste negative hun kunne finde ved byen var dæmonerne, vampyrerne og mørket. Det var noget hun bestemt ikke var vant til hjemme i La Sunisha eller på Hawaii.
Hun sukkede stille og landede lydløst ved kanten af havnebassinet.

Sira sad på en af gummibåderne og øsede vand op til sin forblødte skulder. Hans hvide dragt var blevet helt rød efter at have været blevet angrebet af den fremmede dusørjæger Alyss. Han bandede lavt for sig selv da det sveg. Beskidt vand, var ikke det fedeste. Han måtte bare fjerne blodlugten, så vampyrerne ikke fik færden af ham.

Kala baskede lidt med sine vinger. Hun kunne ikke fornemme at der var andre ved havnen og det var netop derfor hun havde valgt at flyve herned. Der var roligt fordi folk var bange for at blive dræbt, voldtaget osv. Et par enkle fjer faldt af og faldt stille på jorden. De var kridhvide ligesom hendes vinger.
Hun smilede svagt for sig selv.

En lille fjer strejfede pludselig hans næsetip, og han greb hurtigt ud eter det før det fløj sin vej. Han så mistænksomt på det og lugtede lidt til det. Det var tydeligvis ikke en svanefjer. Nej, det tilhørte en engel, og det var friskt.
Han så op i luften, men kunne umiddelbart ikke se noget.

En let vind strejfede fjerene så de fløj ned i vandet og flød lige så stille. Hun lagde ikke mærke til det og gik lidt frem og tilbage. Stilheden var dejlig og mørket var på en eller ande måde beroligende for hende.