Alle de ting!? - Jake

Dag: Irl
Tid: 20:46
Vejr: Sommer, varmt
Sted: Van Martes Park
Omgivelser: Mennesker væsner og tusind af ting man kan købe og prøve
Påklædning: Jeans shorts lårkorte, converse sorte, over size hvid t-shirt med et mønster print på hen over brystet.


Eli havde fundet sin vej til Van Martes Park, hun kunne godt lide at være der, der var så hyggeligt med alle lysene om aftenen. Hendes blik gled rundt på de små boder hvor man også kunne prøve lykken og se om man vandt noget, men hun gad ikke prøve dem. Hun havde ikke rå til det. Eli gik bare roligt rundt mellem forlystelserne, og boderne imens hun nynnede lavt for sig selv.Hun kendte ingen, men det var hun efterhånden så vant til, for hun var stadig meget ny i omgivelserne. Og hun havde været meget forsigtig efter at krigen var brudt ud, hun var i forvejen meget god til at komme til skade, så hun var ret bange på grund af krigen, der var jo så mange sultende sjæle omkring hende. Og hun var jo engel! SÅ hun var jo en perfekt dogbid for vampyre og dæmoner. Hun så lidt ned, og blev lidt nervøs ved tanken. Hun sukkede lavt og tog sig sammen igen. Hun ville ikke virke svag, det ville bare gøre hende til et mere oplagt mål for vampyre og dæmoner som var sultende...
Hendes pjuskede pandehår var endnu en gang faldet ned over hendes øjne, det burde klippes! Hun bed sig i læben, og strøg det til side med hånden i en hurtigt og elegant bevægelse. Hun bevægede sig hurtigt igennem mængden af mennesker imens henden blik begyndte at flakke imellem folk, hendes nerver var begyndt at røre på sig på grund af tanken om krig.

Jake spadserede dovent hen af Van Martes Parks 'gader' imens hans mørke øjne flakkede imellem boderne der var over alt. Med et gab gik han hen til en skydebod og stod lidt og prøvede et par ænder i den anden ende af teltet, bagefter fortsatte han hen ad 'gaderne' med sin nyvundne pose med vingummi. Han gumlede lidt på en vingummi bamse der ubevægelig som den var, ikke var i stand til at protestere imod at blive spist. Pludselig ramte den velkendte lugt af engel ham, ikke så langt væk endda, et overlegent smil fandt vej til hans læber imens hann begyndte at gå i retning af engle lugten.
Efter at have gået lidt nåede hun frem til lugtens kilde, hun stod lige foran ham med ryggen til og så åh så sød og lidt nervøs ud. Han smilede igen og rækte så posen med vingummi lidt frem imod hende inden han sagde noget han var sikker på hun ville høre "Vil englen ha en vingummi?". Hans smil var gledet af og han bar nu et neutralt udtryk, hans øjne gav et lille sølvglimt fra sig idet han sagde det.

Eli havde ikke lagt mærke til lugten af Dæmon, hun havde faktisk bare ignoreret sin lugtesans, da det var så forvirrende med alle de racer, og desuden var hun bedre til at mærke efter med folks aura! Hun blev dog lidt forskrækket da en stemme lød bag hende. Hun kendte den ikke, men hun mærkede hurtigt auraen af en dæmon i sin nærhed. Hun vendte sig om og så på dæmonen med et forskrækket og lettere nervøst blik. Den sidste dæmon hun havde mødt havde prøvet at voldtage hende, og hun var stadig skræmt over det. "Eh... Jo tak"sagde hun så og tog sig sammen. Hun stak hånden ned i posen med vingummier. Hun tog en op, og vejede den kort i hånden inden hun stak den i munden. Hun vidste ikke hvorfor, men hun blev nysgerrig over at se denne dæmon som havde tilbudt hende vingummi. Hun vidste ikke hvorfor, men måske var det fordi han ikke virkede fjentlig?

Jakes øjne glimtede lidt i lyset fra lygterne omkring dem idet han smilede skævt til hende. "Hvad har vi så her?" sagde han så og begyndte langsomt at gå rundt om hende. Af en eller anden grund gik alle menneskerne i en buge udenom dem. "En engel alene ude?" fortsatte han og var lidt ligeglad om nogen hørte ordet 'engel'. Der lyd lidt visken fra de forbipasserene og Jake gik ud fra at næsten alle mennesker havde hørt om rygterne krigen havde skabt, inden længe ville menneskene alligevel vide besked om væsner. "Er det ikke en smule dumdristigt?" afsluttede han så og stoppede op foran hende med hænderne dybt begravet i bukselommerne. Det undrede ham at hun tog helt alene i byen når hun vidste hvor mange vampyre der lurede derude i denne tid, efter alt lignede hun ikke en der kunne beskytte sig selv forsvareligt.

Eli stod dog helt stille som var hun froset fast da han begyndte at studere hende. Hun bed sig i læben, og kom så i tanke om at hun ikke ville udvise frygt, selvom det ikke lige var hendes største talent. Hun hørte folks hvisken, og rødmede så meget. Hun så lidt ned på sine fødder, og bed sig i læben. Hendes blik for dog så op på hans ansigt, og et lille sødt smil dukkede op på hendes læber. "Tjae, men hvis jeg ikke var taget af sted så havde jeg ikke set stedet her"sagde hun og smilede stort. Hun havde så heller ikke noget hjem, men det var en detalje hun tit glemte. "Burde du ikke selv passe lidt på?"spurgte hun så og betragtede ham lidt. Hun strøg sit pandehår til siden, og lagde hovedet let på skrå. Der var jo mulighed for at han blev slæbt væk og dræbt? Hun rystede tanken ud af sit hovede, og smilede så igen sødt til ham. "Men man bliver jo nød til at udfordre skæbnen en gang imellem, ellers ville livet jo ikke være sjovt"sagde hun, og smilede. Hun vidste godt at hvis han eller nogen andre for den sags skyld ville få lyst så ville hun være et let offer at slå ihjel. Men hun prøvede for det meste at glemme tanken.

Jake rystede lidt på hovedet af hendes ord og grinede så lidt af tanken om sig selv passe på. "Jeg behøver ikke passe på, hvis nogen angriber kan jeg forsvare mig selv" svarede han så og kiggede ned på hende, det lignede hun virkelig ikke en der kunne. Nervøs engel med lille sødt smil, lige en hapser for en vampyr. "Men du har nok ret, udfordring er vel det vi lever for" Fortsatte han og slog blikket over imod nogle mennesker der stirrede underligt på dem, nogen viskede osse. Det gjorde næsten en helt vred. Han kløede sig let i baghovedet og trak så på skuldrende. Mennskerne kunne kigge se meget de ville, ja de kunne tag et billede hvis det var det. han undrede sig tit over hvor mange mennesker der kendte til eksistensen af væsner, det måtte efterhånden være en del.