Slapper af i sandet

Dato :: Irl
Årstid :: Efterår
Dag :: Fredag
Vejr :: Faktisk ret varmt
Sted :: Stranden
Tid :: Ved solnedgang
Omgivelser :: Ingen udover Kala

Kala sad i sandet og nød solnedgangen. Hendes vinger var foldede ud og hun nød bare at kunne slappe af uden at skulle tænke på dusørjægere, vampyre osv. der kunne finde på at dræbe hende.
Hun lukkede øjnene og sukkede. Hvis bare hun kunne fryse tiden. Så ville hun blive her forevigt. Det var et dejligt sted at samle sine tanker og bare slappe af i sandet.

Armand kom gående længere henne og havde sine hænder proppet i lommerne, han så tænksom ud, men hverken sur eller ked af det ud, bare tænksom, han havde en masse ting som han skulle have tænkt over, beslutninger der skulle tages og ligne.

Hun tog en håndfuld sand og lod det løbe gennem sine fingre. Bed sig i læben. Der var sket så mange dårlige ting på det sidste at hun havde overvejet at flytte tilbage til sin familie. De ville sikkert blive glade, men det ville hun ikke.

Armand mærkede her var en Engel i nærheden og i det samme kom han til at tænke på Eolith, han sukkede lavt og så sig omkring på stranden og fik øje på Engle pigen, han overvejede kort og gå hen til hende, men måske havd hun bare brug for fred?, men alligevel besluttede han sig for at gå hen til hende "Hey .." hilste han i et lille smil.

Hun vendte hovedet i retningen af stemmen og så på en smilende elver. "Hej" Hilste hun igen og smilede venligt til ham. Hun havde aldrig mødt en elver, men vidste hvordan de så ud og hvordan se lugtede.

Armand kom helt hen til hende og så ned på hende " nyder du hav udsigten?" spurgte han i et smil og satte sig ved hendes side, han sukkede lavt og så lidt ud over vandet, han var glad for at bo så tæt på stranden så han kunne gå herud hver dag.

Kala nikkede. "Ja, det gør jeg" Hun smilede engle blidt til ham. "Nyder du også udsigten eller går du og tænker?" Spurgte hun venligt, men også en del nysgerrigt. Hun elskede at snakke med folk.

Armand smilede lidt og så ud over vandet "Lidt begge dele .. " sagde han stille og sukkede mildt.

"Hvad tænker du på?" Spurgte hun og smilede svagt.

Armand så lidt ned "Altså .. alt muligt" sagde han i et suk og blev med et trist i betrækket, han prøvede så vidt muligt at fremtvinge et smil og så lidt ud over vandet.
Han tvang sig selv til at tænke mere positivt så han ikke havde en dårlig indflydelse på Englen "Hva' hedder du ?".

"Kala Pandora Berezi" Svarede hun og smilede til ham. Hun kunne mærke at han var lidt trist.
"Hvad er dit navn så?" Spurgte hun nygserrigt.