En by i chok, Paris.. (Ray)

Han kiggede på dem med et stille smil på sine læber "den vej der henne hvis i kan se den store meget høje bygning"sagde han og pegede på den og smilte stille "har nemlig et værelse vi alle kan være i"sagde han.

*Det skal da også være meget lille ellers* Tænkte Keira med et smil på læberne. Hun gik hen imod bygningen. De så meget hotel agtig ud, men det var jo et hotel. *Underligt han enlig allerede har et værelse vi kan være i. Vidste han at vi ville mødes? Eller tilfældigt?*

Nikita havde nogenlunde det sammen tanker. *Han virker anderledes, han virker til at have noget i sit hovedet, som han ikke ligefrem ville fortælle os hvad det er. Kan han være en af de dæmoner som ofre andre væsner også selv dæmoner. Det håber jeg ikke ellers skal han nok få en overraskelses.

Man kunne tydelig se på Nikita at hun var begravet i sine tanker, og hun fulgte bare efter bag ved dem.

Han kiggede på dem med et smil på sine læber og gik mod den store bygning og smilte til dem "hvad har i ellers lavet mens i har været her"spurgte han

"Øh ..." Keira vidste ikke helt hvad hun skulle svare, så kom ikke rigtig med mere. Det var ikke ligefrem fordi hun var løbet rundt og havde lavet en masse, enlig var der intet at beratte om.

Nikita fulgte og smilte for sig selv, og mindede alt det hun havde lavet her. Hun havde mødt en gammel ærkefjende og havde haft en fed kamp, som hun vandt. Så havde hun vandret rundt og havde fundet en at snakke med, en gammel dusørjæger som ikke længere vil være dusørjæger, så havde de to kommet op på den fedeste ide. Hvad med at sætte Eiffeltårnet i brand, hvad ville byen sige til det. Nikita grinte lidt for sig selv. Så havde hun brugt flere uger på at beskytte hele Eiffeltårnet så det kunne modstå varmen, det tog lang tid pga alle de ting der er inde i eiffeltårnet der skulle beskyttes. Så kom hun i tanke om at hun skulle svare.
"Ikke så meget har været hist og her, og selvfølge haft travlt med Eiffeltårnet"

Han kiggede på hende med et smil på sine læber også på Nikita "når ja det kan jo kun ha været et overnaturligt væsen som dig Nikita"Sagde han med et smil på sine læber.
Han slappede bare af og ville bare slappe mere af "så er vi her"sagde han og gik ind i hotelet og op til sit værelse som de skulle være oppe i.

Keira fulgte tavst med. Hun var i gang med en lille diskution med sig selv om, hvorvidt Ray kunne se ud i fremtiden eller ej, for hun var sikker på han ikke kunne, men aligevel var der jo en mulighed.
Da hun kom ind satte hun kurs mod sengen og smed sig på den. Det var dejligt at være i en blød seng for en gang skyld. Det var ikke ligefrem en drømme seng man lå på, når hun var ulv.

Nikita kom ind i værelset og kiggede kritisk rundt, men hun fandt det åbenbart tilfreds for hun smilte til sidst et smil. Så tog hun jakken af, inde under havde hun blå lårkort kjole på. Men nu afslørede hun også noget andet. Al den hud der var i venstre side af hendes krop var dækket ind i noget tyndt sort og underligt stof. Nikita kiggede omkring og satte sig ved en stol som var langs væggen. Hun prøvede ikke åbenlys at se deres reaktioner, for hun var vant til at folk gloede så underligt på hende, når hun havde masken og det sorte stof. Hun sad og smilte for sig selv, men det ville glo så meget underligere hvis de vidste hvad maskens og stoffets formål var.

Han kiggede på dem med et stille og roligt smil på sine læber "der er vel ikke noget galt"spurgte han Keira om og kiggede så bare på dem med det stille og rolige smil på sine læber og undrede sig ikke så meget over hvordan Nikita så ud han syns ikke der var noget underligt ved det.

Keira kiggede lidt over på Nikita med et hævet øjenbryn, men sprugte ikke ind, da det nok var noget privat. "Galt? Nej, nej, slet ikke, det er bare lang tid siden jeg har ligget i en seng, og nu var der jo en som næsten kaldte på mig." Svarede hun og smilte.

"Ja man sover vel ikke i himmelsenge når du er ude som ulv og sover, vel?
Nikita lagde mærke til Keiras reaktion, men hun så at Ray ikke havde nogen reaktion over det, tænker: *Jeg tror at han har oplevet mange underlige ting i sit liv, men han har sikkert ikke set det der er under stoffet, det vil han sikkert blive chokeret over, men han kommer nok aldrig til at finde ud af det* Hun smilte for sig selv, og var begravet i sine egne tanker.

"Nææ, men det er nu okay, når man nu sidder idet." Svarede hun, og tænkte tilbage på de sidste næstter hun havde brugt brugt i skoven. Hun lukkede øjne og nød endelig at ligge i en normal seng.

Han kiggede på dem med et stille smil på sine læber "jeg tror jeg vil gå ud og få mig et bad så hvis i sulte eller noget så kan i vel finde en telefon og ringe efter Room service"sagde han med et smil på sine læber og gik ud på badeværelset og smed alt hans tøj og gik i bad og stod der og vaskede sig

Nikita rejste sig yndefuld og rakte efter telefonen, så kiggede hun spørgende på Keira.
"Er der noget du vil ha af mad??"
Hun smilte til hende, hun vidste ikke selv hvad hun ville have. Hun vidste faktisk heller ikke hvad man kan få på et fransk hotel.

"Yep, bare det er kød så er jeg ligeglad med hvad det er." Svarede hun og satte sig op i sengen. Det ville blive godt at få noget mad, ordentligt mad, ikke fordi hun ikke kunne lide rå mad, men nogle gange blev det kedeligt.

Han stod under vandet og slappede af og efter han havde været i bad gik han ud og tørte sig og tog håndklædet om sig og gik ud derfra og kiggede på dem og gik så hen og fandt sig noget tøj og tog det på

Nikita fik ringet til roomservice, og bestilte bare dagens ret. Hun så på Ray og ray kunne tydelig lige se at hun studerede hans krop, men så vendte hun blikket igen, da hun havde kigget på ham.

Keira kastede et kort blik på Ray. Enlig meget lækker fyr. Hun vendte sig om, og lagde sig på maven i sengen. "Nå, hvad er dagens rat så?" Spurgte imens hun begyndte at trille tommelfinger.

"Det var et eller andet med bøf og noget som jeg ikke forstod fordi det var på fransk"
Nikita smilte til hende, og spekulerede selv over hvad det kunne betyde.

Han smilte stille og roligt og kom ud til dem igen "hva så"sagde han med et smil på sine læber og havde fået en t-shirt der sad tæt til han krop så man kunne se hvordan hans overkrop så ud også havde han shorts på og bar fødder

Nikita vendte blikket imod ham, og smilte.'
"Vi venter bare på at de kommer op med noget mad, hvad det så end er"

Keira kiggede tænksomt på dem. De var et par besynderlige folk hun havde mødt. Venner? Det vidste hun ikke helt om hun skulle kalde dem, for de havde jo lige mødt hinanden. Den ene en pænt lækker fyr, som så ikke var helt normal, men hvem var også det? Og en kvinde der bestemt ikke så normal ud. Og så hende selv som lignede hvad? tjah ...

Han kiggede på dem med et smil på sine læber "hvad skal vi lave"spurgte han med det samme smil.
Han kiggede på dem "har i nogen ideer til det"spurgte han og viste ikke rigtig hvad han skulle sige mere nu

"Ude over at skabe kaos i en by, som jeg har haft gjort i den seneste tid, så ved jeg det ikke. Du førte os heroppe, så må du ha haft en ide om hvad vi skulle lave."
Hun kiggede på ham med et skævt blik, og med et skævt og utrolig charmerende smil. Man kunne ville nok give meget for at vide hvad hun tænkte på, på den måde hun så på enn på.