Mæt - Cille

Tid: Omkring midnat.
Sted: Den lidt mere slidte ende af byen.
Vejr: Lettere overskyet, men enkelte stjerner kan da ses.
Omgivelser: Der er få mennesker der beruset går hjem, ellers pubber der har sent åbent.

Månen hang højt på himmelen, den var næsten det eneste tydelige at se på den uklare nattehimmel. Den skære stråler nåede ikke ned imellem bygningerne, og der var derfor helt sort i den næsten tomme gyde. Folk ville få et chok når de kom næste morgen, et menneskelig lå åbent opsprættet op af en gammel container. Der var en blanding af ækelt affald og det søde friske kød af et menneske at der lugtede af. Mathias lod blidt hånden glide op til sine læber hvor han slikkede det resterende blod af sine fingre. Han følte sig dejlig mæt, og hans skridt var blevet en smule dovne sammen med hans blik. Det ville skabe forsider, "Mand fundet opsprættet i en gyde!", dette morede ham en smule. Der var ingen spor der viste hvem morderen var, det havde han sørget for. Han så ned af sin skjorte, der var vist ikke nogle pletter på, det så ikke sådan ud i hvert fald. Med et mat smil spadserede han ud fra gyden, dog med øjne på at der ikke var nogen der så ham. Han havde spist nok for et par dage, og han havde sørget for at personen ikke havde lidt særlig meget imens han blev dræbt. I en let doven bevægelse så han sig tilbage, han var nået et godt stykke væk fra gyden. Så han kunne begynde at slappe af igen. Hans øjne gled rundt i det svagt oplyste mørke, kun gaden og vejen var oplyst, det ville være umuligt for et menneske at kunne se hvem der skjulte sig i skyggerne. I en hurtig bevægelse ruskede han lidt op i sit hår, imens hans blik gled søgende rundt.

CIlle gik rundt inde på scenen hun kiggede rundt og fik øje på en fyr længer frem hun viste ikke hvem han var hun ville på en måde heller ikke vide da det var en så mærk nat hvad lavede hun her ude så sent om natten hun viste det ikke engang selv hun havde så mange tanker i sit hovede lige for tiden da hun tænkte på ray og en masse andet hvorfor kunne hun ikke bare være dæmon som ham det var meget nemmer hvis hun var det men var hun ikke.

Der var andre end ham tilstede. Var det skridt han hørte? Han så sig omkring og fik øje på en engel. Lugten var tydelig, der stank af engle, altså ikke at engle ikke lugtede godt, men vinden havde båret lugten med sig rundt. Skulle han gå derover? Et charmerende smil var synligt på hans ansigt. Med selvsikre skridt gik han frem imod hende, hans betragtede hende lidt med hovedet på skrå. Forsigtigt for ikke at skræmme hende, skulle han lige være sikker på at hun så ham først. "Godaften," svarede han med en let hæs stemme.

hun vendte sig om og så ham hun blev lidt forskreket over han pludslig stod der. ''ømm hej'' sagde hun stille og kiggede på ham med et smil hun kunne godt se hvad han var nu for han havde dem samme aura som ray så han måtte være dæmon. hun kiggede sig om og så på ham hendes smukke blå øjjne så på ham hun havde den sorte jakke præsset ind mod sin krop da det var ret kold syns hun,.

Han sendte hende et charmerende smil og gik en anelse tættere på hende. "Hvad laver en ung dame som dig herude midt om natten?" spurgte han en smule forførende. Måske ville det blive en god nat, denne, hvor han ville få sluppet alle sine lyster fri, også selvom han ikke rigtig havde behov for det. Han betragtede hende kort, vidste ikke om hun rigtig var værd at bruge sin tid på. Men hendes øjne var flotte, og han gengældte hendes blik.

hun kiggede på ham med et smil på sine læber men var nok ikke så glad for at være her ude om natten hun gik et skridt tilbage, da han kom tætter på. hun så på ham. ''på ej hjem fra en fest'' sagde hun og så på ham, ''hvad laver du her'' spurte hun ham med et nervøst blik mod ham hun hadet at være ude om natten men hun måtte ikke være hos sin veninde mere hun skulle også hjem til sin ray. hun så på ham igen.

Han så interesseret på hende, lidt lige som en kat på en mus. "Fra en fest? Ja så," et smil lå på hans læber. Han lo stille og så hende ind i øjnene, "Jeg har skam bare lige været ude og spise," svarede han og blottede sine tænder i et rovdyrs smil. En lille brise legede stille med hans hår og sendte igen duften af engel imod ham. Der var noget sødt over den. Han var ikke sulten, og engel brød han sig ikke særlig meget om, det var lidt for... luftigt.

hun så urolig på ham hun var lidt bange for ham nu hun viste ikke helt hvorfor hun kiggede på ham. hun gik lidt bag ud. ''jeg må heller hjem'' sagde hun stille og gik mod sit hjem hun havde mest lyst til at flyve men der var mennesker på gaden så det kunne hun ikke bare lige gøre selv om hun virkelig gerne ville.

Han var lynhurtigt oppe foran hende og spærrede vejen, med et charmerende smil sagde han: "Hvorfor ikke blive og have det sjovt sammen med mig?" Hans stemme var drillende og der var et frækt glimt i øjet på ham. Roligt fangede han en tot af hendes hår og placerede det bag hendes øre. "Ville det ikke være hyggeligt?" spurgte han så igen med en hvisken. Han så på hende med sine grålige øjne der glimtede svagt ved tanken om morskab.

hun viste ikke hvad hun skulle gøre hunn burte nok komme hjem. hun så på ham. ''jeg ved ikke min kæreste venter nok på mig'' sagde hun og forsøgte at komme forbi ham hun ville bare hjem til sig selv og være hun hadet at være her i mørket også med en hun ikke kendte. ''gider du flytte diig'' spurte hun ham og smilte.

Han slog et let klik med tungen og så, så på hende. "Ah, du har en kæreste, der kan man bare se, men jeg tror ikke han har noget imod at du bliver lidt længere ude, tror du?" spurgte han igen. Han ignorerede hendes andet spørgsmål og blev stående, ventede på at hun skulle svare ham. Han havde ikke i sinde at lade hende gå bare sådan lige.

hun så på ham. hun ville bare hjem til sin kæreste nu ellers ville hun få et sammen brud. ''fejrn dig jeg vil hjem forstå det'' sagde hun mod ham hun ville bare væk ''okay jeg er ligeglad nu. 'hun gi nogle skridt væk tog jakken af sprang op i luften og foldede sin vinger ud og begyndte at lyve hun kom der hen var ikke så lagt fra sin kærestes hus nu og gik igen.

Han så hende folde vingerne ud og sukkede så tungt, kunne man nu ikke engang få noget sjov mere? Tanken om en måge strejfede ham da han så hende flyve væk og en hæs latter lød fra ham. Så ville han da bare finde en anden at tilbringe denne sene aftenstund med. Langsomt kløede han sig over panden, inden han forsvandt ned af en gyde, på jagt efter et ny offer for hans charme. *Engle er også så skide fornemme* han og sammenlignede hende igen med en måge da hun fløj væk, latteren var høj og rungende, da han forsvandt ind i mørket.

//out?//