S: den ellers så lykkelige eng
O: gult græs der venter på sommeren, rundt omkring en busk eller træ.
V: det tyder på en frisk men overskyet nat.
T: solen er på vej ned.
//Dette er startsemne for krigen, jeg er altså ikke nødvendigvis med//
Solen farvede himlen rød-orange mens den var på vej nedad. Den sendte sine stråler ned over det gule græs som ventede på at sommeren rigtig skulle tage fat efter vinteren, så det igen kunne blive grønt og frodigt. Fordi græsset var gult lignede det næsten at det hele var i brand, da solen lyste over det.
Den lykkelige eng var som regl et roligt og lykkeligt sted, flot i sine farver og dyreliv, og netop derfor var det blevet valgt som en kamparena for krigen. Var det noget mere trist end at lykkeligt sted der stod urørt? Leende efter krigen, som det eneste smukke der var tilbage?
Lige nu var der ikke en sjæl, alle fuglene var fløjet væk, ingen mennesker gik en tur med hund, ingen kat der legede i græsset. Kun nogle mus der fandt ned i deres huler da de mærkede det spændthed der bølgede gennem luften sammen med en let, frisk vind og fik græsset til at bølge let og ligne flammer.
Alt ventede...