En fredag aften //Ray

Tid: 21:14
Sted: Stranden
Omgivelser: Mørkt, øde.
Vejr: Klart, en smule blæsende og lidt lunt.
Årstid: Vinter/forår
Dag: Fredag

Kath var ved stranden. Det var ikke et sted, hun kom tit, for det var ligesom lidt for fredfyldt for hende, følte hun. Derfor var hun der efter en pludselig indskydelse. Hun holdt sig borte fra 'turiststranden' og foretrak den øde del, hvor man kunne færdes i stilhed.
Hun var iklædt en knælang nederdel i noget lyst og luftigt stof og lys orange farve samt en sort corsage, der blev lukket i ryggen som et korset. Kath havde dog valgt kun lige at stramme den nok, til at den ikke ville falde ned - den var jo uden stropper. Da det stadig var en smule køligt havde hun trukket en sort cardigan over sig også, der gjorde det sidste til, at hun kunne holde varmen. I højre hånd dinglede hendes sandaler, som hun havde valgt at tage af, da hun kom ned i sandet. Hun var ikke helt sig selv, denne aften. Hendes fremtoning udstrålede frem for alt 'sød pige', hvor hun i hverdagene tit fremstod som 'den frække'. Det mørke, bølgede hår hang løst og blev blæst ind foran hendes ansigt, så hun måtte stryge det tilbage gang på gang.
Kath løftede blikket fra jorden og så ind mod byen, idet hun standsede ganske kort. Langt væk kunne hun høre lyden af en bas og mennesker, der lo og snakkede - de fejrede velsagtens, at weekenden omsider var begyndt.

Ray en frisk ung dæmon kom gående ned til stranden i sine badeshorts og var i et meget godt humør her i dag men hvad skulle der mon ske i dag det viste han så ikke helt endnu og han ville gå med på næsten alt i dag men det kom så også an på hvad det var han skulle gå med til for det var jo ikke nok ikke alt han ville syns der var sjovt at skulle lave.
Han kiggede for sig selv om der var noget til stede på stranden men det så ikke ud til at der var sådan rigtig nogen der hvor han var lige nu så han folede et tæppe ud og lagde sig på det og slappede bare helt af for sig selv uden at vide om der måske kom nogen eller hvad der gjorde så han havde lukket sine øjne og ikke tænkte på noget.

Kath begyndte stille at gå igen, idet hun vendte blikket fra landet til vandet. Blæsten frembragte bølger på vandet - dog ikke så store, at det var foruroligende - og Kath greb sig selv i at få lyst til at tage en dukkert. Det fik hende til at smile, men hun rystede blot på hovedet af sig selv og gik videre. I hendes hoved ville det være det rene vanvid at smutte i vandet nu - det var ved at blive mørkt og der var tilsyneladende ingen mennesker i syne. I halvmørket var det ikke til at se, hvad der gemte sig i vandet. Kath vidste af erfaring, at hun ville dø halvt af skræk, hvis et stykke tang valgte at bølge ind i hende. Der var så meget, der skræmte hende, når hun ikke kunne se, hvad det var.
I samme øjeblik så hun ned og opdagede Ray. Hun udstødte et skingert og meget kvindeligt udbrud og slog den hånd, hun ikke havde sandalerne i, for munden.
"Du godeste, jeg havde ikke set dig!" fik hun ud mellem fingrene og trådte et eller skridt tilbage.

Han mærkede et eller andet som ramte ham og åbnede så sine øjne "ov hej undskyld hvis jeg har haft skræmt dig fra hvid og sans"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "men jeg hedder Ray"sagde han.
Han kiggede på hende ed et smil på sine læber og ville ikke gøre hende noget ondt på nogen måder

Kath pustede lettet luften ud og lod sig uden betænkeligheder glide ned i sandet, så hun kom lidt nærmere øjenhøjde med ham.
"Det er okay." fastslog hun og lod også hånden, om hun havde trykket mod munden, falde. "Jeg forventede vidst bare ikke at finde andre her." fortsatte hun og så ned på sine hænder med en lille latter over sig selv, inden hun så på ham igen. Vurderede ham. Han så ud til at være noget ældre end hende selv, men det var ikke foruroligende, så hun komkluderede hurtigt, at han ikke var noget at være bange for.
"Jeg er Kath." introducerede hun sig selv og lyste for første gang op i et smil. Hun kunne mærke, hvordan hendes puls langsomt faldt til normal rytme igen, og det gav hende overskud til smil.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hyggeligt at møde dig Kath"sagde han med det samme smil på sine læber og ville sætte sig op men lå så godt lige nu og hvad skulle han oppe lige nu.
Han smilte og satte sig så endelig op og kiggede på hende "men hvad laver du så her ude"sagde han med et smil

"Også hyggeligt at møde dig." medgav Kath med et smil, og rystede så på hovedet. "Det er altså ikke et godt første-indtryk, at du skræmmer livet af mig på den måde." forklarede hun ham alvorligt, inden hun slog med nakken og kastede sit hår tilbage, for at få det væk fra ansigtet igen. Da han spurgte, hvad hun lavede, trak hun på skuldrene.
"Det er jeg ikke helt klar over." indrømmede hun med et skævt smil. Og det var skam sandt. Når mørket havde lagt sig helt ville hun alligevel få sig en halv snes chok på vejen tilbage til lyset inde i byen. "Hvad med dig selv? - Du fejrer ikke weekendens start?" Med sidste spørgsmål hentydede hun til musikken og latteren, der svagt kunne høres. Mon ikke han også havde lagt mærke til det?

Han kiggede på hende "fejre weekend næh endeligt ikke jeg laver ikke noget så mit liv er en stor ferie for mig syns jeg så jeg ved ikke hvad jeg rigtig skulle fejre weekenden hva da?"sagde han og kiggede på hende og slappede bare af og rejste sig så op og kiggede på hende med et smil på sine læber.
Han kiggede bare på hende og ville vide hvad det var hun mente med det

(Undskyld, jeg er lidt langsom til at svare, men jeg er lidt midt i Total Black-out)

Kath fulgte ham med øjnene, da han rejste sig op, men blev selv siddende lige nu. Hun lavede ikke selv noget i hverdagene lige i øjeblikket, men alligevel virkede det som om, weekenden var et velkomment pusterum.
"Det er bare altid så rart at få weekend." bemærkede hun med et skuldertræk og et smil, stadig mens hun blev siddende i sandet. Pointen med at rejse sig? Den kunne hun ikke se.

Han kiggede på hende "ja det er det vel men hvad kan man så lave i weekenden som man ikke kan i hverdagen når man ikke laver noget som arbejde og sådan"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og slappede bare af og kiggede på hende uden sådan at vide hvorfor han kun kiggede på hende.
han slappede bare af

Kath trak igen på skuldrene.
"I hverdagene er der ikke så mange mennesker..." Hun rejste sig op, mens hun snakkede. "... hvis man ønsker at gå i byen og fyre den af. Men du har nok ret." Hun smilede kort, inden hun bøjede sig ned igen for at samle sine sandaler op. Da hun rettede sig op igen, så hun på vandet. Så gådefuldt. Stille og roligt den ene dag, men rasende og oprørt den anden. Det var fascinerende. Hun fik lyst til at bade igen, men slog det hen med en hovedrysten.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "når men ja har du lyst til at lave noget sammen med mig?"spurgte han og kiggede bare på hende og slappede af han ville hellere end gerne lave noget sammen med hende men de skulle jo bare finde ud af hvad det var de skulle finde på at lave sammen for det skulle være noget de begge to skulle ville lave.

"Det vil jeg gerne." erklærede Kath smilende og strøg en hånd gennem håret, idet hun kastede et blik omkring sig. Det var ikke fordi, der var så fandens mange mennesker i nærheden.
"Hvad har du lyst til?" spurgte hun og vendte blikket tilbage mod ham igen.

Han kiggede på hende "det ved jeg ikke har ikke ligefrem nogen ide til noget har du det"sagde han med et smil.
Han kiggede på hende og ventede på et svar fra hende af om hun havde nogen ide til hvad de kunne lave sammen som både kunne være sjov og alt det.

Kath strakte sig langsomt igen, inden hun tog en dyb indånding og så på ham igen. Hun smilede svagt, og fik derefter et skælmsk udtryk i øjnene.
"Vi kunne tage en dukkert?" foreslog hun, egentlig mest i sjov, for hun regnede ikke med, han ville sige ja. Selvom han dog var kommet i badebukser... Det mørke vand virkede ikke nær så skræmmende, når man var sammen med en anden, så hun mente godt, hun turde vove sig ud i det, hvis det skulle være.