Sen aften

Dato : 23.dec.
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag.
Vejr : Frostvejr.
Sted : I Den Fredfyldte Skov.
Tid : Over midnat
Omgivelser : Træer

Elisabeth kom roligt gående ned af en lille sti. Her gik de fleste mennesker, når de vandrede i skoven, i dagstimer vel og mærke. Elisabeth mørkebrune lange hår, var som altid sat op i en elegant frisure, og hendes tøj så gammeldags men alligevel moderne ud. Hun lagde hænderne i lommerne, på dunjakken før hun kiggede op, og betragtede skoven. Hendes mørke øjne scannede hurtigt område, og det var tydeligt, at hun var på vagt. Elisabeth var altid på vagt. Hendes smukke mørkebrune øjne, løb rundt mellem træerne, men der var intet at se. Lidt efter lod hun igen hendes slanke ben arbejde under sig, og hun forsvandt længere ned af stien. På hendes højre side, var der en sø, der var belagt med is. Elisabeth betragtede det roligt. Mange gule, og visne blade var fløjet ned, efter at have taget sin afsked med grenen, og var landet på isen. Det gav et sjovt nuance skift, og Elisabeth smilede skævt.

¤tøj :: http://ferenc.biz/photography/files/male-model-images/Brent-Roberts-Print-Fitness-Runway-Male-Model-Los-Angeles-California.jpg

Yo sad i et træ ikke så langtvæk, han fik færten af en vampyr. han dog en til dyb indånden, for at se hvis det var en han kende. han smilte lidt da han kunne dufte at det var Beth, han strøj en hånd igennem sit hår og rystede blidt på hovedet
*utroligt at jeg skal møde hende på de mærkeligste måder* tænkte han
mens han lod sit ene ben dingle ude i luften, han så imellem træerne med sine gule øjne. for at se hvis han fik øje på hende, før hun får øje på ham. han havde sin kasket i sit skød og en hånd over den, for at være sikker på at den ikke ville falde ned. han vende hurtigt sit blik ned på sig selv
*håber ikke jeg møder et menneske* tænkte han
og lo lidt af sig selv, da han jo ikke ligefrem havde det varmeste tøj på. han så hurtigt op da han fik øje, på en fugl der fløj væk fra et træ tæt på ham. han så den flyve væk inden han hurtigt så hen, mod hvor hendes duft kom fra. han smilte lidt, da han var glad for at møde hende igen. hans øjne skifte lidt fra at være gule til at være grøn og omvendt, men det lag han ikke så meget mærke til

Yo's duft havde strejfet Elisabeth smalle næse. Også allerede tidligere, havde hans duft fortalt hende, at han befandt sig i skoven. Et lille sødt smil pryede de fyldige læber, og hun bed sig let i den, før hun satte tempoet en smule op. Skoven var synket hen i en dyb stilhed, og diverse fugle og de andre dyr, var gået til tro. Elisabeth stoppede op, lidt fra Yo's træ, og hun så op i det. "Bøh?" sagde hun prøvende, før hun grinede lavt. Hendes øjne gløede mildt af glæde, og at se ham igen, og hun snøftede kort. Hendes smalle fødder bevægede sig et par skridt væk fra træet, og så ventede hun egentlig bare på, at han skulle hoppe ned til ham. "Kom herned," sagde hun mildt. "Min røv er utrolig øm," sagde hun i et drillende tonefald, før hun så op i kronen.

Yo rystede på hovedet
"du kan aldrig gøre en dæmon bange" drillede han
og tog sin kasket på, inden han rejste sig stille op. og så lidt ned til hende mens han smilte, han tog et skridt ud i luften og lod sig falde længer og længere ned. han landede lige foran hende, og satte en hånd på jorden for at trykket ikke skulle blive så hårdt. han rejste sig stille op og så på hende, mens han smilte lidt
"så er jeg her nede" sagde han
og tog sine hænder ned i sine lommer, mens han lag sit hoved på skrå og rystede lidt på hovedet
"hvorfor har du det ?" spurgte han
om lidt efter, mens han smilte så godt han kunne. selv om det ikke var svært når det var hende, han så sig lidt omkring for at være sikker på at hun var alene. da han ikke var så vild med at være sammen med flere på samme gang, af samme race

Et drillende smil pryede hendes fyldige læber, og hun fugtede dem tænksomt. "Af så mange grunde," sagde hun, og lo lavt, før hun begyndte at gå igen. "Kom med," tilbød hun, og stoppede op, før hun betragtede Yo. Han havde kigget sig omkring, på det tidspunkt, og Elisabeth tillod sig, at dykke ind i hans tanker, før hun konkluderede noget som helst. "Jeg er alene," sagde hun, og smilede let, før hun grinede lavt. Han var jo ikke den eneste tankelæser her. Hendes smaller fingre gled hen over hendes pande, før hun vende sig om, og gik lidt videre. Når Elisabeth gik, var det elegant og yndefuldt. Det lignede sommetider, at den spinkle vampyr, dansede når hun gik. Elisabeth betragtede roligt, de få træer hun passerede, og konkluderede muntert, at hun glædede sig til, at sommeren kom. Det ville så resultere i, at hun skulle blive endnu mere indendørs, og højst kunne være ude 1-2 timer, men sommeren var den bedste årtid i følge hende. Til den tid, havde hun også fundet sig en større og pænere lejlighed.

Yo nikkede og gik stille med hende, han lo lidt af hende og rystede på hovedet
"hvilke grunde er det ? jeg har kun perverse tanker i mit hoved, lige nu" drillede han
og lag en arm omkring hende, og lag sin hånd på hendes skulder. mens han gik videre, han tænkte ikke på så meget at hun havde været inde i hans tanker. for det gjorte ham ikke det store, da han jo selv gik ind i mange folks tanker. han så stille ned på hende, og lo lidt for sig selv. da han syntes det var sjovt når folk var mindre end ham, som de tit var. han rodet sig lidt i nakken med den anden hånd, mens han ikke kunne lade være med at kigge ned på hende. da han syntes det os var sjovt når hun skifte farve, da han øjne jo skiftede farve hele tiden

Elisabeth havde taget en dyb indånding i sine tanker, og bestemte sig for, at så længe det var Yo, kunne hun godt klare, at han lagde armen om hende. Elisabeth måtte le. Hun lagde nakken tilbage, så godt hun kunne, og lo højt. Det blev selvfølgelig højere, end det egentlig var, fordi der ellers var så stille. Hun betragtede ham derefter. "Så du forventede, at jeg havde lagt i hundestilling, mens en eller anden, havde stukket en dildo op eller hvad?" spurgte hun og himlede leende med øjnene, før hun rystede på hovedet. "Hvorfor interessere det egentlig dig, dit perverse dyr?" sagde hun leende, før hun lagde en arm om hans lænd, og grinede igen. "Jeg ville ikke fortælle dig det, uanset hvad du gjorde," sagde hun og smilede derefter kort til ham. "Men lige i denne speciele situation, vil jeg foretrække, at jeg gør det alligevel. Jeg gled ned af min trappe her i morges, og nåede ikke lige at reagere," sagde hun flovt før hun grinede lavt, og trak kort på den ene skulder.

Yo nikkede
"en stort en af slagsen" drillede han
og så bare på hende mens han lo lidt, han rystede stille på hovedet
"har aldrig hørt at det kunne ske for en vampyr" drillede han
og gik til siden og hev hende med, bare for at drille hende. han rystede lidt på hovedet og tænkte over det
*en vampyr falde ned af en trappe, så har jeg hørt det med* tænkte han
og lo stadig lidt, mens han gik videre

"Med hoveder i begge ender, lyserød, det er et must, og så glimmer," sagde hun og himlede lavleende med øjnene. Elisabeth nikkede. "Jeg er utrolig klodset," undskyldte hun sig, og var sandheden også, at hun havde gået så langt væk, i hendes egne tanker, at det havde været svært for hende, at koncentrere sig yderligere. "Også gik jeg dybt begravet i mine egne tanker," tilføjede hun. Yo ville jo nok, før eller senere gennemrode hendes tanker, og finde ud af på den måde. Elisabeth betragtede derefter ham, roligt. Hans øjne skiftede farve. "Hvorfor skifter dine øjne farve?" spurgte Elisabeth, og rynkede svagt de smalle bryn. "Er du.. Sulten?" spurgte hun tøvende. Ikke fordi hun var bange for ham, men fordi hun ikke vidste bedre. Elisabeth havde aldrig været venner med en demon.

Yo lo lidt af hende
"jeg skal nok passe på at du ikke falder" sagde han blidt
og så hurtigt den anden vej, da han ikke var så vild med at folk sagde nået om hans øjne. han vende stille sit blik mod hende, og rystede på hovedet
"jeg ved faktisk ikke hvad der sker med mig, jeg skifter hele tiden, fra mig til dæmon. ved ikke hvad der sker med mig" sagde han
og så på sin anden hånd, og rystede på hovedet. da han ikke var glad for hvad der end skete med ham

Elisabeth undskyldte lavt, før hun smilede en smule opmuntrende til ham. "Jeg aner ikke hvordan det er, at være demon, så jeg kan ikke hjælpe dig. Jeg er ked af det," sagde hun og hendes smalle smil, døede hen. *Sandheden er, at jeg slet ikke ville kunne hjælpe nogen. Hm* tænkte hun, og havde helt glemt, at Yo selv var tankelæser. "Kan det være fordi, du spiser ureglmæssigt?" spurgte hun så, og hævede det ene bryn. Hun vidste jo intet om det, at være demon, så nu kunne hun ligeså begyndte at spørge ind til det. Det var noget af det gode ved Elisabeth - Hun spurgte hele tiden om noget nyt.

Yo rystede på hovedet
"jeg spiser for det meste når jeg er sulten, ved ikke.. om der sker nået med mig.. og hvis jeg har gjort nået galt.. måske har jeg drukket for meget eller nået" tænkte han
og rystede på hovedet, han begynde at gå hurtigere og hurtigere. da han elskede fart

Elisabeth nikkede og trak derefter på skuldrene igen. Hun fulde med i hans tempo, og havde umiddelbart intet besvær ved det. "Hvordan har du det?" spurgte hun så, og betragtede ham kort. "Du kan ligeså godt svare ærligt, for ellers rodder jeg bare i dine tanker," sagde hun ligegyldigt, før hun betragtede træerne imellem dem. Deres tempo var hurtigt, og Elisabeth var en smule skuffet over, at hun ikke fik set skoven helt. Fik set på hver eneste detalje. Lidt efter smed hun tanken fra sig - Der kom andre dage.

Yo rystede på hovedet
"jeg har det af h til" svarede han
og gik videre, mens han syntes at det var sjovt at være sammen med hende. han rystede hurtigt på hovedet, mens han grinte lidt
"du holder dig fra mine tanker, for jeg kan også komme ind i dit hoved" sagde han
og lo lidt af hende, mens han satte farten op

Elisabeth havde kørt en hånd igennem hendes hår, der stadig var en smule fugtigt, fordi hun lige havde været i bad. Eller. Lige og lige. Måske for en time siden. Elisabeth grinede kort. "Du holder dig væk! Jeg hader det," sagde hun og himlede svagt med øjnene, før hun betragtede ham igen. "Du spørg ikke engang, om du må. Det gør jeg," sagde hun og rankede ryggen, før hun smilede skævt, men alligevel varmt og en smule drillende til ham. Det var ikke fordi, at hun ikke ville snakke med ham om hans tilværelse, men Elisabeth vidste aldrig, hvordan hun skulle håndtere det.

Yo lo lidt og så på hende
"må jeg godt læse dine tanker ?" spurgte han blidt om
mens han stoppede op, og gik ind foran hende
"jeg elsker at læse dine tanker" tilføjede han
lidt for sent, mens han lag sine arme om livet på hende. og så ned på hende mens han lo lidt, hans øjne skifte øjenfarve ikke lige så hurtigt

Elisabeth betragtede ham længe, og holdte hans blik i sine. "Hvorfor elsker du, at læse mine tanker?" spurgte hun derefter, og hævede ganske svagt det ene bryn. Hendes mørke øjne, så væk fra hans, og hun blev en smule mistænksom - Men så hævede hun blikket, og lagde afslappet hendes hænder på hans arme.

Yo så lidt på hende og lo lidt
"de er ikke som andre's tanker, de er sjover at læse" svarede han
og begynde at gå bagud, mens han smilte stort

Elisabeth lo før hun rystede svagt på hovedet. Hun bed sig tænksomt i læben, før hun nikkede roligt. "Så giv det en chance," sagde hun derefter, og lukkede øjnene. Elisabeth kunne vælge, hvad han skulle se, men hun gav det frit løb. Hun improviserede. Der gik ikke mange sekunder, før Yo ville kunne se en stor dansesal, var der fyldt op med smukke mænd og kvinder. Elisabeth var klædt i en hvid smuk kjole, og dansede brudevalsen, med Richard der smilede bredt. Så skiftede billedet. Elisabeth var klædt i lyse sommerklæder, og hendes tre børn; Charles, Victoria og Margrete dansede rundt, med blomsterne i hænderne. Elisabeth var løbet efter sine børn, og havde grebet Charles i hænderne, for at danse med ham. Han lo højt, og det gjorde resten af den lille familie også. Elisabeth stod stadig med lukkede øjne, selvom hun nu anstrengte sig for, ikke at tænke på noget som helst.

Yo smilte over hendes tanker
"de er nået særligt" sagde han
og forsatte med at lytte, mens han grinte lidt for sig selv. han elskede virkelig at læse dem, han havde aldrig regnet med at det ville være så sjovt. at læse en anden's tanker

Elisabeth nikkede, og bed sig smilende i læben. "Var de ikke smukke?". Med "de" mente hun selvfølgelig hendes børn. Lidt efter stoppede hun dog med, at tænke på dem. Hun skammede sig en smule, hvilke Yo kunne se, men det tog hun sig ikke. Elisabeth stod stadig med lukkede øjne, og havde stadig sine hænder hvilende på hans arme. Lidt efter åbnede hun dem igen, før hun smilede bredt til ham. "Det var det. Du er heldig, hvis du nogen sinde, får lov til det igen," drillede hun, og håbede, at han forstod, at han nu skulle holde sig en smule tilbage.

Yo nikkede
"de smukkeste børn jeg har set" svarede han
og smilte lidt til hende, han nikkede stille og bed sig lidt i læben. selv om han ikke kunne lov at han ville holde sig væk fra hendes tanker
"jeg skal prøve" sagde han
og bed sig lidt i læben

Elisabeth smilede bredere, og det han sagde med børnene, og en bahegalig varme af tilfredshed bredte sig i hendes bryst. Hun grinede lavt, før hun smilede bredt op til ham. "Prøv. Så godt du kan," sagde hun bedende, før hun smilede lidt. "Må jeg?" spurgte hun så, og bed sig forventningsfuldt i læben. Hendes øjne gløede af nysgerrighed.

Yo nikkede
"skal nok prøve,, men tror ikke jeg er så god til det" sagde han
han så ned på hendes hænder og bed sig lidt i læben
"der er intet at se, jeg kan ikke huske nået" hviskede han
og så op på hende

Elisabeth smilede skævt. "Så vis mig noget, du kan huske," hviskede hun ihærdigt tilbage, og hendes øjne gløede igen forventningsfuldt. "Det behøver ikke være noget, der har haft en betydning, som mit. Måske bare hvad du lavede i går eller," sagde hun og hun smilede opmuntrende. "Eller hvad er det der gør, at du har det dårligt," mumlede hun og hendes øjne søgte hans.