Kigger ud på vandet og har intet at lave

Tid: Irl
Dag:Irl
Dato:Irl
Årstid:Irl
Vejr: blæsende, støvregn, koldt, overskyet
Omgivelser: Et par mennsker, hist og her


Alec stod ved kanten og sukkede. *Hvorfor...? Arrgh, glem det!* hun slå irriteret ud med armen , så en pel knækkede *Ups! Lader som ingenting!*. Hun tog hænderne i lommen og begyndte at gå langs søen. En dreng råbte på et ller andet, men hun så ikke op for at finde ud af hvad. Hun gik bare.

kiyoko stod ved vandkanten og så ud. *hvorfor springer jeg ikke bare i?* tænkte hun, men besluttede sig så for at gå videre. hun så op da et vindpust strejfede hende og hun opfangede duften af en anden vampyr.

Alec stoppede op og sukkede *Hvorfor er jeg endtlig her??*. Vinden rørte på sig o gfik hendes hår til at flyve ind i mund, men hun tog sig ikke det. Hun sukkde igen.

hun drejede om træerne og gik imod duften. der hun så op igen mødte hendes øjne den vampyr hun havde søgt efter. *skal jeg gå derhen...?*. hun var meget utryk *hvad har jeg at miste?*. kiyoko sukkede og gik mod den unge vampyr

Alec kiggede ned i jorden. Den jord var faktisk meget spædende, når man tænker over det! Hun havde ikke lagt mærke til vampyren endnu.

*så er det nu* tænkte kiyoko. "hej!" sagde hun lavt fordi hun så at vampyren var et andet sted i sine tanker og hun ville ikke forstyrre hende. kiyoko bed sig diskret i læben og kiggede lidt ned på jorden mens hun ventede på svar.

*Yeah, selskab* Alec løftede hovedt, med et stort smil på læberne "Hej, jeg er Alec Harker! Dig?" hun rante en hånd frem mod vampyren.

hun blev lidt overrasket over alec's reaktion, da hun havde forventet at hun bare ville ignorere hende. det gjorde de fleste ihvertfald. "øhm, jeg hedder Kiyoko Yasha, hyggeligt at møde dig alec" sagde hun med et forsigtigt smil og gav hende hånden. *yasha...hvornår kommer jeg mon over det?*

Alec smilede "hyggeligt at møde dig, Kiyoko! Kiyoko... er det ikke japansk??" hun elskede Japan og havde selv familie der. Som hun ikke kendte. *En vampyr fra Japan fedt! .. .Måske!*

kiyoko var positivt overrasket og kunne faktisk godt lide alec. "ja, det er det. det betyder rent barn" hun tænkte lidt. "eller måske er det lidt ironisk for en vampyr" sagde hun og grinte lidt over sit eget navn.

Alec lo lidt "Rent barn? En vampyr!?" hun smilede. *Kiyoko virker sød nok...* Hun kiggede ud op vandet igen og til bage på Kiyoko, tænkende.

kiyoko satte sig ned. "men yasha betyder djævel, så det hænger nok sammen på en måde" sagde hun tænkende. hun begyndt at tegne lidt i jorden med sine lange glitrende negle og kiggede op på alec. "hvor lang tid har du egentlig været vampyr alec? jeg har bare ikke mødt så mange af min race, så jeg er lidt nyskerrig"

Alec smilede til hende "20 år.. Dig?" hun smilede lidt.

"4" sagde hun og rødmede lidt. *jeg føler mig så uerfaren* hun sukkede og kiggede op på alec. hun rødmede igen. kunne hun virkelig være venner med alec? eller bare en bekendt? hun smilede for sig selv og tegnede videre i jorden.

Alec kiggede på det der var tegnet i jorden "hva tegner du?" hun lød henkastet og tog lidt hår væk fra ansigtet, og smilede venligt.

"hmm..." hun så op på alec. "det er ikke noget" hun vidste faktisk ikke selv hvad det var, men hun havde bare fået den vane at tegne når mens hun tænkte. nogen gange kom hun også til at tegne det hun tænkte, hvilket ikke var så heldigt for det var næsten som at læse hendes tanker. hun slog blikket ned på tegningen og gispede lydløst.

Alec havde tænkende hovedt på skrå"Hvorfro gisper du?" en lille rynke kom til syne mellem hendes øjenbryn.

kiyoko var forvirret *hvorfor? ham tænkte jeg da ikke på?* der var en tegnet rose i jorden. hun vidste ikke om hun skulle fortælle alec sandheden eller lyve, hun var ikke sikker på hvor meget hun kunne stole på hende, for de havde jo trods alt lige mødt hinanden. hun sukkede og tvang sig selv rolig "det ved jeg ikke...måske bare længe siden jeg har set en rose?" svarede kiyoko med et lille kærligt smil og kiggede uskyldigt og sørgmodigt på alec. *Blake, hvornår for jeg dig mon at se igen?*

Alec så stadig på hende med den lille rynke. Hun følte der var noget mere, men hvis hun ikke ville fortælle det var det okay. Hun havde også hemmeligheder. Hun rettede sig op og gengældte smilet. men den lille rynke var der stadig.

hun bed sig i læben, så på hende og havde lyst til at rejse sig op, og glatte den bekymrede rynke ud. hun brød sig ikke om at folk ikke havde det godt og specielt ikke når det var på grund af kiyoko selv. "du skal ikke være bekymret for mig alec" hun forsøgte sig med et smil "hvor bor du egentlig?"

Alec smilede til hende og nikkede kort "jeg bor i Werclare..." hun smilede igen og kiggede på hende "hvor bor du?".

"uh, jeg rejser bare lidt rundt omkring. vampyre sover jo ikke så jeg behøver ikke et sted at holde til. det er også lidt sjovt at man kan gå hen hvor man vil, og ikke tænke på at huset eller lejligheden skal passes..." hun smilede fjollet " men det må da være rart at have et hjem?"

Alec trak på skuldrene "Sådan kan jeg bedst li' det..." hun smilede svagt. "Det er en vanesag..." hun smilede igen.

"alec...hvordan blev du forvandlet?" hun smilede en anelse og viskede den lille rose ud.

Alec blev pverrasket over spørgsmålet, men fandt så sit pokerface. "Jeg kan ikke rigtigt huske det... Der kom en mand... smerte, død, blod er det eneste der står klart. Jeg har altid tænkt vampyren som en mand..." hun rystede lidt på hovedt, og så på Kiyoko og tvang et smil frem, der mest af alt lignede en grimasse.