Minderne er lidt tåget //Privat :: Altair//

Dato : Varm forår aften
Årstid : Forår
Dag : 30 marts 2011
Vejr : Dejlig varmt
Sted : Stranden
Tid : 22:00
Omgivelser : Havet, sand, siv osv xD. Ikke andre end Jewel.
Påklædning: Læs i teksten...


Nede ved stranden gik en kvinde. hun havde bare fødder og et par sorte jeans, med et bælte, som holdte dem lidt bedre oppe om hende. Derudover havde hun en sort skjorte på og en sort jakke under armen. Hun gik ved kanten af vandet og tænkte på sine dage som hun kunne huske... Hun kunne huske sin søster.. Hvad hendes søster havde fortalt hende og da hendes søster så også forlod hende. Hun kunne huske sine hjertefejl... Resten var tåget... tomhed, hun kunne ikke en gang huske hvordan hun kom ned til den smukke stand, med den flotte skindende måne. Hun stoppede op ved hendes glemsomhed og kiggede op på den smukke måne som spejlede sig ned i det formørkede vand som ellers var flot havblåt. Hendes farverige hår var nede for en gangs skyld, ingen hårspray, tupering eller andet. Havde kun børstet det et par gange.
”Hvordan endte jeg enlig her?” mumlede hun og lod blikket falde på sandet igen.
Det var mørkt og kun kvindens mumlende, rolige stemme og havets brusen kunne høres. Hun satte kursen mod molen.
Da kvinden, som hed Valentine, men blev kaldt Valen, nåede molen, kiggede hun ud over molens mørke træbrædder. Valen overvejede at gå videre væk fra molen, men gik ud på den og satte sig tilrette ved molens kant, i skrædderstilling og kiggede ned i det mørkevand.

//Håber det er fint ^^//

Et stykke væk fra hvor Valentine sad, en sort klædt mand med lang frakke, cowboyderhat og et par jeans som gik ned i vandrestøvlerne som var mørkebrune.
han havde et nomalt sort læderbælte om sig, med to hylster på hver side med til revolver i hver, de var dog gemt af vejen for andre folks nysgerrige øjne, under frakken havde han en sort halv tyk trøje så han kunne holde varmen, selv om han ikke behøvede den, så brød han sig ikke om at gå med bar mave, inde under trøjen havde han en kort armet skjorte som os var sort. Manden havde fulgte breden hvor vandet og sandet mødes et godt stykke, med cowboyder hatten godt nede over hovedet på ham var det svært at se hans ansigt.
Han gik med sin ene arm ned langs kroppen mens den havde han i sin ene af de to lommer som frakken havde, månen stod nogenlunde højt og det fik ham til at stoppe op pludselig, han vidste ikke hvorfor, men han kunne se skikkelse ude ved molen som sad og kiggede ud mod havet. Han forsatte i retningen af skikkelsen, ikke med hastige skridt men i et nomalt tempo.

//jep søde, det er godt <3 ^^

Valentine sad og kiggede roligt ned i vandet og besluttede at sætte sine bare fødder i det kolde vand, hun strakte benene en smule og tå spidserne nåede vandet.
”K-k-KOLDT!!” Hvinede hun og trak dem op igen. ”Det var ikke lige mig,” sagde hun til sig selv og satte sine fingre omkring sine tæer for at varme dem. Hun havde enlig ikke andet at lave, end at sidde og varme sine tæer, så hun begyndte roligt at fløjte. Hun kiggede ud mod havet, der hvor månen spejlede sig. Hun lod derefter blikket glide roligt hen af stranden og fik øje på en skikkelse. Hun rejse sig så og kiggede over på skikkelsen mens hun ventede på den kom nærmere.

//Kan ikke skrive mere end det, beklager

Da han noget helt hen i et mere eller mindre lydløst tempo. Han stod og så op på pigen som sad og så ud til at du snart ville oppe i vandet, hvilket ikke så særlig varmt ud, "er det ikke lidt for koldt til at bade i?" Spurgte han og så spørgerne på pigen med baretær, han havde sine hænder dybt nede i sin frakkes lommer, hans ansigt var svært at se for hans sorte cowboyderhat som skyggede for hans øjne, man kunne kun lige se det meste af munden og lidt af næsen.
Den sort klæde unge mand gik op på molen og stod lidt fra hende med armene på kors som om at pigen havde gjort noget hun ikke måtte, han gik så helt hen til hende så han stod ved siden af hende og så ud mod havet. Det var et smukt syn havet om natten når det var skyfrit.

//gør ik' noget :) <3

Da manden kom helt op på siden af hende kiggede hun op på ham, som var han et forbillede for hende.
”Jo... Jo det er for koldt til at bade, jeg vil heller ikke bade, det er alt for koldt” sagde hun og smilede roligt kun kiggede roligt på hans påklædning og trådte så et skridt sidelens, væk fra ham. Han minnede hende om hendes far. Væmmeligt. Hun kiggede ned på molen og på vandet lige foran den. Hun kunne ikke lide frakkeklædte mænd, og mænd man ikke kunne se øjnene på. Sådan så hendes far nemlig ud da han prøvede at misbruge hende. Men dog, kom der en ukendt varulv på det tidspunkt og slog ham ned. Hun havde ikke sent varulve siden da. Hun vidste dog heller ikke om manden ved siden af hende kunne være den varulv.. Eller om det overhovedet var en varulv eller om det var et eller andet?

Altair vendte sig mod hende med armene ned langs kroppen, han så hverken sur eller glad ud, han havde lidt et neutralt ansigt, dog udstrålede hans øjne et dyrisk blik som vilede på hende, "bare rolig du skal ikke være bange for mig, jeg vil dig intet ondt" fortalte han hende og gav hende et lille blik, han satte sig ned med benene ud fra kanten så de hang og dinglede, han havde lændt sig lidt tilbage og brugte hænderne som støtte, så han ikke ville vælte bagud. Han tog sin sorte cowboyderhat af og lagde den ved siden af sit lår så man tydelig kunne se ham, han havde langt sort bølgede hår, ikke helt voldsomt bølgede bare en smule som gik ham til skuldrene, et varmt dog dyrisk blik, nogle gange blev det helt roligt andre gange forsvandt det varme så det dyriske blik var tilbage, men det var meget sjældent og lang tid siden det var sket sidst.

Selv om manden havde sådan en helt bestemt udtryk man kunne sige han havde, hvade han det neutrale ansigt. Da han så nævnte han ikke ville gøre hende noget smilede hun så roligt og satte sig så ned ved siden af ham og kiggede skiftevis på hatten og på ham.
Der var noget legesygt i hende der ville tage hans hat og stikke af så han kunne jagte hende, uden at være sur, men den seriøse del syntes dog hun skulle opfører sig ordenligt indtil de havde kendt hinanden lidt mere.


///Mange mange MANGE gange UNDSKYLD D: Kan ikk skrive mere end det'//

"Forresten hva' laver sådan en pige som dig, herude helt alene?? Det kunne være fareligt" sagde han og lodt sine øjne vilede lidt på hendes hår, hun havde et utrolig farvrig hår, det var næsten lidt for vildt til at ligne hendes rigtig hårfarve. Uden videre at tænke over det rækker han ud efter hende hår og rør kort ved det og hiver sin hånd til sig igen. Han så ud mod vandet og kunne se månen tite halvt om halvt frem ude i horizonten, en duft fangede hurtigt hans næse, det var hendes duft hvilket fortalte ham hva' for en race hun var, han havde altid kunne dufte eller lugte sig til en persons race som han eller hun var. Det har gjort ham gavn gennem tiden rigtig mange gange, hvilket var en af de ting som af var glad for at være den race han var, folk kunne ikke rigtig gemme deres race for ham.

//Gør ik' noget søde ^^ blev heller ikke helt så lang :3