Enlig færdiq med hulen //Altair-privat//

Sted: Den triste skov
Dag-Dato- Årstid: IRL
Tid: 15:30
Tøj: Grå bukser og top med maling på

Tazz gik og malede de sidste vægge hun havde sat op inde på sin lille datters værelse og gik og nynnede nogle små børne sange mens Zofie bare kravlede rundt ude i stuen.
Hun malede stille videre og håbede lidt at der kom besøg i dag for hun ville gerne vise nogen hvor langt hun var nået med det hele og hvor godt det enlig gik nu hvor hun iik var stor og fed mere.

Altair var taget til skoven her og huskede noget med at hende der Tazz boede her i en hule, han kunne bare ikke huske hvor eller hva' for en hule, da skoven var stor, så der var sikkert en del hule i skoven og han havde ikke rigtig tænkt sig at lede dem alle igennem bare for at finde en enkel med Tazz-pigen i. Han rystede hurtige tankerne af sig da han endelig ikke var kommet for hendes skyld, men mere bare for at finde sig noget let spisene mad. Han satte af fra hvor han gik og fulgte lugte af hjorte, stoppede ved en busk efter et lille kvarter og satte sig på hug og opsaverede hjortene flokken som gik og græsset for sig selv.

Tazz blev færdig med at male inde på sin datters værelse og smilede lidt over det og ryddede stille op og kiggede lidt efter Zofie men kunne iik se hende så hun kiggede i hele hulen men kunne bare iik finde hende så hun gik ud af hulen og så at Zofie kravlede over til en hjorte flok som Altair stod og kiggede på men det vistet Tazz iik *Fuck iik der over* tænkte hun men kunne joo iik løbe over og bare tag hende for så ville hun joo bare få flokken til at løbe væk og det ville iik være så smart for der var sikkert nogen på jagt for det var der hele tiden.

Altair skulle lige til at gribe ind og angribe hjorte-flokken til 'noget' kom i vejen. Han kigged ned ved sit ben og så en. En baby!? "Ey, hva' laver sådan en lille unge som dig herude helt alene?" Spurgte han og løftede babyen op i sine arme, hvilket fik hjorte-flokken til at løbe deres vej. Han skulle nok fange sig noget mad på et andet tidspunkt, lige nu var der en som så ud til at være alene ude i skoven. "Hvor er din mor henne?" Spurgte han og havde lagt den i sin arm som en vugge mens han prøvede at se om der var et eller andet på babyen som kunne føre ham til dens mor, hvilket der ikke var men lige da han skulle til at hive hånden til sig igen og kigge rundt, kunne han mærke noget som havde grebet fat i hans pegefinger, babyen holdte fandt i hans finge og bare smilte glad op til ham, hvilket fik ham til at smile selv.

Tazz så Altair og blev lidt glad over at det var ham der var der for hun havde iik set ham længe og han var sgu en god og sød ven og gik stille hen til ham og hun kunne se at Zofie godt kunne li ham da hun bare lå og smilede til ham og grinede lidt og holdte fast i hans finger og hun smilede sødt til dem og gik helt hen til dem "Heej Altair" sagde hun glad og kiggede lidt på Zofie som der bare lå og grinede af dem begge nu.

Altair så op da noget talte til ham, regnede ud at det var moren, som kendte hans navn? Han opdagede dog hurtigt at det faktisk var en han kendte, en varulv ved navnet Tazz, "Ey, er det din unge?" Spurgte han med et venligt grin. Tazz havde ikke ændrede sig meget, bortset fra at hun nu ikke er tyk og tyn, faktisk er hun en rigtig smuk pige, synes han smilte lidt for sig selv. Han overrakte ungen til sin mor, "længe siden" sagde han med et lille venligt smil som havde plantede sig på hans læber.
Han havde sine hænder nede i sine bukselommer så hans lange frakke var i foller bag ham, han havde en skjorte på som havde en mørkeblødrød farve, og lignede en skjorte som godt kunne ha' været fra 1800-tallet.

Zofie lå og bare grinede og slå lidt armerne da hun var glad.
Tazz smilede sødt til ham "Jaa det er miin datter Zofie" sagde hun venligt og tog imod sin datter og sat hende på hoften og smilede "Du må undskylde at du iik fik noget mad" sagde hun stille og kiggede lidt efter hjorte flokken men vendte hurtigt hovedet "Neej vent!" sagde hun og grinede lidt "Jeg har nogle hjorte inde i miin hule hvis det er" tilføjede hun efter lidt og lagde Zofie's hoved på hendes skulder så hun kunne slappe lidt af.

"Tja.. er ikke overdådelig sulten, men lidt mad ville ikke skade" takkede ham og smilede roligt til hende, "hvornår fødte du hende?" Spurgte han så efter lidt gågang mod hendes hule. Hans arme hang stille ned langs hans krop og vægede sig lidt frem og tilbage efter som han gik. Han var en smule spændt på at se hende hule, sidste gang var hun igang med at indrette den, så var spændt på at se den færdigt, han kiggede lidt på den lille varulve-unge, Zofie var åbenbart hendes navn, "forresten, kønt navn" tilføjet han og så op på Tazz i et smil.

Tazz smilede sødt og gik stille hen mod sin hule og holdte Zofie ind til sig for hun iik skulle begynde at lege med Tazz's hår eller Altair's hår. Hun kiggede stille på ham "Jaa det er små 2 måneder siden men man skulle tro det var mere men vi varulve udvikler os joo hurtigt om babyer" sagde hun venligt og nussede Zofie's ryg og kyssede hende på panden "Mange taak jeg har taget det efter miin mormor" sagde hun kærligt og smilte bare for hun var så glad for at se Altair igen for det var et stykke tid siden.

"Hm.. jeg ka' ikke lige huske hvor hurtigt jeg voksede som barn" indrømmede han og så aede Zofie blidt på kinden hvilket bare fik hende til at baske vildt med armene mens den havde et rigtigt glad smil på sine små læber, "klare du dig stadig fint alene, nu når du har fået din baby?" Spurgte han og hentød til ungens far.
De var nu ved den velkendte hule som Altair havde været i engang før da han havde mødt Tazz og hvor hun havde været gravid, hvilket fik ham til at grine stille for sig selv over det, hun havde været ldit skeptisk over for ham, hun troede sikkert at han ville hende det væste, ville han os hvis hun havde mødt hans andet jeg, altså varulven som lå i sin dvale, han var faktisk overrasket over at han har kunne holde den nede i alle disse år efter hans episode.

Tazz grinede lidt og smilede sødt til Zofie som der grinede lidt og smilede til Altair og hun krammede stille Tazz og slappede lidt af. Tazz kiggede lidt på Altair "han ved iik at jeg har født og jeg syns hellere iik at han skal vide at han har en datter og en søn som der var... Dødfødt" sagde hun meget stille og kiggede lidt ned i jorden og der fald en lille tår ned af hendes kind men hun tørret den hurtigt væk og smilede til ham.
Da de kom ind i hulen kunne man godt lugte ny maling og hele hulen var blevet flot og lys og der var oqså kommet vægge, gulv og loft i alle rum der var der. Hun sat Zofie på gulvet og sat noget for døren for hun iik skulle kravle ud igen.

"Tja.. det vel os op til dig selv at bestemme om han må kendes ved dem eller ej" sagde han og satte sig ned ved siden af hende og så lidt på hendes ik' så gamle baby.
"Har det ellers taget lang tid at gøre hulen færdig?" Spurgte han hende så pludselig da det var en tanke som pludselig kom til ham, han rejste sig op og begyndte og gå lidt rundt for at kigge på den nu meget flotte og færdig udgravet hul.
Han stoppede ved ungens værelse og kiggede lidt derind og satte sig så på hug for så at smile lidt til Zofie hvilket fik hende til at grine en skøn latter igen, han var enlig overrasket over at han var så god til små unger, han rejste sig op igen og gik hen i køkkenet for at finde sig noget mad, men så dog lige hen og spurgte om det var iorden at han fandt sig noget mad.

Tazz smilede stille til ham "Jaa det er rigtig nok" sagde hun venligt og Zofie kravlede lidt rundt på gulvet.
Tazz kiggede stille på ham da han havde spurgt om det "Det har taget en lille måned" sagde hun kært og gik stille med ham rundt i hulen Zofie kravlede stille med dem så hurtigt hun nu kunne for hun kunne iik helt finde ud af at kravle helt rigtig men hun prøvede da så godt hun nu kunne. Tazz nikkede stille til ham da han ledte efter noget at spise og hun sad og overvejede lidt at skifte tøj da hun havde sit maletøj på.

Altair fandt hurtigt noget mad han kunne spise og gik hen for at sætte sig ned i sofaen, han begyndte at spise af sit 'bytte' som enlig bare var noget brød med noget kødpålæg i. Da han havde spist halvdelen af det mærkede han noget ved sin fod og kiggede ned på et lille barn som så op på ham med sine store store kønne øjne og havde det største smil på sine læber "jamen halløj med dig" sagde han til den med et lille smil og han gengældte til Zofie som løftede armene op til ham til at blive løftet op, hvilket han gjorder så hun sad på hans lår og så meget nysgerrigt rundt da hun var oppe i helt nye højder.

Tazz smilede sødt til dem begge og grinede lidt da han tog hende op for Zofie virkede rigtig glad for ham og det var joo oqså meget godt for så kunne hun måske være mere sammen med ham uden at Zofie ville blive sur.
Hun kiggede lidt rundt og sukkede stille og kiggede hen mod sit værelse "Er det okii jeg lige skifter tøj? det her er iik lige kønneste tøj at ha på" sagde hun med et lille grin og rejste sig stille op og gik over og kyssede Zofie på panden.

Altair så op på hende da han allerede havde spist det sidste stykke der var tilbage af maden, "det gør du bare" svarede han og vendte sin opmærksomhed mod Zofie igen og begyndte at lege lidt med hende som fik hende til at grine glad til ham, hun satte sig ned selv på hans lår og begyndte at kravle hen over sofa hvilket fik Altair til at løfte hende op og tilbage til ham igen, så kravlede hun væk igen, det fandt hun åbenbart meget sjovt for hun havde stadig sit meget glade grin og grinte hver gang hun blev taget op igen.

Tazz gik stille ind på soveværelset og lukkede døren lidt til så Zofie stadig lige kunne se hende for ellers ville hun bare begynde at græde og det vistet Tazz.
Hun tog stille sit malertøj og fandt en lang lyseblå top som der var lidt stram og nogle sorte leggins og tog det på og gik ud til dem igen og smilede kært da hun så hvorn de sad og hyggede sig der over og det gjorde hende meget glad.

Altiar så hen mod hvor Tazz kom, hun så utrolig smuk ud, det måtte han give hende, selv om hun bare havde taget noget enkelt og simpelt tøj på, så så hun altså fantastisk ud.
Pludselig landede der sig en hånd på hans brystkasse hvilket fik ham til at se ned, det var Zofie som ville havde ham til at lege videre med hende da han var stoppet fordi han havde set på Tazz, Zofie kom endda med lyde fra hende for at få ham til at lege videre med hende, "hov det må du undskylde" sagde han med et smil og forsatte lege med hende til at Tazz ville sætte sig ned, for så ville han lige løfte hende tilbage til sig så Zofie ikke var i vejen for hende.

Tazz smilede sødt til ham og sat sig ned i den anden ende af sofaen og rakte armene frem så Zofie kunne kravle ned til hende og kravle tilbage til Altair men det måtte hun selv bestemme om hun ville eller ejj.
Hun grinede lidt da Zofie sat sig på hans skød og prøvede at få fat i hans hår som der hang lidt ned af siden og hun prøvede bare virkelig at få fat i det men hun kunne iik nå der op for hun havde iik lært at rejse sig op endnu.

Han kom til at grine lidt af Zofie fordi hun prøvede virkelig at få fat på hans sorte lidt bølgede hår og prøvede at rejse sig op hvilket ikke lykkes helt som hun havde forventede, for hun væltede bagud og blev grebet af Altair før hun faldt og slog sig, han løftede hende op i hans øjnhøjde "pas nu på, vi ka' ikke havde at du slår dig allerede, ka' vi vel?" Spurgte han med et fjoget smil, han blev modtaget med det største smil fra hende, hun havde åbenbart fundet det som en sjov lege, nok også fordi at hun var blevet grebet af ham. Altair løftede hende tilbage til hendes mor da han regnede med at hun gerne vil tilbage til hende og så kunne han lægge og flade lidt uden at havde en lille unge siddene hos sig, det var ikke fordi han ikke kunne lide at lege med Zofie, overhoved ikke, han synes det var ret hyggeligt, men han trængte til at flade lidt ud og måske tag en lille lur? Nah.. det kunne han gøre senere, nu var han hjemme hos Tazz, så kunne han ikke rigtig tillade sig at lægge sig til at sove.

Tazz tog stille imod hende og løftede lidt på i hendes trøje og der var et stort blåt mærke lige på siden af hendes mave "Hun har allerede sloget sig og hun fandt ud af at man iik skulle gå i køleskabet" sagde hun med grin og lagde stile Zofie i sine arme da hun begyndte at vride siq og gned sig i sine små øjne som der rullede rundt i hele hovedet men hun ville iik rigtig lægge sig så hun begyndte stille at græde lidt over det.

Altiar fik et lille smil på sine læber da han så det, "nåh ulveungen har vist fået sit første lille 'skade'?" sagde han og satte sig lidt bedre til rette og lod sit blik vile lidt på Tazz og hendes barn, gad vide hvordan hun klarede sig alene med sit barn herude i skoven? Kunne forstå da hun ikke havde barn, men nu så har hun et lille barn at passe på, det måtte da kræve en masse, ik'? Så meget vidste han enlig ikke om at passe børn, da han aldrig selv har haft et og har ikke rigtig tænkte på at få et forløbet...

Tazz tvang Zofie ned og lægge og der gik iik lang tid for hun var faldet i søvnet og man kunne bare hører hendes små snok der kom en gang i mellem "Jaa det har hun godt nok og det bliver iik den sidste" sagde hun stille og rejste sig stille op og gik ind mod Zofies værelse og stoppede stille op "Vil du se hendes værelse?" spurgte hun venligt om og smilede kært til ham og sviggede Zofie lidt frem og tilbage i sine arme.

Han rejste og nikkede til hende og fulgte med hende længere ind i hulen, "hva' får du enlig tiden til at gå med?" Spurgte han og gik med armene ned langs kroppen, hulen var faktisk større end han regnede med, det var vel også fordi at hun stadig var igang med at udvide hulen, så nu da hun var færdig med den så var den blevet rigtig stor. "Tja.. hvorfor viser du mig ikke hele hulen?" Spurgte han og så på Tazz med et lille smil, han synes at det var et utrolig godt og flot arbejde hun havde lavet med den.

Tazz smilede venligt til ham og gik ind på hendes værelse hvor der var blevet malet lyseblåt med små hvide sky lidt over det hele og nogle små blomster der var i alle mulige farver og der var bamser og legetøj lidt over det men det lå iik og fyldte sådn og henne ved et 'vindue' stod der en stor barneseng der var stort nok til hende til hun var de 5-6 år og over sengen var der en lille sol der smilede til hende. Henne ved bag væggen var der indbygget skabe.
Hun gik stille der over og lagde Zofie der ned i og puttede hende lige så stille og kyssede hende på panden "Det kan jeg da godt" sagde hun stille og vendte sig mod ham og smilede sødt til ham.