In the darkness //Freja Nakara//

S: Deepshell
K: midnat
O: ingen personer, kun en tom gade og nymåne
V: bidende koldt


En skikkelse kom frem fra Deepshell's mange skygger. Denne skikkelse tilhørte en ung mand på de 19 år, eller det ville man tro. Denne unge mand ved navn Alistaire (udtales Alistair), var intet menneske. Han var en af nattens mange skabninger, nemlig en vampyr. Der var mange vampyrer i denne by, så det var ikke sjældent at se en vampyr ude og jage efter et nemt bytte. Al havde allerede ''spist'' tidligere på dagen men han havde altid haft et stort problem med at styre hans sult. Han var en ung vampyr på 209 år, mennesker ville sige at det var mange år at leve, men inden for vampyrer var Al stadig en ung teenager, som indnu ikke havde fundet evnen til at styre den dybe sult alle vampyrer foredrager.

Al var iført en lang lysebrun jakke, sorte støvler, og et langt halstreklæde rundt om hans hals. Han kunne let blende sig ind i skyggerne vis han ikke havde de kraftige lyse hår på hovedet. Well.. han behøvede heller ikke at gemme sig, ikke når han var i stand til at hypnotisere andre. Det var en nyttig evne, men uheldigvis virkede den kun i få minutter af gangen. Al gabte så de to skarpe,hvide hugtænder var synlige i få sekunder. Han var ikke særlig forsigtig når det handlede om at skjule hans race. Om det var modigt eller dumt var an på den person, som så de unaturlige lange hugtænder. Al var en af de personer som hadet mennesker mere end noget andet, mennesker var en svag, ynkelig race der troede at de havde magten over alle. Selvfølgelig var alle mennesker ikke sådan, men Al havde oplevet nok til at frastøde menneske racen med god grund.

Freja en ung unaturlig smuk kvinde kom gående hen af gaden, hun kiggede sig om, der var ingen i gaden så vidt hun kunne se. hendes hår var sat i en smuk narturlig hestehale, hun smilede stille og gik for sig selv og hørte musik hun opførste sig for det meste sig som et menneske, selv om hun var det stik modsatte hun var en blodsuger, hendes tanker fløj hen på hvordan hendes familie havde det hvad de tænkte om hvor hun var henne, hvad hun lavede, hun havde ikke været hjemme i 7 år uden at sige et pip til dem eller noget, hun var endelig ret ligeglad hun hadet sin familie mere end noget andet,

hendes beklædning bestod af en lårkort kjole som var kul sort sorte stiletter tja man skulle tro hun havde været til begravelse men det havde hun jo endelig ikke hun havde bare kedet sig med at lave en masse kjoler der hjemme nu hvor hun ikke kan være ude i solskind så tit, hun sukkede stille og kiggede sig om igen og havde sine dagger med sig for en sikkerheds skyld hvis hun blev overfaldet eller sådan noget. *hvad laver jeg endelig her* tænkte hun for sig selv. hun fik dog øje på den unge fyr der gik ikke så langt der fra men hvad betød drenge de kunne ikke andet end at slå stakkels pigers hjerter i stykker, så hun var lidt ligeglad alså de er gode nok som venner men heller ikke som andet, hun havde selv en rigtig god ven ham kunne hun tale med alt om hun smilede stille for sig selv,

Der gik ikke særlig langtid før at Al's rødlige øjne, fik øje på en skikkelse lidt længere fremme, en ung kvinde i en sort kjole. Han ville havde troet at dette var et menneske, vis det ikke var for duften omkring hende. Duften fortalte at hun var en af nattens væsner..en vampyr. Alle racer havde jo en speciel duft som kendetegn og efter meget hård øvelse havde han lært at adskilte de mange dufte.
En lettende fornemmelse brede sig inden i ham, det var et stykke tid siden at han havde set en vampyr. Han blev altid mere rolig i blandt folk som var samme race som ham selv, ikke fordi at hun nødvendigvis var en ven. Han var vel bare glad for at hun ikke tilhørte den race han hadet mere end varulve....mennesket. Al hadet mennesket og af god grund, selvom at han var blevet født som et har han oplevet nok til at frastøde den race.

hun så på ham og kiggede så rundt, *hvorfor ikke bare gå hen og snakke med ham han dræber dig nok ikke* tænkte hun for sig selv, hun rejste dig og gik hen mod ham. ''godaften'' sagde hun stille med et smil på sine læber og kiggede på ham med et smil på sine læber og s¨å ham i øjnene hun viste ikke hvad hun skulle sige eller gøre hun kedet sig lige nu.

Al blev overrasket over at denne vampyrer snakkede til ham. De fleste væsner, samt vampyrer, plejede at ignorere ham. Et smil blev skabt på hans blege smalle læber og han nikkede i en hilsen "Godaften" lød det fra ham. Han tog en hånd ned i lommen og den anden hånd lod han køre op til hans halstreklæde som han rettede da det var ved at falde af. Der gik ikke længe før at Al brød øjenkontakten, han brød sig ikke så meget om øjenkontakt da han følte at folk kunne se igennem ham. Der var selvfølgelig folk som kunne læse tanker, og dem som begyndte at læse Alistaires tanker ville få sig noget af en overraskelse og nok også ondt i hovedet. "hvad laver man ude på denne tid? jager?" spurte Al så lidt tid efter da stilheden havde bredt sig. I følge hendes udseende virkede hun til at være ældre end ham selv i kropsbygningen. Men han var sikkert ældre end hende i eksistensen.