På mandejagt.

Dato : 12 december
Dag : dvs. Lørdag
Tid : 20:32
Sted : The reggie club, indenfor og udenfor.
Vejr : Mørkt og koldt. Stjerneklart.
Omgivelser : En masse folk, røg og høj musik

Eolith stod i hjørnet af lokalet bag en højtaler og så ud på menneskemængden. Det var umuligt at fange nogens opmærksomhed, nu, når de allesammen var så fulde som de var.
Han lod blikket køre forbi alle de kedelige typer, og ledte efter nogen, der så ud af noget. Hvem fortjente ham i aften?

Ethan tømte sit gals, inden han hamrede det ned i barens bordoverflade. Glasset slog splinter, da han strammede sit greb omkring det, med det beholdte dog sin form. Det havde været hans 9. eller 10. glas, men han var ikke blevet synderligt påvirket; det blev han aldrig.
Irriteret, søgende lod han sit blik glide rundt i lokalet, der var fyldt med berusede mennesker, som endten stod i klynger med sine bekendte eller dansede prustende og stønnende ude på gulvet til den høje musik. Han havde ikke haft heldet med sig på hans sidste jagter, og hvis han ikke snart fik noget af det, som han ville have, var han sikker på, han ville gå fra forstanden. Ethan rejste sig og gik mod toiletterne, man vidste jo aldrig, om der lå en eller anden stakkel derinde, som man kunne friste med hjem.

Eolith gik rundt og blev kun overset af dem alle sammen. Han var nu heller ikke spor klædt på til fest, men så ud som han altid gjorde til dagligt. Han var kun kommet for at finde en at tilfredsstille sig med, og så gå igen.
Hans blik fortsatte søgende rundt, mens han forsigtigt møvede sig forbi dansegulvet, og gik op ad trapperne til baren. Han var ved at træde i nogle glasskår, men stoppede, da en mand puffede ham til siden, eftersom at han var den, der skulle rydde op fra Ethan.
"Satans til møgunge" Knevrede manden og så efter Ethan.
Eolith så på ham og derefter om efter Ethan, som manden kiggede efter.

På grund af hans framragende hørelse, hørte Ethan udemærket godt, hvad manden sagde. Han vendte sig om og så manden i øjnene et par sekunder, hvorefter manden blev helt hvid i ansigtet og så væk. Ethan så kort på den anden, der stod et stykke fra manden, og tilsyneladende allerede så tilbage på ham. Han fastholdte blikket et øjeblik, inden han fortsatte helt ned ad trappen, hvorefter han gik ind på toilettet og lod døren smække i bag sig.

Eolith tænkte ikke så meget over det med manden, da han var travlt optaget af Ethan. Han gik med hurtige skridt fra manden, og fulgte sin fornemmelse af vampyrens tilstedeværelse. Han gik hen mod toilettet, og åbnede nysgerrigt døren derud.

Ethan hørte døren atter blive åbent bag sig, men det var alligevel ikke et specielt stort toilet. Det bestod kun af et par håndvaske, to båse og nogle pisoare, eftersom det var mændenes toilet.
Han så sig kort over skulderen og fik øje på personen fra før. En engel.. Det overraskede Ethan, at han ikke havde lagt mærke til det noget før, men han var åbenbart blevet distraheret af alle de andres tilstedeværelser. Der var ingen andre i rummet end dem, og Ethan spekulerede lidt på, hvorfor i al verden en engel ville bevæge sig ind i et rum med en vampyr.. Måske vidste han ikke, hvad Ethan var?

Eolith stoppede op og lod døren smække lydløst i bag sig. Han så kort rundt. Han havde bestemt ikke regnet med, at det kun var ham derude, og at rummet var så lille. Han så ind i Ethans øjne og vidste med det samme, at det skulle være ham.
"Hej. Undskyld jeg sådan kommer brasende" Sagde han og overdøvede stilheden imellem dem.

Ethan vendte sig langsomt om mod den anden, så ham ind i øjene et par lange sekunder, som om han kunne læse hans tanker, inden han brød øjenkontankten. Det havde overrasket ham, at englen var begyndt at snakke til ham, det føltes næsten som om, han var fulgt efter ham.
"Hvad kan jeg sige, det er ikke mit toilet," svarede Ethan indbydende og smilede venligt. *Han er ikke helt rask..* tænkte han for sig selv, men fastholdte alligevel smilet lidt endnu.

Han så på ham og blev stående ved døren, da han ikke var færdig med at tale med ham. Han var ligeglad med, om Ethan ikke virkede interesseret i ham. "Du er alene, er du ikke?" Spurgte han med begejstring i sit blik "Lad os være sammen i aften, høre noget musik, drikke og så videre". Eolith tog i dørhåndtaget og så tilbage efter ham, som om Ethan allerede havde sagt ja og ville med ham.

Ethan lagde hovedet let på skrå, som om han overvejede situationen lidt. "Joo, jeg er alene.." svarede han langsrukkent, mens han stille gik et par skidt tættere på englen, men stoppede så op igen. Han kunne lugte blodet, der løb i den andens åre. Den søde lugt, som han savnede smagen af så meget, som han var så desperat efter at få.. Og det var jo længe sinden, han sidst havde smagt blodet fra en engel.
Ethan fnøs kort, mens han kørte en hånd gennem håret. "Det er ellers en sjov måde at forfølge folk ud på toilettet, hvorefter han spørger dem, om de har lyst til at drikke sig fulde med en." Han fangede den andens blik igen, inden han nikkede kort. "Natten er jo stadig ung."

"Er det så din sjove måde at sige ja på?" Smilte han bidskt. Han kunne godt lide Ethans skumle måde at være på, og det gjorde ham kun mere interesseret i at få fat på ham. Hvis han var heldig, kunne han holde på ham helt til ellevetiden, men til gengæld, måtte han også holde sig indtil da.
Det ville ikke gå så godt, hvis han blev for fuld og endte med at blive ædt af ham.

"Det er nemlig min sjove måde at sige ja på," understregede han og undertrykte et stille grin. Han smilede i stedet en smule overdrevent, som han dog hurtigt droppede igen, da det blev for meget for ham. "Skal vi gå? Lugten herinde er ved at slå mig ihjel." Ethan gjorde et kort kast med hovedet mod døren; man kunne tydeligt høre den høje musikken igennem den, musikken blev kun dæmpet en meget en smule.

Tilfredst svarede han Ethans smil, det der ellers forsvandt, med et lignene smil, og åbnede døren ud. Han gik ud, og den forfærdelige stank af pis, blev hurtigt erstattet af røgen fra gæsterne rundt omkring. Han så sig om skulderen, for at gøre sig sikker på, at hans fangst fulgte med ham.
I hans hoved var det ham der jagtede Ethan, og ikke omvendt.

Han fulgte efter englen ud ad døren, mens han diskret betragtede ham bagfra med et let smil om læberne. Han var jo ikke så forfærdelig at se på, men det havde Ethan godt lagt mærke til lige fra det øjeblik, englen var trådt i på toilettet. Han gik lidt tættere på ham, mens han fulgte efter ham, så han havde sin mund ikke mere end et par centimetre fra den andens øre. "Jeg håber, du er vant til at drikke.. Ellers får du dig en oplevelse," hviskede han, men alligevel højt nok, så det ikke blev kvalt af lyden af musik. Han trak sig tilbage igen og med sig ivrigt i underlæben.

"Det går nok " Svarede han roligt og var temmlig selvsikker på situationen. Han gik op og stillede sig i baren, og fik skænket to shots, der blev givet ud af huset, og rakte Ethan den ene. "Jeg vil da gerne love, at der sker noget med mig".
Eolith lagde ikke skjul på sin interesse i Ethan, da han blev ved med at flirte, når han så på ham. Han var godt nok lidt fuld i forvejen, men alt hvad han gjorde, var fuldstændig i kontrol og ikke mindst bevidst.

Ethan var fulgt efter englen op ad trappen og op i baren. Han lænede sig ind over baren ved at albuerne mod bordfladen og underarmene langs med. Han tog imod den shot den anden rakte ham. "Er det ikke lidt risikabelt, det, du siger?" sagde Ethan, men kunne alligevel ikke lade være med at smile af ham. Han havde på fornemmelsen af, han godt vidste, hvilken retning det her tog og hvorfor, englen ikke vidste særlige tegn på frygt.. Men han havde da ikke noget imod at lege med.

Eolith betragtede ham med øjnene, og fik væsken ned under to sekunder. Han stillede glasset tilbage på bordet og lænede sig op ad det.
"Mit navn er Eolith" Sagde han, og undgik at svare på det andet. Han havde en god fornemmelse, og også selvom, at Ethan var i stand til at slå ham ihjel på stedet. Nu var han bare så heldig, at vampyre undgik at slå ihjel midt i offentlige steder.

Han nikkede kort, inden han drak sin egen i en slurk. "Ethan," præsenterede han sig selv og rettede sig op igen, efter at havde efterladt glasset på bordet. "Jeg vidste egentlig ikke, de lukkede mindreårige ind her.. Eolith?" tilføjede han, og et drilsk smil fandt frem til hans læber. Ethan regnede med, at Eolith var langt yngre, end han var i virkeligheden. Sådan så det i hvert fald ud for ham.. Ellers var det bare fordi, han selv havde en umenneskelig alder, så det var umuligt for dødelige at kunne kaldre sig jævnaldrende med ham.

"Jeg fylder atten om et halvt år. Dørmændene lukker folk ind som det passer dem" Smilte han og så på ham. Han rettede sig op igen og så sig omkring "Her er alt for menge kedelige typer.. Bor du i nærheden?". Der var ingen tvivl om, hvad han hentydede til. Han kunne ikke holde sig på afstand længere og ville hellere end gerne forsøge at score nogen uden brug af sin evne.

Ethan lo kort, inden han stille gik nærmere den anden. "Egentlig ikke," svarede han med et stille smil. "Min lejlighed ligger ret langt herfra.." Han så lidt og og ned ad Eolith, inden han fortsatte: "Jeg tror egentlig heller ikke, du rigtigt har fattet det her.. Du er alt for.. Ivrig?" Ethan bed sig blidt i underlæben, hvorefter han lænede sig lidt frem mod den anden. "Men hvis det er sådan, du spiller?" Han placerede sin ene hånd på Eolith's hofte, hvorefter den stille gled om i hans baglomme.

//Ska spise//

Eolith mærkede godt hånden snige sig ned i hans lomme, og han kunne som sådan godt lide det, men det var ikke så godt, at han blev anset for at være direkte for ivrig?
Han så op på ham og var hurtig om at tænke på det rette svar. "Jeg gør ikke det store ud af folk der kun interesserer sig for mit blod" han så spørgende på ham, da han kun sagde det for, at høre Ethans svar på det. Folk omkring dem fulgte ikke med i deres samtale, og de var heller ikke i stand til at høre dem, med deres menneske høresans.

Han så måløst på ham et øjeblik, der var intet at se i Ethan's øje. Så rystede han kort på hovedet og trak sin hånd til sig igen, mens han lo lavmælt - men ikke ret længe. "Nu fornærmer dig mig en smule, hvad får dig til at tro, jeg er ligesom alle de andre?" Med alle de andre mente han selvfølgelig andre vampyre eller hans 'slægt'. Han så Eolith i øjnene, prøvede virkelig at skjule sit begær, men selvfølgelig havde den anden gennemskuet ham. Det lå i Ethan's gener og natur, så det var ikke bare så let at lade være.

Han kneb øjnene sammen, da han nu også hvde fornærmet ham. Det var ved at gå den gale vej for ham. "Det var ikke meningen" Beklagede han og så på ham "Jeg er allerede blevet bidt en gang, fordi jeg var så naiv som jeg var. Nu er jeg altså for mistroisk?".
Han tog sig lidt til halsen, der var skjult af håret, og mærkede to små ar, Joshua så fint havde givet ham.

Ethan så de to små sår i den andens hals, og en smule medlidenhed væltede op i hans blik. "Måske er det fordi, du omgås de forkerte typer?" sagde han og lagde hovedet let på skrå med et tænksomt udtryk. De stod allerede ret tæt, så der var ingen grund til at hæve stemmen. "Vær glad for, jeg ikk' kun følger mit instinkt.." sagde han; et let smil fandt frem til hans læber, mens han så på Eolith.

Han smilte selv med et opmundret blik "Det er jeg da også". Han tænkte lidt på hvilke typer det egentlig var han rende rundt sammen med. Måske var det ikke dem, men ham selv. Det var da klart, at en vampyr ville bide ham, da han ikke var det værd at samle på. Ordet 'slut' strålede jo ud af ham, så snart man så ham i øjnene.
Han bemærkede hvor tæt de stod, og tøvede ikke med at stille sig tættere. Han lagde sine hænder på Ethans bryst, og lod dem stryger sig op til hans skuldre. "Det kan nu godt være, at du er noget helt unik?".