På mandejagt.

Eolith kunne mærke at der blev kigget på ham, men han åbnede ikke øjnene for at kigge tilbage. Det pirrede ham nok i forvejen, at høre hans stemme. Forsigtigt stoppede han med af røre ved ham, og hvilede hånden mellem hans ben lidt, før han tænkte på at trække hånden ud.
Han åbnede øjnene lidt på halv og så på Ethan. Der var noget magisk ved ham han godt kunne lide, men det var ikke til at sætte ord på. Måske kunne han godt lide følelsen af, at leve livet farligt.

Et kort smil bevægede sig over Ethan's læber, inden han skubbede Eolith helt op ad muren bag ham. Han kyssede ham blidt langs kæben, mens han fik åbnet hans bukser. "Jeg ved ikk', om du foretrækker det liggende eller op ad muren," sagde Ethan, som trak vejret i små lette åndedrag. Man kunne høre, han var ophidset. ".. Men vi kan jo også gøre det på min måde." Han lagde sine læber mod Eolith's, inden han stak hånden ned i hans bukser.

Eolith gav et støn fra sig, der blev dæmpet i deres kys. Han kyssede han lystent, uden at vise ham, hvor meget han længtes efter det nu. Han mått ærkende, at han meget gerne, ville gøre det på hans måde, og han kælede for det igen, med hånden under hans bukser igen.