Et stille tidspunkt... - Jonathan

Tid: 23:11
Sted: midt på havnen.
Vejr: halvkøligt, men tørt.
Omgivelser: både der ligger og vugger i havnebassinet.
Pålædning: Sort jakke, mørke jeans, og sort t-shirt.

Han tog et sug af cigaretten og pustede langsomt ud. Den hvide røg strøg til himmels hurtigere end man lige skulle tro. Han så efter det og rystede på hovedet før han kastede smøgen fra sig og trådte på den. Han havde ventet mere end et kvarter på den idiot der skulle komme med pengene.. han begyndte at gå, han var ikke hurtig nok, men der var andre der ville betale for hans tid. Han hev sine smøger op af lommen og tændte en ny, før han tog et langt sug og lagde nakken tilbage og fulgte røgen med øjnene. Han gik tilbage mod holdepladsen for biler, og lastbiler hvor der blev lastet og fragtet diverse både og hvad der ellers skulle frem og tilbage.

Jonathan sad på sin jagt og havde betragtet den unge varulv i den tid han havde stået det "Steffani?... jeg tror jeg kan få lidt dessert ud af ham gutten.. han er stadig alene" sagde han og så hen på sin elskede tvillingsøster der sad i noget der mindede om sommertøj. hun sad og tegnede "dessert lyder godt.. men jeg bliver altså inde i aften også.. så bare tag lidt med tilbage til mig" sagde hun med et lille fnis. Jonathan nikkede kort og rejste sig op, hvorefter han gik hen og kyssede Steffani på panden "vi ses igen inden så længe kære søster" sagde han med en barnlig stemme og forlod den store båd. han var et godt stykke fra varulven og begyndte derfor i en lille lunten efter ham. han havde et barnlig smil på læben og lignede mest af alt den uskyldig dreng, som ikke kunne gøre en flue fortræd. med nogle få hurtiger skridt stod han 2 meter foran varulven og så på ham med de krystal klare blå øjne, med et meget barnligt og uskyldigt blik "godaften" sgade han barnligt, men dog høflig måde.

Charlie trak sine sorte handsker på. Varulve varmen var altid utrolig afslørende så han havde som regel handsker på. Egentlig var det bare noget han havde bildt sig ind, for nogen mennesker var jo bare varme i det hele taget.. godt blodomløb og alt det der nonsens. Charlie virkede i det hele taget som en meget normal ung mand, der var intet unormalt ved ham hvis man ikke kendte ham. Han så kort ned på den grå asfalt som var revnet flere steder. Det var ikke særlig godt taget vare på... men det var ikke hans problem. Han stoppede op da lyden af skridt hørtes bag ham, og der pludselig stod en.. dreng foran ham. Han hævede et mørkebrunt øjenbryn og betragtede ham køligt med de brune øjne "godaften" brummede han, og kastede et kort blik hen over drengens skulder. Han ville gerne hjem... havde ikke tid til at spilde tid på små børn. Der var noget der rev ham i næsen ved drengen.. noget der ikke burde være der. "Du må undskylde mig, men jeg har travlt" fik han så frem så høfligt som overhovedet muligt i den givne situation.

Jonathan betragtede den unge mand lidt tid med det barnlig smil og så ud til at blive rigtig glad for at han sagde godaften. han så lidt over sin skulder og tænkte lidt, men vente hurtigt blikket tilbage på fyren, da han hentyede til han ville til at gå "gå De allerede?... hvorfor bliver De ikke lidt?" psurgte han høfligt og gik tættere på manden. han så op på ham med de kære blå øjne, som var uskyldige og barnlige. han havde et lille bedene smil på læberne og hovedet lidt på skrå, der blot fik ham til at se mere uskyldig ud "min søster keder sig ligesom mig.. vil du ikke underholde os?.. bare lidt?" spurgte han så og tog fat i varulvens hånd. hans hånd var is kold. med et lille fnis begyndte Jonathan at trække ham med sig hen mod den store både han hjavde været på få ikke så længtid siden.

Charlie så lidt på drengen og rynkede sine øjenbryn en smule sammen. "fordi jeg ikke har tid til at blive" afviste han med kølig ro. Der var noget ved drengen der satte ham i en speciel forsvars position.. ikke at han tvivlede på at dette lille væsen overhovedet havde en chance. Han så på de blå øjne der virkede så uskyldige som en engels. Charlie lyttede til den høflige sludren der blev ved med at komme fra drengen. "Burde i ikke nærmere gå hjem, små børn burde ikke være oppe på denne tid af aftenen" sagde han, og smilede kort og svagt. Smilet forsvandt igen. Han fulgte med ham, for nysgerrigheden var dog større end tanken om bare at smutte hjem til den kolde grå bygning.

Jonathan rystede bare på hovedet af det første han sagde og fniste. han forsatte mod jagten, stadig med sin hånd i den unge mands. en kort latter røg ud af ham, men han lagde hurtigt sin frie hånd for sin mund, så det bare var fnisen iegn "hvor er De morsom min herrer... jeg er ikke at lille barn... og vi er skam hjemme" sagde han med et kort ond smil, som hurtigt blev til det barnlig uskyldige kæmpe smil igen. han træk varulven med om bor på jagten "Steffani, vi har gæster!!.. denne unge mand vil gerne være med til at lege" råbte han glad og træk forsat den fremmede med sig. en ung pige kom frem. det var tydeligt de var søskende, de lignede hinanden næsten på en prik. hun havde nogle dybe brune øjen. hun så lidt tid på den unge fyr og rødmede så "hvor hyggeligt" sagde han med et lille fnis, der var lidt mere piget en Jonathan's. jagten så find ud og det lignede en ren luksus båd, som kun meget rige folk havde.

Jonathan rystede bare på hovedet af det første han sagde og fniste. han forsatte mod jagten, stadig med sin hånd i den unge mands. en kort latter røg ud af ham, men han lagde hurtigt sin frie hånd for sin mund, så det bare var fnisen iegn "hvor er De morsom min herrer... jeg er ikke at lille barn... og vi er skam hjemme" sagde han med et kort ond smil, som hurtigt blev til det barnlig uskyldige kæmpe smil igen. han træk varulven med om bor på jagten "Steffani, vi har gæster!!.. denne unge mand vil gerne være med til at lege" råbte han glad og træk forsat den fremmede med sig. en ung pige kom frem. det var tydeligt de var søskende, de lignede hinanden næsten på en prik. hun havde nogle dybe brune øjen. hun så lidt tid på den unge fyr og rødmede så "hvor hyggeligt" sagde han med et lille fnis, der var lidt mere piget en Jonathan's. jagten så find ud og det lignede en ren luksus båd, som kun meget rige folk havde.

Charlie så lidt på ham. Det gjorde ham ikke noget at følge med, så kunne han måske også få noget sjovt ud af at have brugt hele sin aften på at stå der på kajen.. også selvom han kun havde stået der i et kvarter eller noget i den stil. Han undrede sig kun let over den måde drengen snakkede på, det var lige lidt for gammeldags. Han fulgte med uden at spørge, hellere blive overrasket. Han så sig lidt om på båden, der mindede mere om en husbåd en en af de andre små kuttere der lå i havnen. Han lod kort blikket strejfe pigen der lignede drengen. *Tvillinger..* tænkte han kort, og så på drengen "Lege ligefrem?" brummede han stille, og så sig lidt om. "Jamen det lyder jo sjovt" sagde han stille med en undertone af noget.. der ikke helt kunne bestemmes. Han ventede sig noget af de to søskende, for selvom deres kære ydre virkede tiltalende var der noget ved dem som slet ikke stemte overens med udseendet.

Jonathan nikkede blot til det han sagde og krammede sin søster, som et slags jeg er tilbage knus. han så så på den fremmede fyr og smilte så kært "hvad hedder De så min Herrer?" spurgte han igen meget høfligt og rækte sin hånd frem mod ham "jeg hedder Jonathan Autumn" sagde han så lige så høfligt. Steffani stod og svingede lidt med sin sommer agtige nederedel med et nuttet lille smil på de små lyserøde læber "De er en varulv ikke sandt?" spurgte hun lige så høflig som sin broder. hun tog fyrens hånd og trak ham med hen til en af de finde sofaer der var installetet på båden, får at gøre den mere hjemmelig. hun satte sig, hvorefter hun træk ham ned og sidde ved siden af. Jonathan stod stadig på stedet og betragtede dem med det barnlige smil, men hans hænder sitrede lidt, da han efter hånden var ved at blive blodtørstig. han vidste det kunne tage lidt tid, for hans søster altid havde været mere for at lege med sin offer i længere tid, end han selv.

Han fulgte de to unge med øjnene, og snusede langsomt ind.. hele stedet stank, af et eller andet... en smule metallisk. Han trak handsken af og tog den iskolde hånd "Charlie" præsenterede han sig roligt. Resten kom ikke andre folk ved. Han vendte hovedet mod pigen der spurgte til hans race... så det kunne hun lugte? Eller fornemme, det var næsten det samme. "Ja" sagde han roligt, de skræmte ham ikke..til gengæld morede det ham en smule at de forsøgte at være så søde og høflige som overhovedet muligt.. enten var det deres natur, eller også skiftede det til det komplet modsatte nogen gange.. interessant. Det var næsten sødt at de var så godtroende. "Jamen her bor i vel meget hyggeligt" sagde han så i samme høflige tonefald, og så på pigens mærkebrune øjne. Han så kort på Jonathan, og derefter på hende "jeg kender kun din brors navn, og ikke dit?" sagde han så, for det gjorde kun legen sjovere at være næsten ligeså høflig som dem.

//JEG VIL HAVE NOGET RESPEKT!!! x3//

Jonathan stirrede lidt på dem, stadig med et form for barnligt smil *hvorfor venter?? hvorfor angriber du ikke bare, han kan slippe væk, hvis du lader Steffani styre det hele* sagde stemmen i hans hoved og det begyndte at sitre i hele hans krop "shh.." røg det ud af ham, da han ikke ville lytte til stemmen. hans smilte var falmet lidt, men han kæmpede lidt for at få det barnlige smil tilbage. Steffani skulle lige til at svare, da Jonathan tyssede. hun så hen på ham og smilte kært "ignorer det" sagde hun meget internt, men så så på Charlie igen "jeg hedder Steffani.. dette er vores forældres gave til os, vores eget lille hjem" sagde hun barnligt og smilte kært. hun træk sine ben op til sig og lænede sig hen mod den fremmede fyr "hvorfor er De dog her omkring på denne tid? ikke mange er på havnen når solen er gået ned" sagde han igen åp den høflige, barnlige måde, med det kære smil siddende charmerende på hendes læber. deres kære måde at opføre sig på var deres natur, da de altid var blevet opdraget med manere og alt for meget forkælelse. deres syge morderiske sind havde de fået efter deres forvandling til vampyre, da deres Herre lærte dem at mord var livets sjov.