Hun trak på skuldernde, "Tja over det hele" sagde hun med et svagt smil,
"Jeg kan findes over alt om natten, jeg er hvem som helst og ligner hvem
som helst, bare find mig" sagde hun og kiggede op på hans ansigt. Solen
var nu ved at komme ret højt på den stadig morgen røde himmel, hun skar
svagt tænder, "Jeg må gå nu, solen kommer" hun vendte sig om og skulle til
at gå men i det samme sagde hun, "Tak Luciefar, for i aften" i det samme
begyndte hun at løbe. Hvorhen hviste ingen.