Kom gerne ind på den mørke siden -Sandra (private)

"Hmm ikke på ret meget" svarede hun, og vendte
sit blik mod ham, med et skævt smil. Hun tog
roligt en slurk af sin cola, og holdte glasset stille,
men stilte så glasset på bar disken igen.
Hun ville nødig tabe den ned på gulvet, selv
om det kunne have set sjovt ud.

Luciefar nikkede som svar mens han kiggede på hende, han blikkede igen kort for holde menneske siden i sig selv.
Han kiggede ned igen da han ikke var den type som stirre i lang tid af gangen da folk blev bange for ham hvs han gjord det og så var det på sammen tid os en smule uhøfligt og gør, han kiggede så op i baren og han havde lyst til et eller anden af drik bare han ikke blev fuld af det så var det vil okay..

"Hvor er her dog stille på baren" sagde hun og
kiggede rundt, hun hadede stilhed mere end
larm. Men alligevel kunne der jo godt være
noget musik i gang, hun smilede sit skæve
smil og tog noget at drikke fra sin cola, i
mens hun stille svingede med sine ben fra barstolene.

"jeg skulle have taget guitaren med" sagde Luciefar mens han kiggede på hende.
"for det havde givet mere og lave" sagde han lidt efter mens han rettede på sit tøj "skal vi ikke bare smutte til et anden sted hvis det er?" sluttede han da han enlig gerne ville ud byen og finde en et eller anden og lave hvis det var eller os måtte han vente på der sket et eller anden på baren slev om en del var begyndet og kig på dem da de ikke var så normalt og se en engle og dæmon snakke sammen på et sted som det her..

"Hmm" mumlede hun for sig selv, og tænkte
over det. Egentligt kunne de jo lige så godt
smutte da der ikke så ud til at ville ske noget
de næste lange timer. "Joh lad os smutte men
kender du da et andet sted at være?" Sagde
hun og kiggede på ham, inden hun tømte sit
glas cola i et hug.

"man kan jo os altid bare gå rundt" sagde han roligt mens han kiggede på hende "for det lige så hyggeligt" sagde han lidt efter og han trak kort på skulder til det med om der var et sted som der var mere live i på den her tid end det her lille bar men det var der måske men han var ikke sikker i nu det var en ting han måtte tænke over i lidt tid..

"Okay" sagde hun, og kiggede på
ham. Inden hun drak det sidste af
sit glas cola. HUn smilede et skævt
smil, men venligt var det.

Lucifar kom roligt op af stolen og han kiggede stadig på hende, han blikkede stille mens han gjord sig klager til og gå ud i natten da det var hans hjem, han smilede det rolige smile han altid havde på læben når han lige havde være ude og jage og han begyndet roligt og gå hen mod døren "damerne først" sagde han roligt mens han holdt døren for henden..

"Høfligt" sagde hun roligt, og rejste sig yndefuldt op af stolen, og gik hen til døren med ham. Hun smilede sit venlige smil til ham, og forsvandt ud af døren. I mens hun nu stod stille men roligt uden for, og ventede på at han ville komme ud.

Luciefar kom ud i natten og han nød duften af natten, hans hjem "ahh" sagde han med rolig stemmen mens han trak vejet for af få alt inddørs luften ud af kroppen "jeg elsker natten" sagde han lidt efter mens han kiggede på hende, og han lukkede roligt øjne mens han trak vejet en til gang..

"Natten kan også være dejlig af og til, men somme tider kan den jo også virke skræmmende. Men mest for dem som frygter natten" sagde hun, og kiggede på ham. Med et venligt og muntert smil. Velplaceret på sine læber, i mens hun kiggede på ham.

"tja det kommer an på hvem man er og hvor bange man er for natten" sagde Luciefar "for mig er det et hjem" sagde han lidt efter mens han mærkede vinden men han kun ikke mærke om den var kold eller varme da han ikke kun føle de ting mere "hvor skal vi tag hen?" sagde han mens han kiggede på hende for han havde ikke selv et sted i sin tanker..

"Du har sikkert ret" sagde hun, og kiggede op på den sorte natte himmel, med et skævt smil. Hun vendte stille men roligt sit ansigt mod ham, og trak kort på sine skuldre. Hun kendte ikke ret mange steder endnu, også selv om hun var ved at lærer stederne helt at kende.

"eller vi kan da os bare gå rundt" sagde han roligt mens han kiggede på hende "for det lige så hyggeligt" sagde han lidt efter "selv om det ikke er alle der lige venlige her i Werclare" sagde han kort efter og han lod den ene hånd gå i lommen mens han ventede hendens svar, han lod kort blikket gå rundt og kiggede stille ned af gaden for se om der var andre på gaden men nej der var ingen alle var indenfor eller lavede et et eller anden som gjord de ikke var på gaden..

"At gå rundt lyder fint nok" svarede hun, og kiggede på ham. Hun kiggede stille og roligt på ham, selv om hun ikke anede om han kunne lide når man kiggede på ham. Hendes blik fulgte kort hans, men hun vente stille sit blik, så hun kiggede op i himlen i stedet for.

Luciefar gik roligt af sted og han nød natten mens han kort lukkede øjne i for finde fred i kroppe for et øjeblik.
Han trak stille vejet mens han gik og han lukkede igen de røde øjne op mens han mumlede lidt stille uden at det var til og høre hvad han sagde men sådan kun det vel os være for det var hvad han havde bruge for i et øjeblik..

Hun gik stille men roligt efter ham, uden at sige noget. Hun holdte øjnene stift rettet frem af, da hun ikke anede om hun skulle få gang i en eller anden form for samtale. Hun kiggede stille op på himlen efter noget tid, mest bare for at få noget andet at kigge på.

Luciefar lidt i sin tanker mens de gik der og der var meget stille mens han bare kiggede frem for sig og han tog sig ikke helt af hvor de endt op hen da han nemt kun finde rundt men der hvor de var op vej hen var til enden af byen, han kiggede kort op i luften da han kom ud af sin tanker og han var ikke sikker på hvad han ville sige..

Hun vente stille sit blik, så hun kiggede på ham. Hun anede ikke hvor hen de var på vej hen til, men hun håbede dog at han vidste det. Hun ville jo nødig vare vild i byen, som hun ikke så godt kendte endnu.

Luciefar stoppede op der hvor byen havde sin enden og han kiggede stadig frem for sig, hvis de gik længer vil de enden end i skoven eller os ville de enden op ved hans hjem da han var flyttede fra byen og ud i en villa for sig selv da han havde haft bruge for fred, han vendt sig i mod hende "hvor lang vil du gå? for hvis vi går videre her fra enden vi sådan set hjemme ved mig" sagde han lidt efter og han kiggede på hende mens han ventede hendes svar..

Hun kiggede stille på ham, og tænkte over sit svar. Hun kiggede stille frem, hvor efter hun vente sit blik mod ham igen. "Hjem til dig kan vi vel lige så godt gå, hvis det da ikke gør noget!" Svarede hun efter noget tid, i mens hun kiggede på ham ...

"hmm okay men der er nok en del rod da jeg ligge er flytte ind" sagde Luciefar mens han kiggede på hende "så jeg håber ikke det gør for meget men jeg har bare ikke haft tid det og ryd det hele op i nu" sluttede han før han begynde og gå ind mod stigen der gik ind i skoven..

Hun smilede muntert til ham, "lidt rod gør da ikke noget" sagde hun og kiggede på ham. Og fulgte stille men roligt med ham. Hun gik med stille og rolige skridt, da hun ikke ville overhale ham, da det jo var ham der kendte vejen bedst.

Skoven var mørke og der var ikke meget lyst inde mellem træerne hvor de gik, det lys man kun se var lyste fra Luciefars røde øjne og han havde et nogle lunde godt nattesyn men det kun ikke slå en vampyr "der ikke så langt" sagde han kort mens han gik halv langsomt halv hurtige..

"Okay" sagde hun stille, og fulgte stille men roligt efter ham. Hun betragtede ham stille i mens de gik af sted, igennem skoven. Hun havde sit skæve smil på sine læber, men det skæve smil var venligt.