Markeds Pladsen - Mathias

Tid/Dato: Irl
Sted: Markeds Pladsen, Deepshell
Vejr: Solrigt, lunt
Omgivelser: Væsner/mennesker, butikker
___________
Frakke: http://doc.mo.gov/mve/html/Clothing/A-1200.htm
Kjole: http://www.miinto.dk/p-36993-hvid-kjole#

Solen lunede Aranes krop. Førhen var kulden bidende, og Arane takkede de højere magter for at hun ikke længere skulle klapre tænder indtil de faldt af. Hendes brune jakke var åben så man kunne se hendes hvide (hvide og hvide.. cremefarvet) kjole. Menneskerne omkring hende smilede og nød det gode vejr. De shoppede, sad på cafeer og hyggede sig med sine medmennesker. Men Aranes smil var ikke helt fremme. Diskret gik hun forbi en bod. Hun kunne dufte det nybagte brød flere meter før hun fik øje på boden, og hun var så sulten at hun nærmest blev helt høj af duften. Langsomt krummede hun sin hånd omkring det lune, duftende brød og satte ned i lommen på den slidte frakke. Hun gik derefter og lod som ingenting, men andrenalinet pumpede stygt i hendes blod.
"Hey!" hørte hun en råbe. Hun gispede og vendte sig om. Det var manden der sad bag boden. Han var gået nogle skridt foran boden for at komme i kontakt med hende. Da hun så ham, synkede hun hårdt og løb. "Så kom dog her tøs!" spyttede den tykke forhandler og løb efter hende. Imellem al myldret af menneskerne fik han fat i Aranes håndled. Hun prøvede at rive sig løs.
"Jeg ber dig!" sagde hun. "Jeg har ikke fået mad i 3 dage!". Han smilede flabet til hende og afslørede en guldtand.
"Det var ærgeligt trunte. Hit med brødet!" sagde han og på hver en konsonant spyttede han hende i ansigtet. Tårene begyndte at samle sig i hendes øjenkroge. Det var jo bare brød?

Et smil lå om læberne på Mathias, da han stod med nøglen i låsen til sin lejlighed. Det var godt med det lune vejr, det var dejligt forfriskende med forveksling fra det kolde vejr. Det kunne endda tillade sige at tage solbriller på, uden at undrende blikke blev sendt i ens retning. Så det havde han gjort, og en enkelt hvid t-shirt med v-udskæring, samt et par lange jeans. Låsen slog klik, tegn på at den var låst, og Mathias begik sig ned mod markedspladsen. Det var altid underholdende at betragte menneskernes dovne adfærd, og det var en god tid at få sig noget sol, tænk hvis det begyndte at regne imorgen? Det galt om at udnytte solen bedst muligt. En lyd skilte sig ud fra mængden, en råben og derefter en hulken. Sikkert bare nogle der var kommet op og skændes, men han var alligevel blevet nysgerrig og fulgte lyden. Som en afslappet og bekymringsfri gestus, tog han hænderne ned i lommerne. Han havde altid alt for svært ved at lade en grædende pige være, det skar sig ind i samvittigheden på ham. Med et stille suk stillede han sig hen til hende og bøjede sig en smule ned, så han kunne se hendes ansigt. "Er du okay frøken?" spurgte han høfligt og sendte hende et skævt smil. Hans øjne var gemt bag solbrillerne. Han indsnusede, i det skjulte, hendes duft, og fandt ud af at hun var menneske. Solen fik blodet til at boble under huden. Han måtte holde sig selv i skak, for ikke at komme til at angribe hende, det ville ikke være alt for smart her på en åben plads. Øjnene strålede af sult, som de for det meste gjorde når han kom for tæt på et menneske, så det var et held at han havde solbriller på. Hvilke tanker han ikke måtte sætte i gang hos et pige barn, hvis hun så det.

Forhandleren havde revet brødet ud af hendes hånd og gået sin vej. Hun stod alene tilbage og ømmede sig over sit håndled, som han havde strammet sin hånd så grusomt over. Pludselig stod der en anden mand foran hende. Det forskrækkede hende i starten, han var ret høj. Men han så helt normal ud. Han havde solbriller på, velformet krop, moderne tøj og lækkert hår. Han spurgte om hun var okay.
"Jeg har det fint." sagde hun og tog et skridt tilbage. Hun missede lidt med øjnene da hun kiggede op på ham igen. "Jeg er bare sulten. Der er åbenbart ingen der har medlidenhed nok til at kunne give mig den mindste krone, så jeg kan få noget mad." sagde hun og fnøs. "Men hvorfor skulle det dog også interessere dig?" spurgte hun og rystede på hovedet, vendte sig om og begyndte at gå.