Markeds pladsen - Lucian

Sted. Deepshells markeds plads
Omkring. Mistænktsomme mennesker o.O
Tid. 21.32
Dag+dato. IRL
Vejr. Kooooldt... BRRRR! >__<''
Påklædning. Tøj....?

Azriels lille katteskikkelse kunne ses i mørket. Hvad hun lavede dér, vidste hun ikke helt. Det var skummelt, og hun brød sig egentlig ikke rigtigt at være der. Hun var en lille sort kattekilling med hvide pletter rundt på sin lille krop. Folk ville jo lade hende være, hvis hun jo bare var et lille uskyldigt væsen. Hun kunne ikke lide folk. Og slet ikke mennesker. De var så irriterende til tider.
Hun sprang rundt omkring i gaderne, på hver ting som hun kunne komme til. Hun kedede sig egentlig lidt, men ville ikke til at opsøge nogen. Hun ville heller ikke finde et sted at overnatte. Nej tak! Det var nu meget sjovt at underholde sig selv. Hun kunne hører en slåskamp længere nede ad gaden, og gik derfor væk fra lydene og ned gennem de åbne og belyste gader. Hun kunne mærke små regndråber imod sin fine pels, og rystede ganske svagt på grund af den dumme kulde. Måske ville hun gerne opsøge nogen, og prøve at få lidt varme, men hun turde ikke rigtigt. Alle de mennesker i den gade, lignede jo nogen som ville kunne spise hende! Mjaaav!!! Nej tak!! Hun skulle da ikke nyde noget..

Det var ikke det mest normale sted og finde Lucian da han ikke kom her om natten men det var nok os fordi han jaget et anden sted som i Wereclare da det var mere normalt os fordi der ikke var særlig mange mennesker der opdagede ham der, for han var ikke menneskeglad på nogle måder.
Lucian var i sort Goht/Punk tøj, hans t-shirt sad helt ind til den halv veltrænet krop selv om han ikke gik op i spot, hans bukser var sorte og helt stramme mens han armen var gemt bag sort hansker som hold den hvide hud gemt af vejen, alt i alt så han ikke unde som en type der hørt til i den rige klasse selv om han havde hjem der så kom han os her på de mere luske steder om natte for han var ikke som menneske. Nej han var en dæmon som bare gik omkring i natten da han havde fået en sjæl her til aften og nu ville han bare gå og gå til solen igen kom op over dem..

Azriel hørte nogen fodtrin ikke så langt væk fra hende, og gemte sig hurtigt omme bag en skraldespand for at se hvem det dog var som kom imod hende. En ung mand? Hun kunne mærke på den fremmede at han intet menneske var og at der hang noget mørkt over hans aura. Hun så lidt efter ham og besluttede sig for at følge efter ham. Det var nemt nok at gå efter ham uopdaget da hun jo var sådan et lille væsen som en kattekilling. Hun ville ikke forvandle sig tilbage til sit normale jeg. Ikke endnu. Hun var egentlig lidt nysgerrig om hvad den fremmede lavede udenfor i det kolde vejr, selvom at hun ikke følte sig særlig tryk omkring ham. Men dog, selvom at hun var lille, var hun stærk som bare pokker og kunne sikkert godt klare den fremmede hvis der skete noget slemt.

Lucian synet der var en som gik efter ham men da han kiggede opdagede han kun en lille kattekilling som gik ikke så lang bag ham og han kiggede bare roligt på den med hans blodrøde øjne, han sagde han sagde ikke en lyd mens han kiggede på dem men lavede dov et roligt smile som et svar mens han stadig kiggede *ikke hverdag man møder en kattekilling* tænkte han da dyr ikke lige frem var glade for dæmoner så de holdt sig tit væk frem men den her lille killing var bare går efter ham..

Azriel gik med hurtige små skridt for ikke at miste ham ud af syne. Det gjorde hende irriteret bare at se på ham, og brød sig allerede ikke om ham. Hun stoppede brat op da den fremmede så over mod hende, og svang sin hale frem og tilbage over jorden. Hun lagde hovedet på skrå og gjorde sig nærmest klar til at springe på den fremmede...

Han kiggede på hende og rystede kort på hoved mens han igen begynde og gå da han ikke gad gad og være mellem mennesker så han forsvandt bare ind i mellem de små gyder hvor der ikke kom mennesker eller dem som var her var hjemløs da der var god varme her for vinde komme ikke her, han trak vejet mens han stoppede op ved enden af gyden for se om killingen stadig var efter ham selv om han ikke var bange var han stadig ikke gald hvis folk gik efter ham for tiden for han var en er var inden med en masse penge mange af tiden når han var i byen..