Show me some rock n roll! - Taron

Dato: IRL
Dag: IRL
Tid: 22:30
Sted: Reggie club
Omgivelser: Mange mennesker/væsner
Vejr: Rigtig godt vejr! Den mørke himmel er helt klar, så man kan se stjernerne, og det er ikke engang særlig koldt!
Påklædning: http://content.hollywire.com/wp-content/uploads/2010/06/hayle_williams_paramore_stripe_shirt.jpg
Musik: https://www.youtube.com/watch?v=tQmEd_UeeIk&feature=my_favorites&list=FLkJ_HFgadNdQ

Man kunne sagtens høre den gode stemnings musik langt nede af gaden, fordi musikken var så høj. Men så kunne man jo høre om clubben var åben eller ej, om der var nogen der fyrede den af eller ej, eller om der bare var nogen der hyggede sig. Musikken var måske heller ikke helt rettet til de fleste drenge, det var nok pigernes aften i aften og de brokkede sig bestemt ikke. Det kunne man i hvert fald ikke sige at Jill gjorde, hun hyggede sig rigtig meget. Hendes ekstremt lyse blå hår svingede rundt omkring hende, imens hun dansede med en veninde, som hun havde slæbt med, da hun ikke gad alene. Armene på Jill, blev dog tæt på hendes krop, så hun ikke ramte nogen imens hun dansede. Hendes ben hoppede lidt og engang imellem også til siden. Jill var helt syg med Avril Lavigne, hun så meget op til hende, men hun havde dog aldrig selv tænkt over at farve pink i sit hår, for hun kunne ikke fordrage den farve. Der sad et lille sødt smil på den lille engel, imens hun dansede sig halvt svimmel sammen med veninden og kunne ikke lade være med at grine et par gange imens. Jill havde faktisk ikke drukket noget endnu, hun havde ikke rigtig haft den tanke i hovedet endnu, men måske havde hun bare glemt det, som hun plejer. Men ellers skulle veninden nok huske hende på det efter lidt tid. Tilsidst sagde veninden, at hun gerne lige ville sidde lidt ned. Jill nikkede kort, men forlod ikke dansegulvet, i stedet begyndte hun bare at danse helt roligt for sig selv. Med at gå fra side til side med benene og svang armene en smule i takt til sine ben, bare rundt om sin krop i stedet, så hun ikke ramte nogen lige foreløbig og bed sig blidt i læben.

i et hjørne som blot var oplyst af et svagt starilys, sad Taron og betragtede den store blok dansene mennesker og væsner. der var flest piger, så det var jo et fryd for øjnene. Taron sad med en halv tom øl i hånden og studerede et let offer. han havde duftet engel for noget tid siden og havde da også fået øje på hende..hende englen. men bevist havde han ignoeret det. sidst han havde prøvet at bide en engel fik han en ven ud af det. intet blod. det irritede ham så meget at han ikke bare kunne bide de åndsvage engle. efter nogen tid gav han dog efter for lysten til engle blod. måske han var stærk nok denne gang?, ellers måtte han jo bare prøve sig med et menneske. han rejste sig roligt op, da han kunne se englens veninde gik fra hende. fri bane. han stilte øllen fra sig og gik med rolig og elegante skridt hen mod danse gulvet. han brugte sin vampyr fart til at komme om på den anden sidde af englen så han nu stod bag hende. han lagde stille armene omkring hende og fulgte hendes bevægelse "godaften lille engel" hviskede han kælent og meget charmerende mod hendes øre. man kunne ikke høre en eneste ond tone i hans stemme. hun skulle jo nødig tro han ville bide hende.

Jill havde ikke sådan rigtig tænkt over at finde ud af hvad for nogle racer der ellers var her. Hun havde dog kort kunnet dufte en elver herinde, men det var nok også mest fordi at denne elver kom til at ramme hendes arm med sin skulder også automatisk gav Jill elveren opmærksomhed. Hun havde slet ikke ellers langt mærke til at der også var vampyrer herinde, så hun var nok mere rolig end hun burde være, når hun stod alene på dansegulvet. Dog fik hun en meget mærkelig fornemmelse lige pludselig og fik kort kuldegysninger, men først ignorere hun det. Det gjorde hun dog ikke, da hun mærkede noget koldt imod sin hud, da hendes arme jo næsten var helt bare og hørte en charmerende stemme i sit øre. Overrasket vendte Jill sig imod personen, men hun opdagede at han havde et greb omkring hende og med den korte bevægelse hun lavede, fik hun også opfanget hans duft. Hun stivnede kort da han lugtede af vampyr og fik lidt større øjne, men alligevel så hun bare helt stille op på ham og dansede ikke mere. Hun stod bare helt stille og trak vejret ganske roligt, hun viste ikke hvad hun ellers skulle gøre, det nyttede jo ikke noget at flygte, for hvis han var efter hendes blod, så ville han alligevel jage hende. Jill sank en lille klump og vendte endelig blikket ned, "godaften hr" sagde hun ligeså stille, med sin ellers ret fine bløde stemme og pillede lidt ved sit snakebite.

Taron lod hende vende sig om, men holdte stadog om hende. han betragtede det kønne ansigt og smilte roligt til hende "hr?... du behøver ikke være så høflig..." sagde han med et lille venlig grin. så rart med skuespil. Taron kunne stadig spille den flinke fyr han engang havde været. den flinke, hjælpsomme, søde fyr. han betragtede hende lidt tid og tænkte kort over sit næste trak "undskyld jeg forskrækkede dig iøvrigt, det var ikke meningen, jeg ville egentlig bare spørg om en dans?" spurgte han venligt, med en strejf af charme. med en blid bevægelse drejede han hende stille rundt, som en hentydning til dans *bid hende nu bare tube ellers flygter hun!!! lige som den lille lort oliver* sagte en stemme i hans hovede og Tarons ene øje begynde at lave nogle tik, men med et lille ryst på hovedet fik han det væk og smilte nu igen venligt og charmerende til en lille engel.

Jill løftede kort det ene øjenbryn, som fik hende til at se lidt tænkende ud. Men det var jo klart at hun gav sig til at tænke, hun havde en fremmed vampyr ret tæt på sig, og hun viste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, eller hvordan hun skulle håndtere situationen yderligere. Og slet ikke hvis han rent faktisk prøvede at bide hende. Hendes tanker forsvandt dog lidt, da han drejede hende rundt og hun blev lidt fanget af at danse alligevel. Hun elskede at danse, især når det var i par. Altså dreng og pige, men han var jo vampyr! Så hun kunne alligevel ikke rigtig tillade sig at nyde denne her dans, dog nåede hun lige at at hans øje gjorde en lidt mærkelig bevægelse, men hun nåede ikke at se så meget, fordi han rystede på hovedet. Da hun endte med sit ansigt imod ham igen, lagde hun hovedet lidt på skrå og løftede øjenbrynet igen. "Jeg ved ikke rigtig... jeg er ikke så god til det med nærkontakt i en dans" løj Jill i en rolig blid tone og prøvede at gemme sin løgn ret meget bag det. Men hun viste ikke rigtig om det virkede på nogen måde, hun viste ikke om vampyrer var bedre til at kende forskel på løgn og sandhed end andre var, så hun bed sig lidt i læben og ventede næsten på det svar som vampyren ville give hende om lidt.

Taron lagde godt mærke til en lille ændring i englens humør, da han drejede hende rundt. han smilte stort og girnte lidt over det hun sagde "løgner... du er dårlig til at lyve, undskyld, men det er du altså" sagde han med endnu et venligt grin. hans evne gav ham mulighed for at ændre folk følelser, men det gav ham også mulighed for at mærke hvordan folk følte. derfor var det så nemt for ham at se hun løj. han vidste så også udmærket hun slet ikke stolede på ham, men det kunne han jo altid gøre noget ved, hvis det blev nødvendigt. han lagde blidt sine hænder på hendes hofter, som hvis man skulle danse en stille dans "kom nu.. en enkelt dans.. så skal jeg nok lade dig være der efter hvis du ønsker det" sagde han med en helt ærlig tone og stadig venlig og charmerende. dog løj han, han ville jo umuligt bare kunne lade hende være. han fik fanger hendes øjne med sine og så dybt ind i hendes øjne med et roligt og venligt blik, der kun vidste ren venlighed *Taron din klamme venlighed driver mig til vanvid!* sagde stemmen inde i Vampyrens hoved. dog reagerede han ikke på det denne gang.

Jill blev en lille smule overrasket, da vampyren havde gemmeskuet hendes løgn, hun sank en lille klump og forventede næsten det værste. Men hun kunne ikke lade være med at undre sig over, hvorfor vampyren var så venlig og slet ikke tog sig af at hun løj. Han grinte bare og smilte, måske var han slet ikke så slem alligevel?. Jill havde jo før i sit liv, mødt nogle enkelte vampyrer som rent faktisk havde været venlige og slet ikke tænkte på at drikke hendes blod, så hvorfor ikke? Han kunne sikkert godt være en af de få vampyrer, som var venlige, så hvorfor ikke give ham en chance. Da hun mærkede at han lagde sine hænder på hendes hofter så hun kort ned og tænkte sig kort om, om hun virkelig turde det her. Men så blev hun enig med sig selv om at det turde hun godt. Så Jill vendte blikket op imod vampyren igen og smilte svagt. "Okay... Vi kan godt danse" sagde Jill roligt og lod langsomt sine hænder løfte sig op og lagde sine hænder på vampyrens skulder ganske roligt, for ikke at lave nogle hurtige bevægelser og smilte svagt op til ham igen.

Taron smilte mere, da hun gav sig og gik med til at danse. endda uden han behøvede at bruge sine evner. han smilte venligt til hende og begyndte stille dansen. det var tydeligt han var van til pardans. han havde altid kunne danse, da hans far ønskede han skulle være danser den gang han var menneske, men det blev aldrig til noget, da han jo blev vampyr og ja udstøtte sig selv fra familien. med en elegant bevægelse fik han lidt mere gang i dansen, men stadig så den var rolig og passede til den forholdsvise langsomme sang "hvorfor løj du om nærkontakt?..." spurgte han så, for ligesom bare at snakke lidt. det virkede nok mere normalt så. dog vidste han at han ikke skulle snakke forlænge, ellers ville han nok aldrig få den engle blod. hans ynglings blod, men også den han havde sværest ved at få. han anede egentlig ikke hvorfor han havde sådan en svaghed for engle, men lige siden han ikke Kunne forlade Jara efter han havde bidt hende, var han bare blevet så svag for engle, men denne gang ville han altså ikke give op. denne gang ville han havde noget dejligt engle blod.

Jill fulgte bare roligt med i dansen, da vampyren begyndte som den første. Det skulle han jo også, manden plejede at styre i pardans. Så det ville nok have set ret dumt ud, hvis det var Jill som havde startet dansen. Hun så ikke noget problem i at danse lige nu, for vampyren rykkede sig hverken tættere på hende eller lavede mærkelige bevægelser, så alt var vel fint nok lige nu. Dog vendte hun sine store blå øjne op på ham, da han begyndte at snakke til hende igen og bed sig lidt diskret i læben og vendte sit blik ned igen. Jill gav sig til at tænke lidt over sit svar, men hun kunne jo ligeså godt være ærlig, når nu at det var en vampyr hun stod overfor og som et minus også kunne skelne imellem når hun løj og talte sandt. Så hun vendte sit blik op mod ham igen og smilte svagt, men også på en lidt sød måde. "Hvem ville ikke lyve overfor en fremmed person til at starte med.. også især når vedkommende er vampyr" svarede Jill roligt og lod stadig sit svage søde smil blive på sine læber. "Men.. Hvorfor for du det ikke bare overstået?? Det var jo derfor du kom herhen ikke??.. For at bide mig" sagde Jill, imens hendes svage smil, blev mindre og mindre og tilsidst ikke var der mere.

Taron grinte igen, men denne gang ikke et venligt grin. nej mere et let ondt grin. han så på hende igen og smilte skævt til hende "alle ville nok lyve for an vampyr fordi de ikke tror en vampyr kan havde noget godt i sig.. " sagde han roligt og trykkede hende så tættere på sig. hun havde selv bedt om det nu, hvertfald efter Taron's mening. han havde strammede grebet en smule, men ikke så det gjorde ondt eller noget, det var blot så hun ikke kunne slippe ud af hendes greb "jeg for du ikke bare overstået, fordi jeg vil danse lidt.. er det så unormalt?" spurgte han med et ondt, men dog charmerende smil. han dansede videre, da deres samtale jo ikke behøvede at ødelægge 'forspillet'. det lettede lidt da hendes søde smil forsvandt helt, da han vidste det kunne havde gjort ham svag. åndsvage engle.

//sorry det ikke lige blev så langt ^^//

Jill bemærkede godt han trykkede hende tættere på sig og strammede grebet lidt. Men hun kunne også godt mærke at der ikke var nogen form for smerte imens, han skadede hende ikke ved at gøre det. Men hun tænkte at han sikkert holdte bedre fast, så han kunne gøre sig klar til at bide hende. Jill hørte godt efter hvad han sagde og så også op på ham imens at han snakkede, men hun svarede ikke rigtig på noget af det. Hun ville ikke på nogen måde pisse ham af, ved at tigge om at slippe fra at blive bidt. I stedet dansede hun bare roligt videre sammen med ham og vendte i ny og næ sit blik ned, men ikke på noget tidspunkt blottede hun sin hals. Hun sørgede for at hendes hår hele tiden dækkede det stykke som han kunne nå, ved ikke at bevæge hovedet for meget og for hurtigt. Derefter så hun op på ham igen og begyndte at smile lidt igen, " hvad hedder du så?" spurgte Jill nysgerrigt og løftede det ene øjenbryn lidt.

Taron hævede øjenbryndt og rystede lidt på hovedet *hvor uhøfligt..* tænkte han da hun ikke svarede, men han vidste jo egentlig godt hvorfor. han dansede forsat videre og holdt hele tiden øje med hendes hals. det gik hurtigt op for ham hun på ingen måde havde tænkt sig at blotte sin hals, men det var vel egentlig også klart. hvem ville dog også blotte sin hals for en vampyr? "jeg hedder Taron... og du?" spurgte han roligt om og drejede elegant rundt *hun for dig til at blive svag.. du for ikke noget engle blod, hvis du bliver ved med at snakke.. brug din evne og bid hende din tumpe* sagde stemmen i hans hoved og det fik igen hans ene øje til at lave små tik igen.

Jill blev næsten helt glad og overrasket da hun hørte at han godt gad svare hende på hvad han hed, så hun sendte ham et stort sødt smil og dansede videre. Hun blev glad, fordi hun viste at nogle mennesker/væsner, slet ikke var særlige medgørlige når man spurgte ind til deres navne, så hun blev meget glad for at Taron som han nu sagde at han hed, gad svare hende. Jill vendte blikket ned på hans brystkasse og før hun viste af det, havde hun lagt sit hoved ind mod hans brystkasse og tænkte kort, "Taron.. Flot navn" sagde hun stille for sig selv, men tænkte at hun nok skulle se at svare til hvad hun hed. Derfor løftede hun hovedet væk fra hans brystkasse igen og smilte sødt til ham, "Jeg hedder Jill, med to ll" sagde hun og kunne ikke lade være med at smile lidt skævt over det. Men hun ville nødig have at folk skulle stave hendes navn forkert eller sige det forkert, fordi man kunne godt ligge trykket på forskellige måder. Så nu fortalte hun sin måde at sige det på, til Taron.