Why am i here? (Taron)

Tid: 23:12
Vejr: overskyet, men lunt.
Sted: Gå gaden
Omgivelser: cafeer, butikker, folk på vej hjem og folk på vej til fest.
Dag: lørdag

Jara bed sig i læben, det café besøg havde trukket lige lovlig meget ud, nu skulle hun altså hjemad. Hun sagde venligt farvel til sin veninde der spurgte om hun ikke nok ville blive, og Jara måtte modstridene sige en løgn om at hun måtte hjem, og at det var sent, og noget med arbejdet. Endelig slap veninden hende, og hun smuttede ud af caféen. Hun betragtede kort de fulde mennesker på gaden, og begyndte så at gå. Det var egentlig en dejlig aften, med de lune vinde der strøg forbi hende, og trak lidt i hendes hår. Hun kunne mærke alkoholen i blodet, for de havde drukket vin på caféen, og de var blevet ved selvom Jara havde prøvet at sige nej, det havde selvfølgelig ikke hjulpet. Nu håbede hun bare at hun var frisk nok til at stige ind i metroen, og komme af det rigtige sted.

Taron stod og diskuterede med en dør vagt om han måtte komme ind eller ej. han ville ind til en privat fest hvor et bytte var gået ind og han kunne ikke slippe af med færden. han havde ikke fået noget blod hele dagen og det havde gjort ham meget sløv. Taron opgav vagten, da han vidste at hvis han blev mere sur så ville han ikke kunne styre sig. han gik derfor lidt ned af gaden og stak hænderne ned i bukselommerne og skuttede sig lidt, som om han frøs. selvom han ikke frøs for det kunne han jo ikke. Taron fik så hurtigt færden af en engel og mærkede med det samme sine tænder vokse lidt. han så sig lidt omkring og var ret ligeglad om folk så hans røde øjne.

Jara smilede, hun gik og smånynnede for sig selv. Hendes blik søgte rundt, og fandt så mange forskellige personligheder. Dog standsede hun kort sit blik lidt længere tid på en ung fyr, der virkede som om han ledte efter noget. Hun skubbede en tot hår om bag sit øre *måske skulle jeg hjælpe ham?* hun tog et lille elegant skridt til siden og gik hen mod ham. Hun standsede en lille meter fra ham "undskyld men er der noget du har mistet?" spurgte hun forsigtigt.

Taron kunne tydeligt dufte den søde duft ag engel og anstrengte sig for ikke at andgribe på åbengade. han så ned i jorden og lukkede sine øjne hårdt sammen *taron gå den stakkels engel skal ikke lide under dit selvskab* sagde en lille stemme i hans hovede "lad mig være" snerrede han til stemmen og rystede stille på hovedet. han fik tvunget de brunde varme øjne frem igen og så op på englen med et lille undskyldende smil "øhm..nej..jeg er bare lidt...sløgsig" sagde han venligt og det var tydeligt på hans stemme han ikke havde det helt godt.

Hun fik et lille chok da han snerrede og tog et skridt bagud. Hun så på ham, og bed sig kort i læben, selv havde hun det underligt, lysene på gaden virkede så udtværede, og hans stemme var sjovt uklar. Men hun fik sig selv til at fokusere, og prøvede at tyde hans toneleje "Har du drukket for meget?" spurgte hun forsigtigt. Jara tog et lille skridt hen mod ham og lagde forsigtigt en hånd på hans pande for at se om han havde feber. Den pludselige kolde hud, overraskede hende.

Taron snuster helt forsigtigt og kunne svagt skildne alkohol lugten fra den sukkersøde engle duft. han mærkede hendes varme hånd mod sin pande og skulle nu kæmpe for ikke at miste besinelsen og bare andgribe hende *nærmere for lidt* tænkte han og tog stille fat i hendes hånd "jeg tranger bare til at komme væk her fra...må jeg ikke komme med dig..jeg skal bare væk fra denne larm..du virker så venlig" sagde han bedende og så ind i hendes øjne med et blidt blik. han manipulerede med hendes følelser og fik hende til at stole på ham med det blide blik.

Hun blev overrasket over at han tog hendes hånd. Hun så på ham med sine store blå øjne, og tøvede lidt, men kunne ikke rigtig stå for hans bedene øjne, hun sank en klump i halsen, og nikkede så langsomt. "Jo det må du godt" Hun lagde ikke mærke til at han manipulerede med hendes følelser. "Men jeg vil have dit navn at vide" sagde hun så. Det var kendetegnet ved Jara, hun ville vide folks navn før hun foretog sig nogetsomhelst. Hun så lidt på hans øjne, de var specielle mente hun, der var noget ved dem. Hun blev kort lidt forlegen, da hendes bosted lige i øjeblikket jo var et hotelværelse, hvodan ville han tolke det? Måske skulle hun tage ham med til en venindes hus, hun var jo alligevel ikke hjemme og der havde de et gæsteværelse han kunne sove inde på, for det virkede han som om han trængte til.

Taron skulle holde et lille smil tilbage og så forsat ind i hendes øjne, nu med et mere taknemmeligt blik "tak skal du have" sagde han taknemmeligt og slap stille hendes hånd "jeg hedder Taron..." sagde han med et lille smil. hans navn var ret kendt blandt de studerende og unge mennesker der boede i de forskellige byer, på grund af hans vikar arbejde. han kunn godt se hun blev forlegen og skulle igen holde et lille grin inde. han kæmpede stadig mod sulten og håbede hun boede tæt på, så han hurtigts muligt kunne så noget blod. han studerede hende kort med blikket og så først nu var smuk hun egentlig var.

"Det var så lidt" sagde hun stille. Hun så på ham *Taron..* gentog hun i sit stille sind, det navn syntes hun passede godt til ham "okay det passer godt til dig" sagde hun og smilede. Hun havde ikke hørt om ham før, men hun var heller ikke uddannet, det var aldrig faldet hende ind, for hun syntes ikke skoler underviste i det der var relavant, nemlig livet. "Øhm.." sagde hun så og kløede sig forlegent i nakken "vi tager hjem til min veninde for hun har et gæsteværelse hvor du kan få noget søvn, jeg passer hendes kat der så det har hun nok ikke noget imod" sagde hun roligt. Hun nægtede at slæbe ham med til hotellet, det var for snusket at tænke på. Hun tog et blidt tag i hans ærme, og begyndte at gå, men hun ventede roligt på ham.

Taron smilte kort skævt "tak...må jeg få dit navn?" spurgte han og så på hende med et venligt blik, men hans blik var dog stadig meget sløvt. han lyttede til det hun sagde og rystede hurtigt på hovedet "kan vi ikke tage hjem til dig?...jeg kan ikke tåle katte" løg han bedende. det kunne ødelægge alt hvis hendes veninde kom hjem midt i det hele og bostede Taron i hans lille plan. han så ned på sit ærme og fulgte med det samme med hende. han ville ønske det hele gik lidt hurtigere, da han kunne mærke sulten vokse og han ville ikke blive så sulten at han slog englen ihjel.

Jara så på ham "så lidt.. Jara" sagde hun venligt. Hun bed sig kort i læben, og tænkte sig om "okay, men... det er ikke rigtigt et hjem" mumlede hun sådan lidt mere stille. Hotellet lå lige om hjørnet vidste hun, og måske var det bedre at få ham direkte i en seng, og hun kunne vel sagtens sove på gulvet, hun havde da sovet værre steder. Hun var bekymret for hans sløve blik, hun ville helst ikke have at han skulle dejse om på gaden af træthed.

Taron så på hende og nikkede stille "smukt navn" sagde han stille og gik lidt bag hende. han så på hendes blonde hår og tænkte lidt over det hun sagde "hvor er det da?" spurgte han og vendte sit blik ned i jorden. han var egentlig ret ligeglad hvor hun boede bare der ikke ville komme nogen andre. han kunne mærke han fik det være og blev svagere i kroppen. han holdte dog farten for ikke at sakke bagud, men det var tydeligt at se på ham han ikke havde det godt. hans blege hud blev mere mat.

Jara rødmede svag, og smilede til ham "tak" sagde hun stille. Hun bed sig lidt i læben "på hotellet derovre" sagde hun stille og nikkede mod det. Man kunne lige skimte det lysende skilt hvor der stod hotel. Hun så på ham igen, og blev bange, hvad kunne der være galt med ham? Han trak i ham "det er ligemeget vi skal bare have dig i seng nu" sagde hun fast. For hun troede han var blevet dårlig. Hun trak ham hastigt ind på hotellet og ind i en elevator, så de kom op til 3 sal. Så trak hun ham ud fra elevatoren og ned af en gang, det hele gik pludselig meget hurtigt. Og så stod de udenfor hendes dør, hun låste hjemmevant op, og lod ham gå først.

Taron nikkede blot til det hun sagde og fulgte med hende uden tøven. på en måde var han meget glad for at det kunne ses han ikke havde det så godt, for det fik jo det hele til at gå lidt hurtigere, men allerede i elevatoren kunne han mærke hans røde øjne kæmpe sig frem fra den brunde farve og det havde fået ham til at se ned, så hans pandehår dækkede hans øjne. så kort in daf døren og tog hurtigt fat i hendes håndled og trak hende med ind. han lukkede døren og kunne mærke den røde farve havde taget over i hans øjne. han så lidt på englen og rystede i hele kroppen "du har været så venligt" hviskede han stille og nussede stille hendes håndled.

Hun så på ham og var bange for at han pludselig ville falde om, det gjaldt bare om at få ham i seng nu. Hun blev dog overrasket da han trak hende med ind og lukkede døren, hun så op på ham, men kunne ikke se hans øjne for hans pandehår. Hun nød hans nussen, men forstod den ikke rigtigt "det er ingenting" svarede han forsigtigt "du bliver altså nødt til at ligge dig ned, du ser ud som om du har det rigtigt dårligt" sagde hun bekymret og strøg hans pandehår væk fra hans øjne. Hun så det røde i dem, og så gik det langsomt op for hende hvad hun havde med hjem. Hendes øjne blev enormt store, og skræmte, og hun gispede "slip mig!" sagde hun hurtigt, og prøvede at vride sig løs.

Taron kunne ikke lide hun lød så bekymret, da han var bange for han ville få dårlig samvitighed. men da han så hendes reagtion på hans røde øjne, strammede han blot grabet om hendes håndled og det luskede smil kom frem på hans læber "du er lidt langsom" sagde han kælende, men på en mere kold måde en kærligt. han træk hende ind til sig og lade sin ene arm om hende, imens han stadig holdte om hendes håndled. han så ind i hendes øjne med et helt uskyldig og blidt blik. han manipulerede med hendes følelser igen, for at få hende til at falde lidt ned. han brugte egentlig kun sine evner for at gøre det rare for hende, da hun nok ville se det som en meget voldsom oplevelse, det hun skulle til at igennem.

Hun blev lidt vred over at han kaldte hende langsom, og langede prøvenede ud efter ham. Hun rystede, og bed sig hårdt i læben, mens hun vred sig som en orm for at komme fri. Hun mødte hans blik, og kunne mærke sine følelser ændre sig. "Slip mig" bad hun igen, men mere stille "jeg vil gøre hvad som helst" sagde hun. og vred sig lidt igen, hun vidste ikke om det overhovedet nyttede noget, men det summede ubehageligt i hendes hoved, og følelserne gik imod hinanden, så hvis hun ikke vidste bedre ville hun tro at hun ville besvime.

Taron holdte øjenkontakten med hende og smilte venligt til hende "hvad som helst?..lad mig se" sagde han og lød som om han tænkte sig godt og grundig om "ved du hvad..men sulte er større en min løst..jeg har ikke fået blod hele dagen så jeg beklager meget lille ven" sagde han roligt og blev ved med at se hende i øjnene. han overvejede at manipulere mere med hendes følelser, men han lod dog hver da han kunne se hun nu ikke havde det så godt. han valgt så at få det overstået og slap derfor hendes håndled og strøg blidt hendes hår væk fra hendes hals "husk at træk vejret dybt.." hviskede han blidt mod hendes øre og kyssede hende derefter blidt på halsen. nærmest for at forberade hende på selv kysset.

Jara så på hans røde øjne *Hans lyst?* Hun skar en grimasse, og vred sig lidt igen. Hun brød sig ikke om det hele, hun havde jo troet noget andet. Med et følte hun sig dummere end en sten, og kunne egentlig ligeså godt have givet sig til at tude, men det gjorde hun ikke, hun havde allerede gjort sig pinlig nok i forvejen. Hun bed sig hårdt i læben, og prøvede stadig med halvhjertede forsøg at skubbe sig bort, men vidste at det kunne hun glemme alt om. Hun bed tænderne sammen da han kyssede hende på halsen, og tog et fastere tag i hans skuldre, for nu kunne hun ikke gøre andet end at give op, han var hundrede gange stærkere en hende, og så var han sulten.

Taron's liv gik fortiden bare på blod og sex. der var ikke rigtig andet der betød noget for ham efter tabet af kyoko og sayuri. det gik desværre udover andre. selvom han ikke var sammen med andre mod deres vilje, da han dog stadig havde lidt godt i sindet. han trykkede stille om hende og kyssede hende en eneklt gan mere på halsen. lige efter det sidste lille kys trykkede han sinde tænder ned i igennem huden for hendes hals og strammede grebet om hende en smule, da han smagte den søde smag af engle blod. det var længe siden han havde lokket en engel så tæt på at han kunne drikke deres blod. godt nok var engle svage, men hvis de først nåede at sprade deres vinger ud, så havde han ingen chance. udover hvis de var inde

Hun stod stille, og mærkede det sidste lille kys mod sin bløde hals. Hun snappede efter vejret da han bed hende, og greb hårdere fat om hans skuldre, og bed sig hårdt i læben for ikke at klynke. Det gjorde møg ondt, og hun havde allermest lyst til at løbe sin vej, men det kunne hun jo ikke rigtig. Hun trak vejret i nogle forskrækkede små ryk, hun havde indtil videre undgået vampyrernes tænder, fordi hun kunne være så utrolligt venlig, men denne gang var det ikke gået "T-Taron det gør ondt" hviskede hun og rystede over hele kroppen. Det var svært at sige noget, når man havde tænder i halsen konstaterede hun. Hun lukkede langsomt sine øjne, og prøvede at glemme smerten og fornemmelsen af det varme blod der rendte ned over hendes hals.

Taron sugede hendes blod somom der bare var evigt af det, da hans sulte var blevet så stor og han ikke rigtig kkunne holde sin tørsst tilbage længere. han håbede dog han kunne stoppe sig selv, så den stakkels lille engel ikke ville dø af det. han hærte godt hendes lille hvisken og trykkede kort om hende. han nussede hende en smule beroligende på ryggen *dit kolde dyr.. hun har intet gjort dig. hun har været venlig ved dig bare ville hjælpe dig og nu bider du hende som en anden morderisk vampyr hold op det er min natur!* startede diskotionen i hans hovede mod stemmen som altid kom og plagede ham, når han gjorde noget dumt. han holdte godt om Jara, mens for hun ikke pludselig skulle falde sammen.

Hun følte sig splittet, hun havde kunnet lide Taron ville passe på ham, Nu stod han og sugede hendes blod. Hun anede ikke sine levende råd. Hun dirrede over hele kroppen en enkelt tåre gled ned over hendes kind, fordi smerten var så stærk, hun kunne fornemme den beroligende nussen, og vente tilbage til de splittede følelser. Hun syntes rummet blev underligt mørkt "T.." hviskede hun uden nogen lyd, og så knækkede hendes ben ammen under hende, og hendes bevidsthed forsvandt. Hun lukkede øjnene og faldt ind mod ham, let som hun var.

Taron kunne tydeligt høre stemmen i sit hovede skældet ud og det forstyrrede ham ret meget. han træk sine tænder ud af hendes hals lige så snart han mærkede hun fladt ind til ham og holdte om hendes så hun ikke ville falde sammen. han slikkede stille det værste blod væk fra hendes hals og slikkede sig efter om munden også for at få det værste blod væk. Taron løftede hende forsigtigt op i sine arme og lagde hendes hen i sengen, hvorefter han lagde dynen over hende. hans øjne var blevet brunde igen og hans hud helt skinnende bleg igen. han strøg blidt hendes hår væk fra panden og kyssede hende forsigtigt på panden. han var ikke direkte stolt af det han lige havde gjort. englen havde bare været uheldig og for dumdristig. det var intet personligt.

Jara hang stille i hans arme, og trak vejret mere normalt da han trak sine tænder ud af hendes hals. Bevidstløs var hun dog endnu, det kunne hun intet gøre ved. Hun lå stille i sengen, og det sitrede kort i hendes øjenlåg da han kyssede hendes pande. Hun begyndte med besær at vågne igen, det hele var så omtumlet og sært, og hun havde knaldene hovedpine "få heavymetal bandet ud af mit hoved" hviskede hun lavmældt, hun syntedes hendes øjenlåg klistrede sig underligt sammen. Alting virkede klistret, som blod.