så langt væk som muligt. //privat::valen//

S:Lufthavnen
O:mange mennesker
V:midt imellem
T:18:43
V:se ava.

sor sad på en a plastik stolene ved gaten. der var frygteligt lang tid igen til hans fly gik så han sad bare og ventede..... og ventede.... og ventede.... Hans plan var at tage til idaho usa. han havde en aftale med nogle derovre omhandlende et job som afsender for et granit firma til bord plader og gulv tejl. han sad lidt og kiggede ned i jorden. han lukkede øjnene og faldt ved uheld i søvn.

En ung farverig kvinde kom ud af et lille rør der førte fra et fly til hallen. Hun havde to kufferter med sig, som hun havde i hver hånd. Hun havde været i New York og shoppe med sine veninder. Da de alle kom snakkende ud g stoppede op ved et vindu før de alle ville skilles igen krammede de alle hinanden farvel. Den farverige pige og fem andre skulle tage en bus hjem sammen. Men den farverige pige lod blot kort blikket kører rundt i hallen og faldt på en bekendt. Hun vinkede alle sammen farvel og sagde hun ville selv komme hjem på med en anden bus. Og så gik de alle.
Pigens navn var Valentine, men blev kun kaldt Valen, da det var nemmere og hurtigere. Hun gik med roligt skidt hen til plastikstolene og stilte sig foran sin ven, Sordick. Hun stillede så kufferterne ved siden af sig og gik lidt tættere på ham, bøjede sig ned og hviskede med en rolig og blid stemme.
”Sordick... Du sover... vågn op...” sagde hun roligt og håbede lidt han ville vågne, men hendes stemme var sikkert ikke høj nok, da det næsten kun lød som en svag summen.
Hun havde en meget nedringet lilla top på og nogle sorte jeans på med lilla leopart pletter på og nogle sorte converse.
Hendes top sad sådan lidt over hofterne og hendes jeans lidt nede, så man kunne se hendes tynde mave og en navlepiercing som hun fik lavet i New York.
Valen forblev nede til hvis han vågnede... Dog ville hun lave en lidt sjov overraskelse hvis han ikke vågnede... Enten eller...

sor var helt væk men hørte så en bekendt stemme og han vågnede med et sæt og hamrede larmende ned af stolen i sættet. alle vendte sig og gloede og sor fik hurtigt rejst sig op og kiggede rundt. han satte sig ned igen og kiggede op på hende og rejste sig og gav hende et kram og sagde "Hej. undskyld. du forskrækkede mig. jeg har savnet dig" han glemte næsten helt og slipp hende igen men gjorde det så og kiggede på hende og rødmede

Valentine smilede lidt da han vågnede... Ikke nogen sjov overraskelse, den ville nok være ret så dejlig for ham...
…
Valentine smilede roligt og krammede ham igen. ”Undskyld jeg forskrækkede dig, ville bare overraske dig,” sagde hun og smilede roligt til ham mens hun kort lukkede øjnene, og lagde sit hoved på hans bryst, han var jo højere end hende. Hun havde savnet ham, og det nævnte hun dog også med en lille, lidt genert stemme, der var nemlig en periode hvor hun græd sig selv i seng fra deres sidste møde, da han bare sådan var forsvundet, da hun var i tvivl om de skulle komme sammen, men det var hun stadig... Men siden hendes veninder og hende tog af sted fik hun andet på tankerne.
”Hej...” sagde hun lidt forsinket og smilede så roligt mens hun derefter kort lod sin hånd strye hans varme og lidt røde kind.

sor smilede til hende med et skævt smil og kiggede lidt nervøst ned i gulvet. "jeg har savnet dig meget faktisk..... undskyld at jeg bare skred efter at have efterladt dig så splittet...... jeg fortryder det" han satte sig ned igen og stirrede lidt ud af vinduet og tænkte på da han havde samdret med arbejderen synder og sammen. han tænkte på sin hånd og kiggede ned på den. der var kommet et stort ar. han kiggede lidt på hende. hans øøjne dvælede lidt i hendes øjne han kiggede da hurtigt væk igen og begyndte at sidde og pille lidt ved sine fingre

Valen satte sig ned ved siden af ham. ”Det er helt okay, du måtte selv havde været helt ude af den,” sagde hun roligt.
”Hvor skal du hen?” spurgte hun roligt mens hun smilede. Om han var kommet hjem eller var på vej på ferie var jo lige det... Hun kiggede ned på hans hånd, og skyldfølelse, medfølelse... I det hele taget dårligt... Han havde jo kun gjort det pga hende. Hvis de ikke havde mødt hinanden havde han helt sikkert ikke kommet til skade... Hun kiggede ned i sit skød.
Hun ville skifte emne, da hun så sin navlepiercing.
”Umh... Kan du se noget nyt?” sagde hun og smilede roligt til ham, hvorefter hun fjernede håret fra skuldrende. Hendes hår var godt nok også blevet blondt, men om han kunne se andet end hendes hår var ændret, var jo lige det. Dog i hendes hår var der farvet flere forskellige farver ind, men hoved farven var blond

//Går i seng.//

Fortsættes over sms!!! Vi skal nok få skrevet det ind en dag.