Kan vi snakke? - Tine

S: Sheria High School
O: Borde, stol, bøger, elever og lærere
V: Let brise og høj solskin
T: Først på eftermiddagen
P: Outfit (click)

Skolen summede af aktivitet på denne dejlige, solrige dag. Eleverne var lidt kulrede pga. af foråret, men de varme stråler fra solen nød de bestemt. Sådan virkede det, i hvert fald, for en vikar, som underviste dem. Ikke bare en hvilken som helst vikar. Jo, på udseendet, men ellers ikke. For vikaren var en varulv. Og den varulv hed Rebekah.
Hun havde været på skolen hele dagen, hvor hun hovedsagligt havde været som en hjælpelærer. Men i de sidste timer af elevernes skoledag, havde hun været vikar for en klasse. Ganske almindelig klasse, men der var en som havde fanget hendes opmærksomhed. En pige, der lige som hende, var en varulv. Og den beskrivelse af eleverne, som læreren havde lagt sammen med de opgaver klassen skulle lave, havde ikke passet på pigen. Hun var ikke som hun plejede. Mon der var en grund til det?
Tænksomt sad hun og stirrede ud i lokalet, fordybet i sine tanker. Nogle af eleverne arbejdede koncentreret, mens nogle samtidigt snakkede. Og så var der selvfølgelig også dem, som ikke lavede noget. De var der altid, men hun havde vænnet sig til dem. Det var deres egen skyld, at de ikke lærte noget, og så dumpede i faget. Hvilket så måske ville tvinge dem til, at tage året om. Ikke lige frem ens højeste ønske, når man gik i skole, det vidste hun alt om. Så havde man bare lyst til at komme ud derfra, så hurtigt som overhovedet muligt.
Lettere overrasket, så hun rundt i klassen, da klokken ringede og dermed fortalte at eleverne havde fri. Med et smil kørte hun en hånd gennem sit lange, mørke hår. Hendes mørke blik hvilede på eleverne, da hun rejste sig op. ”Det her er lektie til i morgen, så husk at lav det!” sagde hun med lettere hævet, rolig stemme. Et smil bredtes på hendes fyldige læber. ”Værsgo’ at gå...” sagde hun og gjorde en hånd bevægelse mod døren. Så rettede hun sine mørke øjne mod en af eleverne. ”Tine, må jeg lige snakke med dig?” spurgte hun og lagde hovedet en anelse på skrå.

P: Dagens look (klik)


Tine syntes hendes skole dag var trukket. Den var simpelthen bare en evighed lang! Hun havde været træt fra morgenstunden af! Og derfor ikke været så frisk og aktiv som hun plejede, i dagens løb var hun blevet holdt henne et par gange af hendes lærer, som spurgte hvorfor i alverden hun var så doven. Hun svarede bare hun havde haft en lang dag. Men enlig ville hun jo ikke sige at hun havde været ude og jagte et egern, som havde generet hende, og derefter væltet et træ, som var fire meter bredt og hun ved ikke lige frem hvor højt det var... og mødt en anden varulv. Nej. Det ville de ikke kunne forstå, ikke med mindre det selv var en af samme race som kendte til den legesyge fristelse og det med at man bruger så meget krudt når man mødte en ny, da der altid var nye lugte...
Tine sad i denne time ved siden af en af de mest krævende elever, som havde sagt at hun ikke ville arbejde sammen, da Tine var for doven. Tine havde dog bare himlet med øjnene og trukket sine ting hen til sig og arbejdet selv. Nogen af eleverne var næsten færdige, i forhold til hende der han fast i 3. opgave og ikke en gang færdig med nogle af de mange kopiark, som de havde fået. Hun skulle bruge for mange tænke måder.
Da klokken endelig ringede, åbnede hun hurtigt sin skuldertaske, og fejde bøgerne ned i tasken og rejste sig så stolen skramlede, da deres vikar så havde sagt at det var lektie sukkede Tine højlydt hvorimod nogle andre bare buede en smule og andre smilede da de kun manglede lidt.
Da deres vikar, som i øvrigt hed Rebekah, kaldte hende hen til sig slog Tine sit hovede bagud og traskede hen til hende.
”Ja, Frk.” mumlede hun roligt og dovent til Rebekah og kiggede hen på hende da hun stod foran bordet til læren. Hun havde taget tasken hen over skulderen for at hun ikke skulle gå hen efter den igen. Hun regnede med at det ville blive kort og hvilede så på sit venstre ben og klar til at fortælle hvor efter hun ville sætte af og komme hjem. Hendes meget korte hvide top med ærmer hvilede roligt og de korte mørk-dags-himmelblå shorts sad perfekt, og hendes lille pynte bælte, som hendes kusine havde lavet, da hun ikke havde andet at tage sig til, da hun var på hospitalet, sad i shortenes bagerste bælte remme, og løst foran, og de hvide converse knagede en smule, da hun var lidt utålmodig. Det lille sølv armbånd på hendes venstre arm, dinglede lidt, og hvor i mod hendes højre arm var helt bar og holdte den lille taske, som var helt hvid, men lidt beskidt i bunden, oppe på skulderen. Hendes sortbrune hår sad oppe i nogle kluntede rottehaler, men som faktisk gjorde hendes look lidt mere frækt. På en eller anden måde. Om hendes hals hang der tre halskæder. Den ene halskæde lignede dog bare en meget lang kæde, som gik ned under hendes top, men det var for at skjule den. Den anden var en kæde med to ringe i, meget smukke ringe, og den sidste halskæde var med tre hjerter, som man kunne åbne og lukke, sådan nogle man satte billeder i.
Hun smilede roligt til Rebekah og ventede på at hun ville spørge om noget eller kommentere, eller hvad det var hun ville.

//WOOOOAW :'D 3/4 word side!! :'D//

Mens Tine gik over mod hende, betragtede Rebekah hende lidt. Okay, hun havde gjort det hele timen, men mere i smug. Nu kunne hun godt tillade sig det, da hun jo var på vej hende til hende.
Hun var ikke en uattraktiv pige, tværtimod. Der var et eller andet ved hende, som gjorde hende meget attraktiv, nærmest smuk. Hendes udseende hjalp en del. Flot hud, smukke øjne og hår. En god højde og flot krop med fantastiske former, hvis man spurgte hende. Og hendes tøj.. det tog pusten fra hende, at nogen kunne se så godt ud.
Svagt smilende rystede hun lidt på hovedet af sig selv. Okay, indrømmet – hun var en stor fan af Tine. Hun havde set hende et par gange før på gangene, men ellers ikke rigtig. Så da hun havde set hende i klasselokalet, som hun skulle være vikar i, havde hun været ret så tilfreds. Hendes dag var gået fra lettere kedelig, til meget interessant. De havde aldrig snakket før, men hver gang hun så hende og var i nærheden af hende.. ja, så følte hun et lille sug i maven. Yderst mærkeligt. For sådan plejede det aldrig, at være med de elever, som hun var vikar for eller bare mødte generelt. Var det fordi Tine også selv var det væsen?
Hun skubbede sine tanker fra sig, og rettede sin opmærksomhed mod Tine, som var nået over til hende. ”Bare sæt dig, jeg ved ikke hvor lang tid det kommer til at tage” sagde hun med et skævt smil, og satte sig selv ned på den bløde lærerstol.
Med et nysgerrigt udtryk i sine mørke øjne, søgte hun Tines. ”Du har ikke været dig selv i dag.. er der sket noget? Og jeg tror ikke på, det er fordi dagen har været hård” sagde hun med bekymret undertone i sin stemme. Mon hun ville fortælle hvad det var? Sikkert ikke, hun huskede selv, at hun aldrig havde gjort det. Men hun havde lov til at håbe. Hun anede ikke en gang, om hun ville tage hende seriøst eller bare grine og rulle øjne af hende.

//Vildt xD//

Tine smilede roligt til deres vikar. Hun kunne enlig godt lide hendes tøj. Meget hendes røde T-shirt. Men Tines udseende var også meget uvirkeligt. Så fantastisk kunne man ikke være! Man kunne ikke se så godt ud, som hende, Tine vidste godt at hun så fantastisk ud, for alle de by ture hun havde været på havde hun altid været træt bagefter, nok af alle de drenge og piger der kiggede på hende og hendes former, og dem som lige smuttede hurtigt forbi på hende og gramsede kort på hende. Men normalt sagde Tine ikke så meget til det da hun ved at hun kun ville skabe ballade...
Tine kiggede hen mod en stol ved kanten af bordet og satte sig ned på en måde, uden selv at vide det, som kunne virke ret sexet og fræk. Men ja, det var ikke lige noget hun tænkte på. Hun havde jo vare sat sin taske og så sat sine hænder på sine knæ og sat sig ned?
”Okay. Så må det vel tage den tid det tager,” sagde hun og drejede sig lidt på stolen så hun var rettet mod Rebekah.
Tines meget, meget, meget mørkebrune øjne, som så helt sorte ud, fik øjenkontakt med vikaren. ”Så hvad er..” noget hun næsten kun lige at sige før Rebekah havde svaret.
Tine himlede roligt med øjnene og smilede. ”Det jo næsten det samme jeg er blevet spurgt om hele dagen..” sagde hun og grinte blidt.
”Ej, nu hvor vi er lidt tættere, end jeg er med de andre lærer...” begyndte hun sit svar, det hun mente med det var nu at de var i samme race, ”kan jeg vel godt fortælle at dagen i går var ret aktiv...” Hun regnede på nogle måder at det var nok svar, men regnede ikke med at slippe med det.
Hun kiggede ned i sit skød, eller ned på sine lår, som enlig var adskilt fra bordet. Den varme følelse, som ellers ikke var den der havde været meget af, begyndte at blusse op i hende. Ikke at hun blev svedig, men at hun var varm. Det var altså et af de tegn på at hun skulle forvandle sig til varulv senere, nok når hun var kvart inde i skoven, når hun skulle hjem. Men hendes skulder havde dig stadig ondt fra dagen før. Men ja, det var alligevel noget tid siden... Det var også noget tid siden hun havde besøgt sin syge kusine, som nok snart ville dø. Og hun var kun... 11-14 år? Kun lige begyndt den sjove del af sit liv. Den stakkel, men hun var heller ikke varulv, kun halv. Halv var ulv, halv engel. Hun var køn, men hvis de stod vedsiden af hinanden og skulle vælges, var det nok stadig Tine der blev valgt.
Tine skubbede stolen en smule ud og krydsede sine ben. Ikke meget, men bare det ene lår hen over det andet... Eller ja... Hvad det nu hed.
Tines store, men ikke for store former, var ikke nogen hun havde fået lavet, nej. Det var ren natur! Naturen havde været utrolig god mod hende, og hendes talje var kommet af de ting hun havde lavet gennem sit liv. Enlig havde hun også fået mast nogle af sine nederste ribben de havde rettet sig lidt mere ud, så lignede hun i hvert fald ikke et anoreksibarn