hvorfor er der ingen snakke med

Dato: 28. august
Dag: Lørdag
Vejr: Solen skinder, men det er stadig køligt i vejret.
Tid: Omkring kl. 14:00
Sted: Den lykkelige eng...
Omgivelser: Ingen udover Sas

Sasila sad under træ det faktis det eneste træ hun kunne finde hun fik vinden til ruske træerne hun stirrede ud imod engens hjøner i håb om finde nogen hun kunne snakke med men fik ikke øje på nogen hun be svagt læben hvor for er der ingen snakke med hun sukkede kort med bliket rettet ned græssey

Varyl kom roligt og elegant gående ud på engen, hun så sig tænkende omkring, aldrig før have hun set så mange blomster og så meget natur på en gang, det fik hende til at smilte blidt, hun tog rolige skridt rundt og sørgede for ikke at træde på mereend højst nødvendigt af blomsterne. Hun så sig tænkende omkring, hendes blik var hvilet på blomsterne, så hun havde slet ikke opdaget den anden elver, da Varyl fik øje på en vissen blomst gik hun hen og satte sig på hug ved den og med en enkelt hånd bevægelse, som bevægede sig roligt og elegant hen over blomsten, så blev blomsten langsomt god som ny og Varyl smilte svagt og sukkede lettet.

Sas skuttede sig smule da hendes faldt på en elever hun smilede svagt sendte en blid brise hen imod hende hun smilede svagt rejste hun gik lagsomt hen imod men stoppede op og tog sig til arret sig som var lavt af en vampyr hun tøvede en smule hun had ikke nogt hun kunn gemme aret med

Varyl mærkede svagt brisen som kom imod hende og hun smilte svagt over at hun ikke var alene mere og hun rejste sig roligt og elgant op, "Værd hilset, hvad bringer dig til engen?" spurgte Varyl med en rolig og blid stemme, uden at kigge på den elver som var kommet hen til hende og hun smilte stadig svagt

Sydney fjernede hånden der var ingen grund til holde den over arret da hun sikkert ville synes det var mærkeligt at hun blev vd holde den ve halsen hun så nyrrigt på den nden elver smiledebredt det vr første gang længe hun havd se en af sin egen art " sasila Leafgood sagde hun smilede

Varyl vendte sig roligt om og så tænkende på den anden elver, men smilte så svagt og nikkede
"Mig en fornøjelse Sasila, mit navn er Varyl" sagde hun og smilte svagt, hvor Varyl herefter så tænkende rundt og lod vinden lege lidt med hendes hår

" hvorfor kom du engtlig her ud?" spurgte hun prøvede at få det til lyde henkastet men det lykkes ikk rigtgt fo hende