Rose In The Forest!

Sted. Den Triste Skov
Vejr. Det er koldt og regner lidt
Tid. 02.32
Omkring. No one
Dag. Fredag
Dato. 11. december
Påklædning. En grøn sommerkjole som passer til hendes grønlige hår

Rose gik rundt i skoven. Hun sprang en halv meter op i luften af hver eneste lyd der var i skoven. Hun var ny og havde allerede faret vild. Hun sukkede over sig selv og baskede lidt med sine vinger. Hun havde ikke trukket dem tilbage eftersom at hun ikke havde lyst til at miste kræfter på det. Hun gik med blikket søgende rundt.

Lucy sad oppe i et højt træ. Hun var iført en sort ærmløs kjole udover en hvid skjorte, og et sort bind for øjnene. Hun smilede da lugten af en engel slog hende i møde og stilte sig op på grenen. Så forsvandt hun i en lille sky af mørk røg og dukkede op igen på en gren lige over englen. "Godaften miss" sagde hun og den lyse barnestemme skar tydeligt igennem nattens atilhed.

Igen, sprang Rose en halv meter op i luften. Hun havde fået et chok ved stemmen og så med det samme op. Et barn? En lille pige? Det var da noget besynderligt noget, syntes hun. "Hej?" sagde hun og så lidt forvirret op på den lille pige. Hva lavede hun dog ude så sent??..

Lucy smilede stort ned til englen, dog med lukket mund... "Hvem er De miss?" spurgte hun og lagde nysgerrigt hovedet på skrå og kradsede lidt på bindet for hendes øjne... En dårlig vane hun havde fået efter hun var begyndt at gå med det...

"R-Rose" stammede hun og så på pigen og havde ingen anelse om at hun var vampyr. Hun havde aldrig mødt sår'n en ung vampyr "Skal jeg hjælpe dig ned?" spurgte hun og så lidt på grenen og så op på pigens ansigt.

Hun rystede på hovedet. "Når jeh selv kan komme op kan jeg også selv komme ned..." svarede hun og begyndte at klatre ned på samme måde som et menneske ville han gjordt det...

Rose nikkede, men var dog alligevel parat til hvis hun faldt.

Lucy kom hurtigt ned og stå på jorden igen. Hun glattede kjolen en smule, da den var blevet krøllet af at klatre, og vendte sig så mod Rose igen. "Se selv" sagde hun næsten triumfernede og smilede stort.

Rose nikkede og smilte muntert "Det var godt" sagde hun og så lidt på det træ som Lucy havde siddet i.

"Er det svært at være engel, miss Rose?" spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå. Hun elskede at snakke med væsner som engle og elverer, når de altså ikke opførte sig som om hun var et dødsens farligt monster af en art...

Rose tænkte lidt over hendes spørgsmål og trak så på skuldrene "Ikk rigtigt" mumlede hun og så på Lucy med et lille grin "Bare kald mig Rose" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår.

Lucy rystede på hovedet. "Jeg foretrækker at kalde alt af hunkøn 'miss' og alt af hankøn 'mister'... Selvfølgelig med mindre De vil have at jeg lader være?" svarede hun lettere alvorligt.

Rose smilte til Lucy "Tjaah.. Hvis du virkelig vil kalde mig det, må du vel gerne" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår som var blevet en irriterende vane.

Hun nikkede lidt. "Jeg hedder forresten Lucy..." sagde hun g smilede stort... Lidt for stort... Hun kom til at blotte sine tænder i smilet, men så snart hun opdagede det lukkede hun smilet og håbede at englen ikke havde set dem, eller måske ikke var bange for hende... Hun så trodsalt ikke ud af meget...

Rose gøs da hun så Lucys tænder, men nægtede at være bange for sår'n en sød lille pige. "D..det er er rart at møde dig, Lucy" sagde hun og rystede på hovedet for at få tankerne om Lucys tænder ud af hovedet.

Luvy lage med det samme mærke til en lille forandring i hends stemme. "Virkelig" spurgte hun og så lettere mut ud. "Også selv om jeg er vampyr?" spurgte hun så og lagde hovedet en anelse på skrå.

Rose tænkte over dette og nikkede så "Jah.. Selvom du er en vampyr.." sagde hun så og nikkede af sig selv.

"Det er fordi jeg har krop som et barn... Ikke? De føler Dem mere tryg ved et barn end De havde gjordt ved en voksen... Ikke sandt?" spurgte hun så og smilede op mod hende. Hun vidste godt at hun selv havde ret men hun ville have englen til at indrømme det... Indrømme at hun undervuderede den lille vampyr...

Rose tænkte lidt og nikkede så "Joh.. Du virker ikke særlig farlig" sagde hun og smilte muntert og klappede Lucy blidt på hovedet.

Lucy tog vredt fat i Roses håndled, da hun klappede hende på hovedet, og trak hende ned så hun sad på knæ foran Lucy. "For det første: Jeg kan være langt farligere end andre vampyrer fordi jeg er barn. For andet: Tro Dem aldrig størrer end mig! Jeg er 3605 år gammel, og fuldt ud i stand til at dræbe!" hvislede hun lavt ind i hovedet på Rose. Hun var vred, og det kunne tydeligt ses på hende. Hun holdt stadig fat i Roses håndled for at forhindre hende i at flygte lige med det samme...

Rose havde fået et chok da Lucy havde hevet hende ned på knæ. Hun prøvede på at få sin hånd til sig "Jeg..jeg.." sagde hun og prøvede på at finde på en undskyldning, men kunne ikke.

"Hvis jeg slipper Dem nu... Flyver De så Deres vej?" spurgte hun og så lettere bedrøvet ud. HUn ville gerne have selvskab af englen, men det var også vigtigt for hende at hun forstod at Lucy var alt andet en blot et lille barn... Hun ville ikke behandles sådan... Og da slet ikke af en engel...

"Jeg flyver min vej hvis det bliver nødvendigt.." sagde Rose uden rigtig at sige ja, men dog heller ikke nej. Hun prøvede stadig på at hive sit håndled til sig.

"Føler De det er nødvændigt nu?" spurgte hun da hun ville være sikker. Hun havde egentlig ikke blod i tankerne, bare selvskab... Og engle var tit ret så sjove at være sammen med...

"Hvis du ikke slipper mig lige nu, gør jeg!" snerrede hun og så vredt på Lucy og ville bare have sin arm til sig så hun kunne komme op fra jorden.