Mørket der faldt på? -Cornelius

T 22:23
V mørkt og køligt.
S den fredfyldte skov.
O ingen.
P se avatar,

Lyden af raslende blade kunne høres i skovens bund, hvor alt ellers havde lydt stille og roligt, den sidste halve time. Et stille suk lød i mørket, hvor efter en skikkelse stille kom til syne, hvor måne skinet, lyste. "Hvorfor skulle jeg absolut gå ud i en skov ... Også endda lige om natten" mumlede hun træt, og så sig om, hun anede ikke om hun havde været i skoven før, men hvis hun havde kunne hun bestemt ikke huske det. Hun sukkede tungt, og smilede sit skæve smil. Hun anede ikke rigtig om hun kunne finde tilbage til den sti hun havde gået tidligere på dagen, men hun anede heller ikke rigtig om der boede nogen ude i skoven. Hun sukkede tung igen, og lænte sig op af et træ, som havde set så trist ud, men alligevel fredfyldt ud. Hun kiggede op da hun kunne høre lyden af en ugle der gav lyd fra sig, og fløj fra en af træernes trætoppe. Hun smilede da ulgen kom flyvende hen over hendes hoved. Hun kunne sagtens huske hvordan det var at flyve, blive båret gennem skyer af vinden. Men hun fløj sjældent mere, også selv om hun var en engle, men hun havde ikke rigtig lysten til det mere. Men hun skulle vel strække sine vinger en gang i mellem, hun rystede stille sit hoved, hvor efter hun satte sig ned på skovbunden, og op af træet, så hun havde noget hun kunne læne sig op ad.

Mørket havde lagt sig over himlen som et tykt tæppe i en sort farve dog uden at gi varme faktisk var natten kølig, den fred fyldte skov var nu mørklagt og måske ikke så fredelig mere? måske retter sagt farlig? det var på denne tid at mørke væsner kom frem som havde skjult sig hele dagen på grund af solen, nu var alle mennesker gået til ro og de fleste elver lå nu også og sov tungt i deres hjem som de følte var trykke selvom dette ikke var sandhed. dyrene var også gået til ro dog ikke uglerne som nu var på jagt samt musene som var ude efter mad og desuden fløj her også et par flagermus som var på jagt efter insekter så som myg eller natsværmer som også var ude på denne tid, skovens lyde blev afbrudt af fodtrin som ku hørers, disse skridt var hurtige samt gennemtænkt af den person som ejede disse ben som hurtig gik af sted, dette var en høj mørk skikkelse som næsten gled gennem skyggerne i en hurtig fart som langt fra var menneskelig det var nu også tydeligt vis man så skikkelsen. Dette var en høj meget muskuløs mand som havde en ligbleg hud, hans ansigt bar et dyrisk udtryk som langt fra var flinkt, hans hår var blondt samt kort og redt tilbage med gele eller hår vokse, så det næsten så ud som om et dyr havde slikket det tilbage desuden havde han lette skægstubbe, hans øjne var grå en dyb grå¨farve som næsten ligner sølv dog skinnede det ene øje mere end det andet. Et iskoldt smil var placeret på denne mands ansigt, han var iført et sort skjorte som var halvåben så hans muskuløse overkrop ku ses, desuden havde han et par sorte jeans på samt et par sorte dyre lædersko under skjorten ved skuldrene sad to pistoler fast og under sålen på den ene sko lå en kniv, Cornelius Faris De torres en vampyr med penge han havde levet i dette land i mange år men det var først nu han var begyndte at forlade sit hjem og prøvede at skabe sig opmærksomhed, denne nat var han taget til den anden skov for at jage.

Hun lukkede stille sine øjne i, og lyttede stille ud i natten. Hvem andre end hende ville bevæge sig ud i natten. Men af en eller anden grund havde hun bare taget af sted hjemmen fra, for blot at gå en tur. Men ikke for at fare vild i en eller anden skov. Hun smilede stadig sit velkendte skæve smil, og åbnede stille men roligt sine øjne. Hendes blik gled langsomt rundt, mellem træerne, hun rystede stille sit hoved. Men kiggede dog alligevel hen mod træerne igen, hun anede ikke rigtig om hun skulle rejse sig op, for at gå videre eller, bare blive sideende og blive til der kom en eller anden helt tilfældig fremmede person. Hun nikkede stille for sig selv, og endte med at rejse sig op, hun gad i hvert fald ikke blive siddende det samme sted hele natten igennem. Hendes skæve smil var stadig velplaceret på hendes læber, i mens hun langsomt begyndte at gå ind mellem nogle træer. men mest af alt også for at få varmen, hun hade kulden, specielt når det også regnede, så ville man jo få det endnu koldere. Undtagen hvis man var en vampyr, de frøs vel ikke. I hvert fald ikke så vidt som hun vidste omkring den race. Hun kiggede stille op på himlen, hvor de sidste stjerner forsvandt bag i en mørk sky, som gjorde natte himlen endnu mere mørkere. "Sikke en kedelig nat" sagde hun højlydt for sig selv, i mens hun gik for sig selv. Da hun ikke regnede med at der var nogen i skoven på dette tidspunkt. "Man kan jo altid bare gå sig en tur" mumlede hun stille for sig selv, hvor efter hun noget tid lænede sig op af et træ, for at holde en lille pause for at gå.