Vinter mørket

Dato : 23 November
Årstid : Efterår
Dag : Fredag
Vejr : Let snevejr i tidligt mørke
Sted : Stranden
Tid : 17.30
Omgivelser : Naturen

Nora gik ned langs stranden.
Hun var i ført en lang sort frakke,
og et sort halstørklæde.
Hun nynnede lavt mens hun gik.
Hun havde gået længe
uden at ligge mærke til
at mørket var faldet selv om klokken
ikke var ret mange.
Det var den værste ulempe ved
vinteren; mørket kom så hurtigt
og tidligt. Hvor det om sommeren så
næsten ikke var til at møde.
Men hun elskede nu alligevel vinteren mest...

Demetri stod og kiggede ud i mørket.

Hun mærkede lugten af ham
og så sig søgende om.
Hun smilede svagt da hun fik
øje på hans skikkelse og gik
over mod den.
"Hej igen."
sagde hun da hun var inden
for hørevide og vinkede svagt til ham.

Han kiggede ikke over på hende, "Jamen halløj" sagde han bare uden nogen form for at være agrrevsiv.

"Hvad hedder du?"
spurgte hun og kastede et
blik ud over havets
bølger.

"Det ligemeget" sagde han og mørkede hvordan alle stoffernde kørte igemmens hans krop.

Hun rystede på hovedet og så
på ham.
"Nej..."
sagde hun fast og lod sine mørke øjne
hvile på ham.

Han vendte ikke blikket mod hende.

"Hvem er du?"
spurgte hun lidt højere.
Hun gik irreteret et lille skridt frem
mod ham, og så på ham
med et undersøgende blik.
HUn forsøgte at finde svaret
på sit spørgsmål blandt hans
tanker, men havde lige så lidt
held med at læse ham som hun havde
haft sidst de mødtes.

"Hvorfor er det så vigtigt, engel" sagde han og kiggede først nu på hende.

"Fordi jeg er intreserret."
svarede hun og så ham i øjnene.
Hun veg ikke den mindste smule,
men så fast på ham.

"I" sagde han og havde ikke lagt mærke til at hun virkede fartrende eller noget.

"I?"
gentog hun forvirret
og kunne ikke forstå
sammenhængen.
*Hvorfor skal hanvampyrer altid være så forvirrende?*
tænkte hun undrende.

Han sukkede, og slog sig selv i panden "HVad er du intresseret i"

"Dig..."
svarede hun så.
Og smilede svagt.

Han nikkede i et irreteret suk.
"Sådan har de fleste det" sagde han tavst.

Hun rystede svagt på hovedet.
"Jeg er intresseret i alle der bider mig."
sagde hun lettere forklarende.

Han sukkede, sådan havde alle engle.
"Ja så du som alle andre" sagde han og trak på skuldernde først nu vendte han sig helt mod hende.

Hun rystede igen på hovedet.
"Nej, jeg er ikke som alle andre."
sagde hun stille.
Der var meget få engle
der havde sorte vinger,
og de andre engle ville som regel
ikke have meget at gøre med dem
der havde...
Det havde hun lært på den hårde måde,
når hun mødte andre engle...

Han gik forbi hende, med et underligt blik.
og fortsatte ned af stranden.

Hun sp lidt efter ham og
rystede på hovedet da det
gik op for hende at han stadig ikke
havde sagt hende sit navn.
Hun sukkede svagt og
gik efter ham med et lille smil på læben.

Han gik selv og smiled eog begyndte så at tænke på sin søster.

//Skal spise, kommer igen bagefter//

Hendes øjne hvilede tænkende
på ham og hun fik ind
imellem nogle glimt af hans tanker.
Hun så blandt andet
en anden vampyr hun havde mødt
tidligere, men ikke ret meget mere.
Hun sukkede svagt og rystede på hovedet
mens hun gik.

Han sukkede og faldt nærmest ned i sandet og satte sig så med blikket mod havet.