Og mørket blev til lys

Dato : 7. November
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag
Vejr : Sner lidt, men solen skinner lidt
Sted : Den fredfyldte skov
Tid : 13.00
Omgivelser : Ingen, kun Varyl

Varyl gik i sine egne rolige bløde tanker og så kun enkelte gang op på himlen, var et snefnug ramte hendes ansigt og smeltede. " Jorden skal igen blive frugtet på ny, af solens varme" mumlede hun stille og lukkede kort øjnene imens hun elegant og roligt bevægede sig gennem skoven. Hun så sig tænkende omkring og hendes blik var tænkende og fuldt af omtanke for skoven. Varyl stoppede dog op, da hun så en vissen blomst, hun gik roligt hen og satte sig på hug ved den og med en enkelt bevægelse med hånden, blev blomsten god som ny og hun smilte svagt.

Djonn som sad oppe i et træ så hvad hun gjorde ved blomsten og sagde "du er heller ikke normal?"

Varyl var ikke særlig nem at overraske eller forskrække, fordi hun havde så roligt et sind og hun så tænkende op på drengen som sad og så på hende, " nej, men jeg skammer mig ikke over det" hendes stemme var venlig, blid og rolig selvom det var en vampyr som hun talte til.

//Skal logge, ses ^^//

"skal du da heller ikke" sagde han

Varyl så tænkende på ham og smilte så svagt men blidt til ham
"Nogen har deres egen mening om hvad de er, og hvem de er, så der er sikkert nogen der ikke respektere hvad de er" sagde hun roligt og begyndte langsomt at gå igen

Djonn forsvandt i en sky af sort røg og dukkede op lige efter på samme måde neden for træet, han begynte at gå med varyl
"hvad hedder du så?" spurgte han

Varyl vendte hovedet mod ham og hendes varme blide blår grønne øjne hvilede tænkende på ham
"Jeg har mange navne, igennem den tid jeg har levet, hvad for et vil du høre, mit rigtige navn eller det navn folket gav mig?" spurgte hun roligt og så tænkende på ham, før hun vendte blikket frem igen og gik roligt videre

"øhmmm, det rigtige tror jeg " smilte han

Varyl smilte blidt og nikkede tænkende og så derefter på ham igen
"Mit navn er Varyl, hvad med dit?" spurgte hun roligt og smilte blidt igen, hun vendet blikket rundt i skoven og sukkede lettet over at det var en skov de befandt sig i lige nu

"jeg hedder djonn, du er elver er du ikk?" spurgte han

Varyl nikkede og så tænkende ned på ham
"Ja det er jeg, og du er en vampyr ikk sandt?" spurgte hun og smilte svagt, ærlig talt havde hun ikke noget imod de andre racer, men alligevel skulle hun ikke for tæt på nogen af dem, men lige nu så hun ikke nogen grund til ikk at skulle gå ved siden af Djoon

"jooh, en misforstået skabning" sagde han sagte

Varyl tænkte kort over det han sagde og rystede kort på hovedet
"Misforstået ja, skabning nej, du er ligeså meget i live som jeg er selvom dit hjerte ikk slår mere, i kan stadig føle smerte og sorg ligesom os, i er ikke meget anderledes end vi er og jeg, måske er det derefter i er misforstået, fordi folk ikke lærer jer ordenligt at kende" sagde hun og smilte blidt, hvorefter hun kort holdte sin hånd der hvor hans ubankende hjerte sad, " i lever stadig" sagde hun stille og tog sin hånd til sig igen og gik roligt videre med blikket mod træerne

"hvorfor tror du ikke mit hjerte banker?" spurgte han

//vampyre er ikke døde eller noget//

//Jo mennesker dør når de bliver til vampyrer, så stopper deres hjerte automatisk med at slå ^^//

Varyl trak på den ene skulder og så tænkende på ham
"Vampyrers hjerter stopper med at slå, men det er der jo stadig så man kan ikke sige at i ikke har noget hjerte, for det har i jo, det slår bare ikke" sagde hun roligt og så frem for sig igen

//desværre, men sådan er det alstå ikke, i hvert fald ikke her på siden, citat "de lever for evigt" citat slut(fra regler-vampyre) og derinde står der heller ikke noget om at de dør når de bliver til vampyre//

"du må have et hul i biologi bogen der" sagde djonn og kunne mærke sin puls