Velkommen til mit hjem (private til Ribanalon)

Tid: 21.45
Dato: irl...
Vejr: skyerne gemmer solen og himlen væk og så regner det en smule i natten
Sted: La Sunisha by. Og ved mit hjem
Omgivelse: få mennesker er på gaden men de fleste er hjemme da det regner en smule så det giver folk lyst til og være indfor..

Få mennesker var ude på den er tid eller de som var der var på vej hjem efter en lang dag og dem som blive på gaden skulle enden il fest eller et eller anden der gjord at de ikke var på vej hjem i nu.
Nede gemt i en gyde som ikke lå ud til hovegågaden var en Luciefar i gang med og tag sjælen fra et menneske som han havde overtal, han havde spist her for person var sort set tom for sin sjæl da han var van til af det skulle gå hurtige for man kun ikke være sikker på hvad der ville. Han slap persone fra sig og der lød et stille bump da person ramt jorden, tom for liv ja sådan var det jo for ham der var ikke en anden måde og live på for ham, han gik stille ud af gyden uden af sige en lyd og han var stille på vej ned af hovedgaden i et mere roligt tempo da han nu enlig havde spist efter to lang uger uden en sjæl som han havde kun tag.
*hvad nu?* tænkte han stille mens han gik på gaden og han kiggede ind i mellem ind på de små café som der var ind i mellem de mange huse, ingen af dem gave ham lyst til og gå ind og få et eller anden og drikke så han gik bare videre med hoved fuld af tanker da han havde en del og tænke på for tiden, han trak veje ind i mellem mens han blikkede kort for hold menneske rollen..

Inde på en af bar han endnu ikke havde kigget ind på længere nede af vejen var Ribanalon
iigang med at gøre sig til for et menneske som intet anede hvad hun virkelig var, hun
ville have mad, hun var et godt humør og havde ikke set sin brødre i lang tid så intet var
til at stoppe hende, hun ville virkelig bare hygge sig i aften, og hvem hviste hvad der
skete måske blev denne nat uforglemmelig.

Luciefar gik videre gemmen gaden og han kom hurtige langt ned af den, han fik stille øjne på to personer længer frem og det fik ham til og stoppe op mens han kiggede for se om det var en havde mødt eller hvem det nu var? Han kun ikke helt se det da hans syn stadig ikke var på samme level som en vampyrs men det var tæt på det sted, han trak veje kort mens han kiggede videre før han igen lod billede gå ind på en lille bar men han gad stadig ikke drikke alene. Han sukkede uden en lyd og armen gå i kors mens han kiggede ned af sig selv og det stor tøj som var ret vådt da han havde være ud længe den dag, det gik ham ikke på for han ville jo ikke lige frem dø af sygdom som mennesker..

Ribanalon grinede nu højt, så højt at Luciefar ville høre det.
Hun grinte af en dårlig joke mennesket havde fortalt hende
om en blondine der gik ind i en bus eller sådan noget, hun
hørte det ikke rigtig da hendes kkonsentration var på hans
hals og på at lokke ham væk fra stedet. En duft var velkendt
person kom nu mod hende lige så stille.

Luciefar hørt let latteren og han kun kende den fra før i tiden da han havde hørt den før *Ribanalon* tænkte da han stadig kun husk hende fra den gang og han kun os husk hende bror som ikke havde være særligt glad for ham, han trak veje kort og gik så en smule tæt på hende men stadig sådan at han ikke var til og se for menneske hun havde med sig. "så mødes vi igen" sagde han med lav stemme mens han kiggede hen mod hende og han lavede et roligt smile mens han kiggede kort væk og så tilbage igen..

Ribanalon stivnede en enkelt gang og vendte sig om og så tydeligt Luciefar,
Hun smilte og vendte sig om igen "Hej Luciefar" sagde hun uden at bevæge munden
da det kun var ham der skulle høre hende, hun nikkede i det samme til mennesket
der sad og snakkede og snakkede og snakkede, Luciefar var et håb for hende til
at få en mere spændende aften end at hun skulle dræbe ham og så finde et sted
og sidde og gøre sig mere til med hendes vampyrlige skønhed.

"jeg ser ud med en dødelig eller er det bare morgenmad?" sagde han mens han kiggede på hende og han holdt blikke på hende mens han ventede hvad hun enligt lavede samme med et menneske da ikke selv havde være sammen med en dødelig, eller det var 200 år siden der havde være en i hans live og derefter havde han stor set opgivet kærlighed da han mistede hende han elskede mere nogle anden..

Hun tog nu mennesket på låret og hviskede noget i øret hvorefter han så mut på hende
hvorefter hun vendte sig fra ham og gik smilende over til luciefar, hun kigged forførende
ind i Luciefar's øjne og et smil der kunne betyde alt mellem himmel og jord, "Det var min
morgen mad" sagde hun imens hun satte sig foran ham, Hun slikkede drilsk over sine rosen
røde læber, hendes aura lyste af erotik, nogen hun ikke rigtig kunen gøre for, da hun jo skulle
have lokket sit bytte med det, og at hun lilel skulle vende sig til at hun nu stod over for en ven.
"Hej Luciefar" sagde hun med en blid stemme der nærmest kunne få mennesker til at segne
eller iværtigfald hankøns mennesker.

Han lavede en lille latter da menneske jo ikke gik til anden en mad. "godaften" sagde han roligt mens han kiggede på hende "hvad bringer dig så til den her del af byen?" sagde han mens han havde blikke på hende, det var hans roligt blik som han tit kun gave dem der var hans venner eller veninder. han trak veje kort men han ventede på hendes svar..

"Hm....Kærlighed, lyst, glæde" sagde hun og skævede ned med sine øjne,
Denne kærlighed hun talte om var ikke hendes denne kærlighed var en
let flirt der skulle havde dræbt mennesket, mennesket elskede dog Ribanalon
men det var en falsk hurtig kærlighed som mennesket ville havde udnyttet
hvis Ribanalon havde været menneske, men nu var hun den der udnyttede
for romantikken var hendes lokkemiddel, for at få mad, hvis nogen nogensinde
kunne elske hende ville hun dø langsomt, forfalde lige så stille. Ingen kunne
elske hende, hendes brødre havde haft kærligheden selv som mennesker men
Ribanalon, nej den kærlighed hun havde oplevet dengang hun levede var for
hendes udseende. Ingen kunne elske hende i virkeligheden.

"kærlighed?" sagde Luciefar kort mens han kiggede på ham "den har jeg selv ikke oplivet i 200 år eller mere men det så os fordi jeg har opgivet den" sagde han kort og han kiggede stadig på hende, han var ikke sikker på hvad han eller ville sige da han ikke havde så meget og snakke om for tiden da han jo ikke kom ud om dagen og heller ikke gik op i nyheder da det ikke var en del af hans verden, i hans øjne kun jorden bukke under unde at han ville opdag det ske..

Hun rystede på hoved, "jeg har aldrig følt sand kærlighed helelr ikke i min mennske tid"
sagde hun og sukkede, hun var lovet væk dengang hun var levende men hendes far var skyld
i at det aldrig skete, hun sukkede endnu engang over tankernde, "Alt nu og dage er falsk"
sagde hun og kiggede ned på Luciefar's hænder. Hun havde aldrig tændt på at hun ville forblive den hun var forevigt, den gang hun havde levet havde hun set frem til at blive mor
men den drøm var blevet taget fra hende.

"det er det vel på en måde" sagde han mens han kiggede på hende "man behøver ikke en gang og være og være sammen med folk for gå i seng med dem da de bare sig at det er en tur og ikke så meget anden" sagde han lidt efter, før han rykke lidt på det gemmen våde halstørklæde "vil du have nogle i mod at tag med for jeg vil gerne skift tøj" sagde han efter lidt tid da han var begyndte og finde de svær og bevæge sig i det våde tøj sad hel ind til kroppen..

"Nej det vil jeg ikke have noget imod" sagde hun og rejste sig.
"du føre an endnu engang" sagde hun og nikkede med hoved hen mod
døren som tegn på at han bare skulle gå og hun så ville følgeefter ham.
Hun så kort op og ned af ham, hendes rolige og bekymrede jeg begyndte
nu at vende tilbage

han lavede et smile som svar før han roligt gik afsted mod den del af byen hvor han havde hjem "jeg bor ikke så langt her fra da jeg er flytte ud af wereclare her for lidt tid siden så mig nye hjem er stadig et kæmpe rod" sagde han mens han gik gemmen den smule regn der faldt og han kiggede kort ned af selv og var glad for at han ikke havde taget det hvide tøj på den aften for det ville man bare have kun kigget i gemmen..

Hun gik muntert ved siden af ham, "rOD ER jo ikke altid dårligt at have"
sagde hun med et grin og et smil. Hun kiggede lykkeligt på ham som et
barn der havde fået sin bamse tilbage, hun brød sig rigtig meget om Luciefar
en slags ven der altid holdte sig i ro, og på en måde havde Demetri accepteret
Luciefar på sin egen underlige måde.

Luciefar smile var stadig roligt mens han gik stille og roligt gemmen gaden og efter ikke så lang en gå tur kom de til stor sort port "her bor jeg så" sagde han roligt mens han gik i lommen efter en af de der bip dimser man nu havde til døren, han klik på den og porten gik stille op for dem unde og lave en særlig stor larme..

//logger nu tilbage i morgen ses//

Hun kiggede lidt forbavset men stadig med en stille mine, hun
kiggede på den store port, var han rig eller hvad var han?.
Hun kiggede på Luciefar, "En kæmpe port?" sprugte hun
som et slags spørgsmål på om han var rig eller dette
bare var for at holde andre ude. Hun skar tænder efter hendes
spørgsmål, hun tænkte.

"det bare en indgang til biller da jeg ikk selv har en i nu men jeg skal ud og kigge på en i morgen" sagde han mens han gik ind gemmen porten til den stor villa som var gemt ind bag ved, de kom ind til et kæmpe hvid hus "det mit nye hjem da jeg har nok til og bo her" sagde han mens han gik hen mod hoveddøren som var i øst enden af huset..

Hun kiggede rundt og blev helt forbavset over alt dette. Hun stod kort stille
og så på huset, men så så at luciefar allerede var ved hoveddøren, "hm..."
sagde hun da hun gik op til ham, "Jeg plejer kun være sådan steder når
jeg selv er i alle de rige folks haver om natten når jeg vil være for mig selv"
sagde hun og syntes at hans have faktisk var ret smuk.

"tja jeg har kun boede her i en ugestid" sagde Luciefar mens han gik i lommen efter nøgler som var forsvundet et gør stykke ned i hans buske lomme, det tog lidt tid og finde men men efter to minutter havde han dem enlig frem "har du nogle i mod og vente et øjeblik da jeg har alarm sat til lig nu" sagde han mens han kiggede på hende..

Hun rystede på hoved, Hun kiggede rundt imens han gik ind.
Dette sted var dyrt, meget dyrt, hun var ret overrasked.
Hun sukkede svagt, vendte sig ud mod haven og kiggede
sorgmodigt ud på den.

Luciefar forsvandt ind uden en lyd og det var nemt og høre hvor han gik hen, han kom hen til alarmen og taste koden til huset så alarmen gik fra og så var han tilbage ved døren som han åbent for hende "værsgo og kom indfor" sagde han med rolig stemmen mens han kiggede på hende med et roligt smile..

Hun gik ind og så sig omkring huset var stort og flot, hun
gik 3 skridt mere ind og døren lukkede i, hun vendte sig mod
ham og så smilende på ham, "Her er smukt" sagde hun og
smilte rigtig meget, det var mange mange år siden at hun
var blevet inviteret hjem af nogen uden at hun drabte dem fordi
de var hendes mad, Luciefar var bestemt ikke hendes mad,
men en ven.

"tak men det stadig et kæmpe rod så jeg ved og bygge om og en masse anden da jeg ikke kan øve snag i et hus som ikke har lydtætvægge" sagde han og han sat stille sin sko i gangen før han gik hen for tændt lyset rundt om i huset da det altid være meget mørke, han trak vejet stille og roligt mens han kom tilbage efter alt lys var tændt "når jeg smutter lig op og skifter til nogle anden" sagde han før han gik hen mod trappen..