Et eller andet sted er vi vel alle dæmoner? - Zarah

Dato: IRL
Dag: Tirsdag
Tid: 20:51
Sted: Werclare Domkirke
Vejr: udenfor regner det kraftigt
Omgivelser: Et alter og et ovl, forskellige kirkemalerier, en statue af Jesus på korset.

Jake havde pladseret sig på sin ynglings plads i kirken, der hvor han altid sad når han kom her om aftnen. På toppen af Alteret. Han havde lagt sig konfortabelt på toppen af Alteret imens han gumlede på et par papbrøds ting man fik til gudstjenesterner. Han bar en sort t-shirt, med grønt print og et mørkeblå løse jeans. Udenfor slog regnen kraftigt ned og det fristrede ikke ligefrem at tage hjem i dette vejr. Rundt omkring hang malerier af mennesker. Nogen så rige ud og andre fattige, nogle smilte og nogen var vrede. På væggen på hans højre side hang en stor statue af Jesus der var blevet korsfæstet. De døde øjne fra statuen synes at stirre på ham med et blik der sagde 'fjern din mås fra mit hellige altar'. Jake fnyste og kastede en papbrødsting efter statuen "Lad være at kig så bebrejdene på mig! Det gør ingen forskel om jeg sidder her eller ej, du skal bare være glad for selvskabet!" sagde hans så og lod sig ikke mærke af at han lige nu talte til en statue.

Zarah kom ind i våbenhuset, og lukkede døren efter sig med en hvis fart. Det regnede udenfor. Egentlig havde ikke så meget imod regnen i sig selv, det var mere det at man blev så våd og kold af den, der irriterede hende. Hun var klædt i en sort hættetrøje, med hætte slået op, et par sorte jearsy bukser og så selvfølgelig de tunge armyboots. Det løse tøj, den ringe højde og den benede kropsbygning fik hende til at ligne en ung dreng, højest omkring de 12-13 år, i steddet for den 20-årige kvinde hun egentlig var. Hun havde en sort sportstaske over den ene skulder, der var fyldt med vandflasker i varierende størrelser.
Hun rystede vandet af sig, og fortsatte så ind i skibet. Hun var her kun af én eneste grund. Hun skulle have genopfyldt sine rationer af vievand. Det var der ganske vidst også mulighed for i Chasseur, men det var ligesom om at vandet i en kirke var langt mere rent end vandet i hovedkvarteret. Sådan mente Zarah i hvert fald. Hun stoppede ikke op ved synest af den unge dreng der lov på alteret, det generede hende ikke synderligt, men hun lod alligevel de brune øjne fæstne sig på ham. Fremmede var aldrig noget Zarah var synderligt begejstret for. Dertil var hun alt for paranoid.

Jake havde ført en kort samtale med statuen ind til nu, men stoppede da han hørte skridt under sig. Hurtigt lod han blikket køre hen imod lyden og hans øjne ramte et menneske der lige var trådt ind. Det lignede en ung dreng at dømme efter kropsbygning, men det af ansigtet man kunne se for hætten synes alt for feminint til at være af hankøn. Det var svært at bedømme. "Jamen dog, vi har vidst fået selvskab" udbryd han så og slyngede om så han nu ikke længere lå på alteret, men sad med benene ud over. "Hvad har vi så her..." mumlede han videre og studere personen lidt mere, det var et menneske så langt var han sikker, men hvad skulle de på denne tid af aftnen i en kirke i regnvejr? Han trak på skuldrene og gik ud fra at de nok havde sygt ly for regnen.