Domkirkens stilhed - Zarah

Zarah bevægede sig stille ind i våbenhuset. Det var en perfekt nat til jagt. Og en gammel kvinde der boede på etagen under Zarah havde tilbudt at passe Malika, så det var ikke engang nødvendigt at skynde sig hjem for at undgå at barnet skulle vågne op alene. Det eneste hun manglede nu var at få genopfyldt beholdningen af vievand. Dette var også grunden til at hun havde en rygsæk slængt over den ene skulder.
Den spinkle kvinde var klædt i løst, sort tøj, og havde trukket et hætte op over hovedet. Dette fik hende til at ligne en tolvårig dreng mere end tyveårige kvinde hun var. Hun fortsatte ind i skibet, og havde taget tasken i den ene hånd så hun kunne lyne den op mens hun gik. Dog stoppede hun op idet samme hun kom ind af døren. Synet af alt blodet fik hende instinktivt til at trække den ene pistol hun havde siddende ved buksekanten. Hun bøjede let i knæene og holdt pistolen peget mod jorden mens hun med lange, hurtige skridt bevægede sig op til alteret. Hun mærkede hurtigt efter en puls på liget, mens hun så rundt i kirken. Hvor fanden var bæstet henne? Det unge kvindelig var endnu varmt, så bæstet kunne næppe være langt væk. Zarah gennemsøgte kirken med blikket fra sin plads ved alteret. "Møgbæst" mumlede hun irriteret, og kastede et blik mod tasken som hun havde smidt fra sig henne ved indgangen. Ikke at der var noget brugbart i den, den var blot fyldt med tomme flaske, men disse flasker kunne jo fyldes med noget brugbart... Noget som kirken sjovt nok var fuld af.

Han sad bare der oppe og blev ved med at se på duerne, som hurtigt begynde at flyve igen og det fik hans blik til at glide hen mod døren. En ellers ret så ung fyr kom gående ind *burde kan ikke sove?* tænkte han og grinte inde i sig selv, men det blev ikke ved i langtid når han så pistolen som en så ung dreng ikke burde have i sine hænder *dusørjæger* røg der bare hurtigt ind i hans tanker, da det jo ikke kunne være andet end det. Han satte sig helt lydeløst op på knæ og fulde ham bare med sit blik, men stemme som kom ud af ham var ikke ligefrem en drenge stemme *kvinde?* tænkte han og var ikke helt sikker på hvad han var, han lød sig lydløst hoppe over på en anden bjælke. Inden han hoppede ned et stykke væk fra drengen "du burde ikke være her" sagde han med sin ellers så charmerende og mandelig stemme, men hans øjne var ikke ligefrem de mest venligeste i det. Selv om det var lige så charmerende, selv om hans øjne var knap og nap hvide i det og det fik ham til at se blind ud.

Zarah vendte sig mod lyden af nogen der ramte gulvet. Rettede sig op og lagde hovedet en anelse på skrå ved tiltalen. "Det burde du heller ikke. Vampyr" Det sidste ord bled tilføjet efter en kort analyse af ham. Før havde hun nemlig stået mellem to racer der kunne have forsaget sådan et rod. - En vampyr eller en dæmon... Hun pakkede pistolen væk igen, da den alligevel var nyttesløs mod en vampyr. Hun havde ikke meget vievand tilbage, men træpæle det havde hun. Fire styks, to på hvert ben. "Blev du mæt?" spurgte hun roligt, med en klar hentydning til liget der lå bag hende. Egentlig forsøgte hun bare at samle tid. Hun kunne ikke uden videre lade et væsen gå, når nu det på den måde var inden for hendes rækkevidde, og hun faktisk havde banefordelene.
Zarahs ansigt så næsten lige så hvidt ud som vampyrens, på grund af den måde lyset faldt på det, og på grund af det sorte stof der omgav det. I modsætning til hvad så mange andre jægere nok havde valgt at gøre havde hun ikke trukket et nyt våben, og hun så ikke ængsteligt rundt efter en ny måde at forsvare sig på, eller på at slår bæstet ihjel...

Han lignede en man kunne stole på, selv om det ikke lige var det man kunne overhovedet. Han kunne jo finde på alt som man ikke lige kunne regne med, og derfor kunne han endelig også lide tanken om at han lignede en man kunne stole på. Det var nok en af de stærke sider han havde, og det var han bestemt også stolt over. Han grinte bare let og kort over hende "jeg burde være her" svarede han bare igen og lag bare langsomt sine blodige hænder ned i lommerne på sine bukser "jeg kunne godt spise nået mere,.. og vil gerne smage på dig hvis jeg må?" sagde han selv om han var ligeglad med hvad hun svarede, hvis han ville have hendes blod så tog han det skam også.

Zarah fnøs af ham, og var egentlig meget glad for sit tykke tøj. Med mindre han havde held med at få krænget kraven til side, så ville han være nød til at bide igennem det tykke stof, hvis han da forsøgte at 'smage' på hende. Hun smilede tvetydigt til ham, og vrængede en smule på næsen. "Dét får du ikke lov til, nej. Men jeg har noget andet du gerne på smage på, hvis det er?" svarede hun og smilede sukker sødt. Hun havde både træpæle og en smule vievand han kunne få lov til at smage hvis han ville smage på noget. "Sig mig en ting; Hvorfor kirken? Hvorfor vælger en vampyr at slå et offer ihjel, på det ene sted hvor man er omgivet af farer?" spurgte hun og begyndte roligt at gå tilbage mod tasken hun havde smidt fra sig, mens hun iagttog ham.

James viste at hvis han først ville have nået, så kunne intet! virkelig intet stoppe ham i at få det han gerne ville have, og derfor kunne ikke engang en tyk trøje kunne stoppe ham i det. Han var jo stærkere end normale vampyrer, og det gav ham derfor også mere sikker på sig selv og at intet kunne stoppe ham "ah vi ved begge at hvis jeg vil smage så kommer jeg også til det.. nej tak vil helst ikke smage på dine læber" sagde han og kunne ikke lade være med at grine, han fulde hende bare med blikket og hævede sit ene øjebryn lidt af hende. Han gik bare hurtigt hen foran hende, dog holde han lidt afstand "du skal ikke gå nogle steder" sagde han og havde ikke tænkt sig at lade hende smutte, hun var kommet ind i kirken og nu måtte hendes død også stå inde "folk tror på nået så klamt som gud.. så er dette bare beviset på at gud intet kan gøre.. du er omgivet af farer ikke mig!" sagde han bare helt koldt i det

Zarah kunne ikke lade være med at le af ham. "Mine læber?" gentog hun leende, og fandt det åbenbart yderst morsomt. "Dem får du nu heller ikke lov til at smage på, bæst." sagde hun så og rystede let på hovedet. Hun løftede let et øjenbryn, da han stillede sig imellem hende og døren. "Rolig nu, Supermand. Jeg går ingen steder før jeg er færdig her." svarede hun med en beroligende tone i den hæse stemme. Hun holdt hænderne hævet foran sig et øjeblik, før hun bukkede sig ned og samlede tasken op. "Jeg kan ikke se det klamme i den kristne gud, men jeg er muligvis ligeså uenig i deres tro, som du, kære Supermand. Er jeg omgivet af farer? Det er da ikke mig, der ikke kan tåle en smule vand, hm?" svarede hun til det næste han sagde, mens hun gik tilbage af, med kurs mod døbefonden.

James fulde hende bare med blikket og havde ikke tænkt sig at lade sit blik forsvinde fra hende, før hun var død! "dine læber er lige så usle som alt det du bruger for at slå en vampyr ihjel" sagde han og synes virkelig det var latterligt med dusørjæger, som om de ikke kunne klare en kamp alene og bare skulle have våben for at vinde selv om det ikke altid virkede "et lille menneske som dig, burde bare ligge i sin seng på denne tid inden der sker nået" sagde han og gad endelig ikke snakke om vievand, det var nok nået af det klammeste han viste. Han tog sin hånd lidt ud til siden, og holde den som om han havde nået i hånden. Han blev bare ved med at smilte charmerende til hende, i det han begynde at trække lidt blod ud af hendes krop. Det ville pippe ud af hendes hud, og ville endda mærkes som om der kom 1000 nåle ind i ens krop. Blodet samlede sig bare i en bobbel i hans hånd, som om den hele tiden havde været der.

Zarah smed tasken fra sig med et vredt udbrud af smerte, da en pludselig smerte skar i hendes hud. Hun vendte sig mod vampyren og så på ham med et først forfærdet blik, der dog hurtigt gik over i vrede. "Og det der, det er ikke usselt? Er det usselt at jeg bruger våben til at forsvare mig selv, min race, når du bruger beskidte tricks til at skade andre udelukkende for din egen overlevelser og morskab? Er det så mig der er ussel, dit beskidte bæst?!" Zarahs stemme dirrede svagt. Normalt lod hun sig ikke gå på af umenneskeliges fornærmelser, men hun ville fandme ikke stå model til en vampyrs harme over jægernes metoder når samme vampyr bagefter brugte sine overnaturlige evner til at skade og tilføje hendes smerte. Er man stor nok til at bruge beskidte tricks, må man sgu også være stor nok til at andre bruger beskidte tricks mod en selv.

James tog bare sin hånd med blod bobblen op til sin mund og slikkede lidt af blodet op i sin mund "mmh.. du sagde at jeg ikke fik smagt på dig" sagde han og lod bare resten af blodet falde ned på det kolde gulv, han grinte bare og rullede med øjnene af ham "du er meget.. også er du svag" sagde han og kunne ikke lade være med at grine af hende, i det han bare lod sig hoppe op og landede på en af bjælkerne oppe ved loftet.