Dato: 22/05
Dag: Søndag
Tid: 00.25
Sted: Et sted i den triste skov
Vejr: Stjerneklart, og fuldmåne. Forholdsvis koldt.
Omgivelser: Tæt bevoksning. Man kan høre massere af dyr, men umiddelbar ikke se nogen.
Zarah var klædt i det sædvanlige tøj; En hættetrøje, et par jearsy bukser og et par tunge armyboots. Alt sammen i farven sort. Hætten havde hun for en gangs skyld ikke sat op, så hendes asymetriske frisure var til at se. Hun var stort set helt skaldet i venstre side mens håret i højre side nåede ned omkring hendes hage.
Zarah gik let foroverbøjet, og bukkede let i benene. Hun havde den ene pistol i hånden, mens den anden hånd hvilede på den kniv der var gemt ved hendes hofte. Hun var på jagt. Hendes blik gled hele tiden fra side til side, mens hun forsøgte at få øje på sit bytte. Hun holdt så vidt muligt alle sanser åbne i et forsøg på at lokalisere varulven hun jagtede. Hun havde før kæmpet mod den, så hun vidste nogenlunde hvad hun var oppe mod. Ulven havde haft held til at efterlade en signatur på hendes ryg sidst de mødtes, så denne gang ville hun som minimum efterlade et mærke på den også. Hvis altså ikke at hun havde held til at slå den ihjel selvfølgelig....