Hvem siger det? (Ray)

Den unge mand, eller sådan så han ud af udseende, gik roligt ned af gågaden, for at dreje af og gå rundt mellem nogle af husene i udkanten af byen.
Han havde nogle mørkeblå jeans på, en grå T-shirt og ellers intet. Bare fødder og uden jakke. Hans mørkegrå hår lå rimelig fladt ned om hovedet på ham og hans grå øjne gled lidt rundt på omgivelserne. Han havde hænderne i lommen.
Zean var sjældent i denne del af byen, her var kedeligt, levede kun de lykkelige familier med de alt for flotte huse og haver. Men alligevel var han endt her af to grunde. Den ene var at han havde været dybt inde i sine egne tanker og havde glemt hvor han gik.
Den anden var at han ledte efter nogle huse, nogle store og perfekte huse. Til hvad orkede han ikke helt at tænke på lige nu, for han havde ikke engang snakket med hende om det endnu.
Han stoppede op, med den let kølige vind i ryggen, og så på en villa i to etager og en stor flot have. For meget, for stort.
Han begyndte at gå videre og faldt snart ned i sine egne tanker igen.
Han havde gjort hende ondt, han havde brækket en arm på hende og givet hende smerter, heldigvis var det ikke gået ud over barnet. Men havd vis det skete igen? Han vidste godt at det han havde fået...Det var sjældent dæmoner fik samlet dette samme omkring sig. Og det var også lidt svært for ham at leve med, nogen gange havde han bare lyst til at løbe en lang tur...Og måske ikke lige komme tilbage de første år. For år betød ikke noget, et år kunne næsten sammenlignes med en uge eller så. Han strakte sig let og lod hånden glide gennem det mørkebrune hår, hvilket resulterede i det strittede lidt mere.
Han mærkede den kølig asfalt under sine fødder. Nogle biler kørte forbi p åvejen og der gik få mennesker på vejen. en kat løb over vejen. Men ellers var her ret tomt lige nu.

Ray kom gående for sig selv da han ikke havde noget og lave der hjemme og sådan folk som han kende havde han ikke set det meste af dagen her så han kunne bare ikke give sit til noget og han gad ikke sidde der hjemme og glo da det var alt for kedeligt der hjemme og alt det.
Han kiggede rundt på de forskellige butikker da der var nogen af dem som var åbne og der var også nogen af dem der allerrede som var lukket men der var flest åbne men han magtede ikke gå ind i nogen af dem så han gik gennem de forskellige gader.
Han så sig omkring og havde ikke sådan rigtig se nogen folk som kunne være til at snakke med eller noget så han satte sig ned på en bænk og gloede rundt på alt det der var der.