Sted: udkanten af havnen
Tid: sent på aftenen
Omgivelser: ikke en sjæl
Vejr: kold...
Det var koldt. Regnen piskede hårdt. Lynene strøg over himlen. Små børntudede der hjemme. Andre betragtede det smukke landskab. En kvindelig skikkelse sad med de bare fødder nede i vandet. Det var faktisk ikke speciel koldt for hende. Den marmor blege hud glimtede i lynets smukke brag. Det sorte hår fik den blege hud til at fremhæve. Hendes navn var Roza. Ensomheden havde boet i hende længe. Hendes forældre levede endnu. Hele hendes familie er blevet forvandlet.
Man 30 Maj 2011, 06:39
Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …
