The Buttefly Effect

Han stirrede stadig på Alec. *Ved han seriøst ikke hvad der lige skete og hvorfor? Ugh*
Han tænkte han ville give Alec en chance til selv og finde ud af det så han ikke skulle spilde sin stemme på at snakke med en engel.

Han satte sig ned og blot pegede på sine horn.

Alec gled ned i hug, da Xavier satte sig ned. Han lod sit blik løbe hen over Xavier endnu engang, og studerede nøje hans nye træk. Hans horn for det første, derefter hans vinger, og hans hale. Han lagde hovedet på skrå, og mødte endnu engang Xaviers blik.

"De- De er en dæmon?" Mumlede Alec forsigtigt. Han havde ikke meget forstand på andet end mennesker, og groft om de andre racer der fandtes rundt omkring. Dog havde han aldrig rigtig haft kontakt til andre end mennesker. Og selv det var ikke meget.

"Godt gættet," svarede Xavier halv flabet. "For at være mere præcis en bloddæmon, hvilket forklare hvorfor jeg overfaldt dig." Xavier sukkede. Han kunne stadig mærke hans sult, men den havde kølet lidt ned efter at havde smagt engel.

Han lænede sig helt tilbage indtil hans ryg ramte jorden og lagde sig og stirrede ondt op i luften og mumlede "Dumme, dumme, dumme demon. Hvorfor lagde jeg ikke mærke til det før, ugh."

Alec sukkede let, og så ned. "Jeg, kender ikke så meget til... Andre racer end min egen..." Mumlede han let, og rødmede let. "J-jeg forstår stadig ikke?" Han så op, og bed sig let i underlæben.
Alec lod sin ene hånd løbe hen over den løse jord på stien, og begyndte let at tegne forskellige mønstre med sin pegefinger.

"Er De okay forresten?" Spurgte han forsigtigt.

Xavier løftede hoved og kiggede forbavset på Alec. "Har dine forældre aldrig fortalt om de forskellige racer," sagde han, men ikke som et spørgsmål. Ugh, så skulle han til at forklare om bloddæmoner. Han lænte hoved tilbage igen.

"Bloddæmoner er dæmoner der spiser frisk kød, helst i form af menneske kød, men det kan være al kød... Jeg kan bare ikke fordrave smagen af engel... Men jo jeg er okay, er faldet ned igen... Og u-undskyld at jeg næsten overfaldt dig..." sagde Xavier, han var ikke vant til at undskylde overhoved så det lød ret akavet.

Alec sukkede tungt. "Jeg mistede min familie for mange år siden. De nåede ikke at lære mig meget." Han viskede med en hurtig bevægelse sine mønstre ud, for at begynde igen.
Han så chokeret op da Xavierforklarede bloddæmoner, men tav stille indtil han var færdig med at tale.
"B-blod d-d-dæmon? K-kød?" Hviskede han, chokeret. Han kunne ære blevet dræbt. Ædt. Og han faldt for det. Hans kinder blussede op ved tanken om hvordan han bare havde gevet op.

Xavier stirrede stadig på himlen. "Du skal være glad for at det ikke var en anden bloddæmon der havde fundet dig," sagde han og vendte blikket hen til Alec. "Mange bloddæmoner syntes at englekød er yderst delika-" hans sætning stoppede da han hørte noget ovre i en busk, han rejste sig stille og begyndte at snige sig hen mod busken.

Alec sank en klump ved tanken om at blive spist levende. Han ystede let på hovedet, i et forsøg på at ryste billedet af det ud af sit hoved.
"X-Xavier?" Mumlede han forsigtigt, da han opdagede at Xavier havde sneget sig væk fra stien, og hen imod en busk. Alec rejste sig langsomt, og så undrende på Xavier.

Xavier hørte Alec mumle hans navn men lige nu var han dybt fokuseret på busken. Han spang ind i busken og man kunne høre nogle piv og så stilhed. Der gik lidt tid og så kom Xavier ud fra busken med blod og korte røde hår på hans trøje og i hoved.

Han tog hånden op til munden for at fjerne noget blod fra rundt om munden men endte med at tvære det mere ud. Han kiggede på Alec og kom i tanke om at de havde lige siddet og snakket. "Øhm... Hvad var det nu vi snakkede om?" sagde han med et nervøst smil med blod omkring.

Alec tabte nærmest underkæben da Xavier sprang ind i busken, og forsvandt mellem bladene. Da Xavier dukkede frem igen fra de grønne blade, nu med blod om munden, sank Alec ned på jorden af overraskelse. Med stor anstrengelse fik Alec let fremstammet:"En advarsel kunne have været på sin plads..." Han tog sig let til hovedet, og strøg en hånd gennem håret.
"D-d-de-det ved jeg i-ikke..." Stammede Alec, stadig lettere rystet over Xaviers noget "barbariske" opførsel. Han stak sin ene hånd i lomme, og trak et lommetørklæde frem.
Med en let rystende hånd rakte han det frem mod Xavier, med en hæs besked om at "Tørre sig om munden, hvis han ville være så venlig."

Xavier var stadig i lidt i en slags drømmeland efter måltidet, som plejer at vare noget tid og han er ikke helt sig selv.

Han så på den let rystende hånd og tog lommetørklædet. "Hehe, undskyld igen," sagde han og prøvede at tørre alt blodet væk, men fik ikke alt sammen væk.

Han kiggede lidt på Alec undrende over den måde han snakkede og tænkte at der ikke ville ske noget ved at spørge. Han gi helt hen til Alec og lænte sig frem mod ham. "Hvorfor er det egentlig at du taler så formelt?" spurgte han med et stort smil.

Alec smilede forlegent da Xavier tog lommetørklædet fra hans rystende hånd. "D-d-det går." Sagde han med en let tone. Han kunne dog ikke tage blikke fra det resterende blod på Xaviers ansigt.
Hans blik fulgte Xaviers hånd da han tørrede blodet af sin mund. Og blev ved med at stirre på de få rester af blod han ikke fik med. Han blinkede let da Xavier kom helt hen til ham, og lænede sig over ham.

"Taler jeg formelt?" Spurgte han overrasket. Det havde han aldrig tænkt over. Ingen havde aldrig kommenteret det, men han havde skam lagt mærke til at folk sjældnere og sjældnere omtalte hinanden med Dem og De. "Er det...Forstyrrende? Skal jeg undlade at kalde Dem for De og Dem?" Spurgte han, og rødmede let.

Xavier lagde mærke til at Alec rødmede en smule og små grinede. Aw hvor er han kær tænkte han og uden at tænke på det slikkede han sig om munden. Han kunne stadig smage rævens kød, og en dejlig fornemmelse sneg sig gennem hans krop. Når han lige havde spist frisk kød havde han det med at blive lidt mere fjollet og/eller flirtende.

"Nej nej, det behøver de skam ikke," Sagde han og lænede sig tættere på ham. "Jeg kan skam lide det."

Alec kom langsomt på benene, men forblev siddende på hug. Han kunne mærke sit åndedræt blive uregelmæssigt, men han tog sig ikke så meget af det. Hans blik var stadig fastlåst på blodet der stadig prydede Xaviers ansigt.
"O-o-o-ok-oka-okay." Stammede Alec, mens hans kinder blussede op. Hans blå øjne næsten strålede, så klare var de.
Forsigtigt løftede Alec sin ene hånd mod Xaviers kind. "D-De har stadig..Stadig b-b-bl-..." Mumlede han utydeligt, og tørrede let de få pletter der var tilbage af med sine fingre.
Da der ikke var mere blod tilbage, trak han sin hånd tilbage, men stoppede så, da hans fingre nu var blodplettede, og Xavier havde hans lommetørklæde.
Med et usikkert smil, så han op på Xavier.

Xavier kiggede på Alecs ansigt mens han tørrede det resterende blod væk. Hans kinder havde en dejlig rød farve, syntes han, og tænkte på forskellige måder at få ham til at rødme sådan igen.

Da Alec var færdig med at tørre blodet væk så Xavier at han nu havde det på hans fingre. Han kunne bare havde givet ham lommetørklædet tilbage men Xavier havde en meget bedre plan i tankerne.

Han tog Alec hånd og tog en af hans fingre ind i hans mund og begyndte at slikke blodet af.

Alec gispede af overraskelse da Xavier tog hans hånd, og stak en finger i munden. Alec mærkede Xaviers varme ånde mod sin hud, og hans lettere ru tunge der løb hen over hans finger. Alec rejste sig op, men siden Xavier stod lænet over ham måtte han med sin frie hånd gribe fat i Xaviers trøje. Han lænede sig let ind mod Xavier, for at holde ballancen.
Han så op på Xaviers ansigt. Han var så tæt på...

Da Alec rejste sig blev Xavier lidt overrasket, men fortsatte med at få blodet af hans fingre. Men så kiggede han op og Xavier lagde mærke til at det var ret tæt på hinanden. han tog fingeren ud af munden og lænede sig frem så deres læber mødtes.

Alec blinkede let da Xavier slap hans fingre. Han lod sin hånd falde ned til hans skulder, og trak vejret dybt, i tilfælde af at han begyndte at hyperventliere.
Alec gispede, men hans gisp blev brat standset da Xaviers læber dækkede hans. Han blinkede chokeret, da Alec aldrig havde kysset nogen i hele sit liv. Men kort efter gled hans øjne let i.
Han greb fat i Xaviers trøje for ikke at miste ballancen. Hans vejrtrækning var ujævn, og hans kinder blussede.

Xavier lagde en arm rundt om Alecs liv så han kunne holde balancen og så det kom tættere på hinanden. Han lagde mere tryk på hans læber og var ikke ligefrem blid. Hans tunge slikkede Alecs underlæbe i håb om at han ville åbne sin mund. Xavier var ved at blive ret så 'seksuelt ophidset'.

Alec's øjnlåg flagrede let, og han forsøgte ihærdigt at kvæle et let støn. Dog var Alec's selvkontrol noget ikke eksisterende på dette tidspunkt, og da Xavier let lød sin tunge løbe over Alec's underlæbe, skilte han villigt sine læber fra hinanden, og lød et let suk slippe ud.
Alec's slanke fingre knugede hårdt om Xaviers trøje, og hans bryst var tæt presset mod Xaviers.

Xaviers tunge gled hurtigt ind i Alecs mund og han begyndte ihærdigt at udforske overalt. Han lænte sig meget fremad så han væltede fremad og landte ovenpå Alec. Han kiggede ned på Alec med et smørret smil, og lænte sig ned til hans øre. "Ser man det, det ser ud til du nyder det her," hviskede han ind i Alecs øre.

Alec landede med et let bump på stien, for hvem ved hvilken gang, og blinkede lettere overrasket. Alec så op på Xavier, men nåede knapt at få et glimt af hans ansigt, før han mærkede hans varme ånde mod sin hals, og øreflip. Ved Xaviers ord blussede Alec's kinder atter på ny, og han forsøgte, ikke yderligere ihærdigt, at slippe væk fra Xavier. Hans "flugt forsøg" var dog noget tamme i det, og lykkedes ikke rigtig.
"X-Xavi-Xavier.." Mumlede Alec, så lavt at det var næsten umuligt at høre.

Xavier kunne mærke den lille protest, hvis man kunne kalde det det, under ham.

"Hm?" sagde Xavier lavt da han syntes han hørte sit navn.

Efter det begyndte han at nappe og slikke på Alecs øre mens hans ene hånd begyndte at vandre rundt på Alecs krop og kærtegnede hans mave.

Alecs modstand standsede brat da han mærkede Xaviers hånd krybe op under sin trøje. Han snappede let efter vejret da hånden gled hend over hans sarte maveskind. Alecs slap taget i Xaviers trøje med den ene hånd, og lod den let løbe op mellem deres kroppe. Hans slanke fingre viklede sig ind i Xaviers halvlange mørke hår.

Xavier lod et lille grin komme ud da han mærkede Alecs fingre i hans hår, og begyndte at rykke ned til Alec's hals.
Hans fortsatte med at slikke og nappe hvorend han kunne komme til. Han rykkede også hans hånd lidt længere ned så den var lige over bæltestedet og kørte han hånd frem og tilbage der.

Xavier havde, for at sige det mildt, rigtig sjovt med dette. Men ville gerne havde gået lidt hurtigere frem af, men tænkte han ville tage hensyn til den lille uskyldige engledreng.