Lonely day

Dag: irl
Dato: irl
Tid: nat
Årstid: irl
Vejr: sne
Sted: i et træ..
Omgivelser: træer?
Påklædning: Jeans, en hættetrøje og et par lange støvler.


Fie sad i et træ med benene viftende frem og tilbage.
Hun så lidt rundt på alle træerne, med et smil. Hun havde næsten lige spist så hun var pænt lalled.
Men det lod ik til at mærkede så meget til sneen. Hendes hår var næsten helt hvidt af sne, men hun gad ik vifte det væk.

En dyster skikkelse og s¨stadig menneskelig kom gående.
Der kom ingen puste røg ud fra hans mund.

Han havde fået færten af Fie og havde så prøvet at finde hende.
*Der er someone there are end love* han grinte stort men dog med et dystert smil-.

Fie så lidt rundt, da hun fik færten af Demetri.
Hun smilte stort, og så ned på jorden fra den gren hun sad på.
Hun kunne ik lade vær med at grine lidt, men hun prøvede at holde det tilbage.

Han stoppede roligt op da hun sprang hen foran ham, "Fie" sagde han tavst.,

Hun smilte til ham, "Heej"sagde hun let syngene.
Hun krammede ham hurtigt, men så så bare afvendtende på ham.

Han krammede hende ikke igen men stod bare som et træ.
"Halløjsa" sagde han roligt.

Hun så på ham, og lagde sit hoved let på skrå.
"Noget galt?"spurgte hun stille, og så på ham med et undrende blik.

"måske" sagde han roligt og kiggede så op og ned af hende, "Der er en der er forelsket" han trak i det samme på skuldernde.

Hun så på ham, med et smil.
"Og hvem er så det?"spurgte hun stille, selv om hun godt kendte svaret.
Hun stak sine hændre i sine lommer, og så lidt ned med et bred smil.

Han trak igen på skuldernde, og svarede, "hvis du ikke engang kender svaret selv så det fint med mig, Yo vil bare blive lidt underlig over det"

Hun så på ham, "Self' kender jeg svaret... men jeg tvivler på at han gør det"mumlede hun lidt trist.
Hun havde ik kunne glemme da hun sidst så ham.

Han smilte bare forførste gang i dag.

Hun så på ham, med let undrende øjne.
"Hvad?"spurgte hun stille, og lagde hovedet let på skrå igen.

"Fie fie" sagde han med en bedrøvet stemme dog så han ikke spor bedrøvet ud-.

"Hvad hvad?"sagde hun og så på ham, med et lille smil.

Han rystede på hoved hvorefter han gik fremaf, og agede hendee i håret hvorefter han begyndte at gå videre.

Hun gik roligt med ham, "Hvor er du irreterende når du ik svare mig"sagde hun stille, men smilte alligevel.
Hun så på ham med et smil og vendtede på et svar.

"Ja, det siger du jo" sagde han uden form for stort indtryk.

Hun så på ham, og rystede på hovedet.
"demetri?"mumlede hun stille, og så lidt ned.

Han stoppede ikke med at gå men svarede bare ud i mørket, "ja"

Hun så lidt ned, og sukkede lydløst.
"Er jeg ond?"spurgte hun stille, og så på ham.

"der er mange former for det" sagde han og stoppede op og vendte sig mod hende.

Hun så på ham, "Bare ond i det hele taget"sagde hun stille.
Hun så lidt rundt, men så på ham igen.

"Ja" svarede han uden tøven.

Hun så på ham, og nikkede med et lille slævt smil.
"Hvad har du gået og lavet, jeg har ik set dig i lang tid?"spurgte hun stille.